En formel for den græske gæld

Her er en formel, som meget simpelt illustrerer den græske gældsdynamik og diskussionen om den:

Fald i gældskvote = gældskvote x (BNP-vækst – rente) + offentlig saldo/BNP

Den kan endda skrives endnu mere simpelt:

Fald i gældskvote = gældskvote x BNP-vækst + primær saldo/BNP

Formlen siger altså, at gældskvoten falder, når der er økonomisk vækst og overskud på den primære budgetsaldo. Den primære budgetsaldo er det faktiske overskud minus rentebetalingerne.

Grækenland løb ind i sine gældsproblemer ved at have for store underskud. Samtidig har den økonomiske krise efterfølgende ført til negativ BNP-vækst. Begge dele har skubbet gældskvoten op.

Grækenland har fået hjælp til gældsproblemerne på tre måder. For det første er en del af gælden eftergivet (haircuttet). Den nedbringer gældskvoten direkte. For det andet er renten fastsat meget lavt, hvilket øger den primære saldo. For det tredje har landet fået tilført betydelige kreditter, som på den ene side øger gældskvoten, men på den anden understøtter væksten.

Modydelsen har været, at Grækenland skulle skaffe tilpas stort overskud på den primære saldo ved at forbedre de offentlige finanser og øge BNP gennem strukturreformer.

Men siden valget af den Syrizaledede regering har det været gået i hårdknude, som nu er forsøgt løst med endnu en kreditaftale i weekenden.

Meget kort fortalt har det handlet om samspillet mellem de variable, som indgår i formlen.

Regeringen har slået på, at de nødvendige stramninger for at skabe tilstrækkeligt stort overskud slår væksten i stykker. Og lavere vækst går ud over faldet i gældskvoten både direkte (som man kan se af formelen) og via forringelse af den offentlige saldo (mindre skatteindtægter og højere offentlige udgifter som følge af lavkonjunkturen). Altså en ond cirkel, som ifølge regeringen kun kunne brydes med yderligere gældsnedskrivning.

Men der er flere problemer med denne forklaring.

Hvis Syriza-regeringen havde fastholdt den aftalte kurs, ville gælden også være faldet som aftalt, viser den seneste opgørelse fra IMF. Den økonomiske vækst har ganske vist været lavere end ventet, men det har renten også. I stedet har regeringen ikke alene undladt at gennemføre aftalte reformer – den har også annonceret at ville rulle nogle af dem tilbage. De manglende reformer har svækket den offentlige saldo. Samtidig betyder det mindre langsigtet økonomisk vækst, så også ad den vej har regeringen svækket reduktionen af gældskvoten.

En vigtig pointe er samtidig, at sammenhængen mellem en stramning af finanspolitikken og væksten højst er midlertidig. Det er ikke noget ukendt fænomen, at et land i gældskrise i begyndelsen får et lavere overskud trods en stramning af finanspolitikken. Men hvis stramningen fastholdes, vil effekten på væksten klinge af, mens den har varig virkning på det offentlige overskud.

Det hører med til billedet, at den teoretiske sammenhæng mellem en finanspolitisk stramning og den økonomiske vækst er svag og ikke entydig. Der er ingen grund til at tro på en simpel mekanisk effekt (selv om det har været på mode i visse kredse efter finanskrisen at estimere teoriløse multiplikatorer). Men selv i så fald må man forvente, at BNP-efterslæbet bliver indhentet igen.

Derimod er struktureffekten af finanspolitiske ændringer varig. Skatteforhøjelser, som øger forvridningerne, kan sænke BNP permanent. Især den forhøjelse af selskabsskatten, som den græske regering spillede ud med i forhandlingerne, ville have haft en klar negativ virkning. Omvendt vil den aftalte forhøjelse af pensionsalderen hæve BNP permanent – og formentlig allerede på kort sigt (men det kunne være sket hurtigere ved ikke at indfase den). Oveni kommer en forbedring af de offentlige finanser ved lavere udgifter til pensioner og flere skatteindtægter fra større økonomisk aktivitet. Derfor er denne type af strukturforbedrende tiltag særligt interessante for et land i gældskrise. De aftalte privatiseringer vil virke på samme måde.

Det er vigtigt at huske på, at formelen ovenfor viser årlige ændringer i gældskvoten. Derfor vil initiativer, som løfter BNP-niveauet permanent, ikke blive ved med at reducere gældskvoten. Men reduktionen i gældskvotens niveau som følge af ændret BNP-niveau vil være permanent. Og i den udstrækning, initiativerne ændrer det offentlige overskuds niveau, vil de blive ved med at spise af gældskvoten år for år.

Derfor var det rigtigt af kreditorerne at insistere på strukturreformer, uanset hvor vanskelig gældsdynamikken ser ud i Grækenland. Og jo mere overbevisende, reformerne er, desto hurtigere vil de virke også på den økonomiske vækst, som i høj grad er bestemt af forventningerne til fremtiden. Men heri ligger også svagheden ved den nye aftale. Strukturforbedringen kunne sagtens have været større. Og hvis der ikke er tillid til, at det er alvor denne gang, men at reformerne endnu engang bliver syltet, bliver det svært at bryde den onde cirkel.

Formelen viser dog også, at det vil tage lang tid at bringe gælden ned selv med en meget høj græsk disciplin. Ved f.eks. et overskud på den primære saldo på 3,5 pct. af BNP og en gennemsnitlig årlig vækst på 3,5 pct., vil det tage næsten 16 år at komme ned på en gældskvote på 60 pct. af BNP (som er EU-reglernes normale gældsloft). Det gør det ikke urealistisk, at der bliver skåret mere af en græske gæld på et tidspunkt – enten fordi de græske politikere igen vægrer at betale, eller fordi kreditorerne vælger at eftergive. I bedste fald bliver det af den sidste grund og som belønning for ambitiøse reformer.

2 tanker om "En formel for den græske gæld"

  1. Emil

    Hvis man sætter en BNP vækst på -25%(som Grækenland har haft) ind i din formel, så illustrerer det vidst meget godt Grækenlands gældsproblemer. Det kan godt Være at sparekursen kun Gør ondt midlertidigt, men dette er så også årtier.

    Svar
  2. Uffe

    For at diskutere BNP kontra gældsniveau bør man gå nærmere ind i hvilke poster på BNP der har ændret sig. Det er en vigtig pointe i enhver snak om gældskvote som procentdel af BNP.

    Man kan godt have et højt BNP men dårlig betalingsevne, hvis en stor del af BNP stammer fra uproduktive adminstratorer af bureaukratiet.

    Svar

Skriv et svar