Den ukendte pris for finansiel regulering

Efter finanskrisen er der kommet en bølge af ny finansiel regulering. Et spørgsmål er, om gevinsterne står mål med omkostningerne. Et endnu værre spørgsmål er, om reguleringen overhovedet virker efter hensigten, eller om den i nogle tilfælde mindsker de finansielle institutioners stabilitet og robusthed.

Folketinget bør forlange at få sat pris på reguleringernes omkostninger, når det præsenteres for ny lovgivning. Men reguleringen kommer mange steder fra, så der er også brug for et samlet overblik – f.eks. en årlig redegørelse.

Det har jeg skrevet mere om her.

7 Kommentarer

  1. Jeg forstår ikke, hvordan du kan sige at der er en omkostning med al regulering, fx kan jeg ikke se hvorfor krav om højere egenkapital skulle være en omkostning. Desuden er grunden til at politikerne redder bankerne, at hvis de ikke gjorde vil, vil bankverdenen kollapse, og dette vil gå hårdt udover den samlede økonomi. Bankerne ved at politikkerne vil redde dem, så de løber en højere risiko deraf, men dette har for mig ikke noget at gøre om hvor meget regulering, der er. Selv hvis ingen regulering ville politiker have et kæmpe incitament til at redde bankerne, og politikerne kan ikke rigtig troværdigt love ikke at redde bankerne, så en eller anden form for regulering er nødvendigt, for at bankerne ikke skal tage for store risici.

  2. Emil, du har slugt fortællingen om reguleringen med hud og hår. Regulering skal der til, verden kan ikke eksistere uden. Helt glemt er, at finanssektoren er den mest gennemregulerede sektor og alligevel så startede en af de største kriser i nyere tid der.

    Min version af hvorfor finanskrisen startede er den at staterne over tid havde reguleret renten ned, fordi de ikke ville reformere den offentlige sektor og sænke skatterne. Derfor købte de sig aflad med en lav rente. Den lave rente betød så at investorere som var vant til at de kunne få et rimeligt afkast i banken eller på obligationer i desperation kastede sig over mere risikofyldte investeringer. Nogle af disse investeringer, navnligt subprime lånene, var i øvrigt resultat af politisk regulering.

    Med alle reguleringsskruer drejet i max, giver det sig selv, at der ikke er noget at give af hvis der kommer en lille krise. Og da amerikanerne lod falde hvad ikke kunne stå rullede lavinen.

    Så jeg tror roligt, at man kan sige at finanskrisen var prisen for uhæmmet reguleringen.

    • Kjeld, jeg siger ikke at alt regulering er godt, men at noget af det er godt. Det eneste regulering jeg finder nødvendig er et krav om en egenkapital på en 20-30%. Jeg forstår ikke hvorfor at alt regulering skal putte under en kategori. Når bankerne har en egenkapital på under 5 %, som er normalen, så skal de ikke tabe meget Før de går konkurs. Min påstand er at egenkapitalen kun er så lav pga. At De ved politikerne vil redde dem. Dette har ikke noget med hvor meget regulering der er, men at bankerne ved at politikerne ikke tør lade dem gå ned. Finanskrisen skyldes at bankerne ikke kunne få fornyet deres kortfristet gæld, som de brugte som finansiering i stedet for egenkapital. Så hvis havde en højere egenkapital ville finanskrisen ikke have Været så slem. Så jeg kan ikke se hvordan bankerne skulle få en højere egenkapital uden regulering. Eller mener du at en egenkapital på under 5% er nok til at der ikke kommer flere finanskriser?

      • Hvorfor ikke bare lade være med at redde bankerne i første omgang, så behøver du ikke regulere deres egenkapital. Det er jo regulering for at regulere på reguleringen.

        Jeg har overhovedet ingen forstand på hvilken egenkapital en bank skal have, men ud fra en traditionel dansk politisk tilgang, så skulle det berettige mig til at fortælle bankdirektøren hvordan han driver en bank.

        Hvorfor skulle en lav egenkapital ikke være i orden, hvis banken har en meget forsigtig investeringsprofil. Og omvendt, så kan investeringsprofilen være så langt hen i vejret at den burde være 100%. Hvis du garanterer at lave en bailout med hvis der er en egenkapital på 30%, hvorfor skulle der så ikke være nogen som spekulerer i dette.

        Det som du jo siger er, at alle skal følge en laveste fællesnævner. Så en konservativ og forsigtig bank, skal betale den samme forsikringspræmie som en “Amagerbank”

      • Christian Bjørnskov

        6. maj 2015 at 16:22

        Jeg er helt enig med Kjeld i, at et endimensionelt, følles egenkapitalkrav er et meget stumpt instrument. Et af problemerne kan blive, at hvis man påtvinger bankerne et helt ensartet egenkapitalkrav, incentiverer man dem til at vælge relativt ens risikoprofiler. Det er man absolut ikke interesseret i fra et efficient markeds-perspektiv. Derudover er man nædt til at erkende, at der er to typer omkostninger ved ethvert krav. For det første vil der altid ligge en opportunitetsomkostning i krav til egenkapital – det koster tabte renteindtægter og afkast. For det andet er der til enhver tid en dokumentationsomkostning som stiger skarpt med reguleringernes omfang og detaljeringsgrad. Så at påstå at reguleringer ingen omkostninger har er simpelthen forkert.

        • Hvis finansmarkederne fryser til, som de gjorde ved finanskrisen, så har politikerne et kæmpe incitament til at gå ind og redde bankerne, så derved ved bankerne, at de kan blive reddet, og vil derfor løbe større risici. Jeg kan ikke se, hvordan politikkerne på nogen måde troværdigt skulle love ikke at redde bankerne. Det er næsten værre, hvis bankerne tror, de bliver reddet, men at de ikke bliver, da dette er opskriften på bankruns.

          Jeg ved ikke hvor meget mere ens risikoprofilerne på bankerne bliver, hvis de skulle opfylde et højere kapitalkrav, end som det er nu, hvor de har et incitament til at have en lav egenkapital. Og hvis ikke egenkapitalkrav er løsningen, hvad er så?

          Jeg er enig med Kjeld i at bankerne, vil forsøge at tage større risici ved højere kapitalkrav. Men de aktiver som bankerne har, som hovedsageligt er lån, er jo relativt sikrer, da de fleste trods alt betaler deres lån tilbage. Så må omkostningen ved at finde risikable investeringer formodes at være så høj, at bankernes risici vil mindskes, hvis bare egenkapitalkravet er højt nok.

          Ift. om det er dyrere at finansierer med egenkapital end med gæld, så siger modigliani miller(MM), at der ikke er nogen forskel. Grunde til at MM ikke skulle holde, kunne være at bankerne har en fordel af en implicit statsgaranti og der skulle være skattemæssige fordele ved gæld. Dette betyder bare, at det måske bliver dyrere for bankerne, men at det bliver billigere for samfundet. Så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være særligt omkostningsfuldt, hvis bankerne skulle have mere egenkapital. Og ja, der er dokumentationsomkostninger, men disse må regnes for relativt beskedne for et egenkapitalkrav(selvom der kan være et problem med at gøre aktiverne op). Nu når vi allerede har et egenkapitals
          krav, så må dokumentationsomkostningerne ikke blive højere af et højere egenkapitalkrav. .

  3. Camilla Johansðardóttir

    6. maj 2015 at 10:46

    Nej, nej, nej! Vi skal have mindre regulering og mere liberalisering.

    Hvis vi stopper med at baile bankerne ud, vil der nok være en kort periode hvor markederne er lidt kaotiske. Men så skal du nok se en selvregulering af deres kasino-spekulant-metoder, hvis de vil holde i længden.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑