Må vi ikke bytte?

Forestil dig to lande. Det ene bar 17 millioner indbyggere, det andet knap 11 millioner. Begge landes befolkningers sundhed er sammenlignelig med Danmarks: I det første land er den forventede levealder 78,4 år, i det andet 80,3. Det to lande er også almindeligt vestlige på et andet punkt: 97,5 % og 97,7 % af befolkningen kan læse og skrive.

Levestandarderne er også sammenlignelige. I land 1 er den købekraftskorrigerede nationalindkomst 23.200 dollars per indbygger, mens den i land 2 er 25.800 dollars. Land 1 voksede dog med almindelige 2 % realvækst sidste år, mens land 2s økonomi er skrumpet betragteligt. En anden forskel er, at mans opsparingsraten i land 1 er 20,4 % af BNP, er den kun 14,5 % i land 2.

I sammenligningen skal det dog også medtages, at det første lands skattetryk er 19,2 % af BNP, mens det andet lands er 48,5 %; land 2 opkræver dog en del mindre end det. Land 2s massive offentlige sektor er en af flere grunde til, at landet pt. skylder cirka 175 % af BNP til udlandet, mens land 1s udlandsgæld på 53 % af BNP ikke er meget forskellig fra Danmarks. Land 1 betaler således for tiden 4,5 % på ti-årige statsobligationer, mens land 2 – hvis de overhovedet kan sælges – må betale 13,6 %.

Skulle nogen være i tvivl om de substantielle forskelle på de to lande, er korruption en sigende forskel. På Transparency Internationals 2014-liste over verdens ’reneste’ lande var land 1 nummer 21 med en score på 73, hvilket placerede det sammen med USA og Østrig. Land 2 var nummer 69 med en score på 43, og omgivet af Bulgarien, Italien og Brasilien. Forskellene reflekteres også i Fraser Instituttets vurdering af domstolenes uafhængighed og impartialitet. Land 2 scorer 4 og 2,6 på en ti-skala, mens land 1 får 7,1 og 5,9. Land 1s ’impartiality’ score er således marginalt bedre end Danmarks og den overordnede vurdering er pænere end USA’s. Med en score på 4 er land 2 derimod i selskab med lande som Østtimor og Kazakhstan.

Oveni det hele har land 1 et velfungerende demokratisk system – på trods af en fortid som militærdiktatur – hvor forskellen på fløjene er til at overse. Land 2 har, med samme diktaturfortid, et demokratisk system med både skrigende marxister og et voldselskende fascistisk parti, der begge får ganske mange stemmer. Hvis du stod og skulle vurdere, hvilket land du ville optage i EU – og evt. lukke ind i eurozonen, hvis landet skulle have ønske om det – hvilket land ville det så blive?

Spørgsmålet er naturligvis rent retorisk, fordi ingen ved sine fulde fem ville vælge land 2, når man ser på de objektive fakta. Men, som mange læsere nok for længst har gættet, er land 2 Grækenland. Land 1, derimod, er Chile. Paradokset er, at begge lande i en eller anden forstand ’ligger forkert’. Chile er et latinamerikansk land med samme karakteristika som rige, fredelige og velfungerende europæiske lande. Grækenland er et europæisk land med samme dysfunktionelle institutioner og klientilistisk politik som et traditionelt latinamerikansk land.

Dagens pointe er ikke at ’bashe’ eller latterliggøre grækerne endnu en gang – det gør de glimrende selv. Pointen er at vise, hvor afgrundsdyb forskellen er på Grækenland (og måske i videre omfang Il Mezzogiorno) og Nordeuropa, og samtidig glæde sig over, at der ligger et fredeligt og ordentligt succesland i en region af verden, der politisk ellers er råddent til kernen. Hvis geografi ikke havde været et problem, ville jeg hjertens gerne have byttet Grækenland ud med Chile. Spørgsmålet er, om latinamerikanerne overhovedet ville have Grækenland.

5 thoughts on “Må vi ikke bytte?

  1. Paideia

    Er den chilenske befolknings etniske sammensætning meget anderledes fra andre sydamerikanske lande? Jeg ved at Argentina stort set består af italienere og spaniere, men det kunne være interessant at se hvilken del af Spanien og Italien det argentinske folk stammer fra. Kommer de fra syden kan det måske forklare hvorfor de kører deres land i sænk med jævne mellemrum (og dog – Argentina var meget velhavende i 1900 – var den etniske sammensætning den samme dengang som i dag?)

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er et godt spørgsmål. Rent umiddelbart er de to befolkningers oprindelsessammensætning ret ens, med langt flest spanske og italienske indvandrere, men også en del fransk og tysk indvandring. Og som du skriver, var Argentina temmelig rigt før første verdenskrig, men det samme gælder Chile. Begge lande havde iflg. Madison en højere gennemsnitsindkomst end Sverige omkring 1910.

      Svar
  2. Johannes Polemicus

    Ved du hvorfor Fraser Institute rangerer Danmark så lavt nu, vis-a-vis 2000, på domstolsuafhængighed? Jeg har svært ved at se hvad der er sket i mellemtiden…

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Nej, og det har også undret mig. Den nye rapport kommer om ikke alt for længe, så vi kan checke til den tid. Hvis det ser lige så underligt ud i 2015-rapporten, vil jeg gerne love at spørge Bob Lawson, som står for datadelen.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.