H.M. Dronning Elizabeth II har i dag åbnet det britiske parlament og i den forbindelse oplæst den til lejligheden af kabinettet skrevne Queen’s Speech, der nærmere opridser hvad hendes regering har tænkt sig at arbejde med.
Blandt tiltagene er et helt generelt forbud mod substanser, der påvirker psyken. Alkohol, tobak, kaffe og mad i almindelighed påvirker psyken og vil som udgangspunkt være omfattet af forbuddet. Regeringen forsikrer dog, at varer af denne type vil være omfattet af en undtagelse.
Eksempelet viser vel tydeligt, hvor klodset et damptromle-forbud er. Hvis man mener det er politiets opgave at fortælle voksne mennesker, hvad de må og ikke må gøre med deres krop, er et generelt forbud selvfølgelig ikke nogen smart løsning. En praktisk løsning ville i stedet være at gøre som man plejer, nemlig forbyde de skadelige stoffer på individuel basis, samtidig med, at man afkriminaliserede de illegale “hverdags-nydelsesmidler”, som fx hash og kokain, så forbrugeren har adgang til produkterne på det almindelige marked.
Hvorfor forbyde de skadelige stoffer?
For at definere skadeligt nedsættes et centralt agentur der skal fastlægge hvilke stoffer der er skadelige, og åbner op for arbitrære forbud imod visse stoffer, mens man vildleder befolkningen der vil tro, at agenturet fjerner risikoen for den enkelte: Man vil hælde til at tro at alle skadelige stoffer er forbudt.
Oplysning var bedre. Lovgivningen er altid bagud i forhold til forskningen i hvilke stoffer der er skadelige, der igen er bagud i forhold til udviklingen af nye substanser. Tidsforsinkelsen kan være adskillige år, mens der skabes en falsk tryghed fordi et stof ikke er på listen over forbudte stoffer.