Mere om den græske situation

Fredag skrev vi om den mærkelige græske politik overfor bl.a. EU og IMF. Men hvor slemme er deres helt umiddelbare problemer. Figuren nedenfor viser udviklingen de sidste to år i rentespændet (i ti-årige obligationsrenter) mellem Grækenland og Tyskland. Spændet er et udtryk for markedets risikopræmie, der kræves på længerevarende lån til den græske stat.

Græsk rentespænd 15

Som en grov tommelfingerregel siger man, at over et renteniveau på syv procent er der ingen vej tilbage fra bankerotten. ECB har arbejdet hårdt de seneste år for at holde Sydeuropas renter under det niveau. Markedet har dog siden oktober krævet stadigt mere, i takt med at Syrizas indflydelse har ændret den græske politik. Sagt med andre ord: Markedet regner nu i høj og stigende grad med, at Grækenland går bankerot.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.