Er danskerne veluddannede?

En væsentlig del af danskernes selvforståelse er, at vi er blandt de mest veluddannede i verden. Mens mange også, på trods af den klare evidens, tror at vi er blandt de rigeste i verden, er denne bid ved at svækkes, mens troen på vores uddannelse varer ved. Men som Mark Twain skal have sagt engang: ”It ain’t what you don’t know that gets you into trouble. It’s what you know for sure that just ain’t so.” Danskernes uddannelsesniveau er ikke imponerende.

Som man kan se på figuren nedenfor, kommer den danske selvforståelse et sted fra i historien. Figuren, der plotter andelen af befolkningen med en videregående uddannelse (tal fra Barro og Lee) relativt til vores nabolande og til USA siden 1950, viser tydeligt, at der var engang hvor vi var veluddannede. I 50erne havde cirka 5 % af danskerne en tertiær uddannelse, hvilket var langt foran f.eks. Storbritannien (godt 1 %), Sverige (cirka 3,5 %) eller (Vest)Tyskland (2 %). Kun amerikanerne var bedre uddannede: i 1955 havde 8,3 % afsluttet en tertiær uddannelse.

Dansk relativ uddannelseI dag har 353.000 danskere ifølge UNESCO en videregående uddannelse, hvilket er 10,2 % af befolkningen over 25 år, eller 11 % af dem over 30 år. Det er 3 %-point mindre end i Tyskland, 6 %-point mindre end i Holland, og 4 %-point mindre end i Storbritannien. Med andre ord er vi faldet gevaldigt bagud i forhold til de lande, vi normalet sammenligner os med. Omkring 1990 var vi faldet til at have samme niveau, mens det danske niveau for tertiære uddannelse i dag er cirka 80 % af naboernes og 64 % af USA’s. Hvorfor det er sket, kan blive et emne for en post en anden dag, men man kan med fordel slutte for i dag med en anden bonusoplysning: Danmark er det land i OECD, hvor afkastet til uddannelse er lavest. Hvis det ikke rigtigt kan betale sig, hvorfor så tage en uddannelse?

7 tanker om "Er danskerne veluddannede?"

  1. Ramon Harud

    “Hvis det ikke rigtigt kan betale sig…”

    Jeg ved ikke helt, hvad du lægger i “ikke rigtigt betale sig” – det er en svær gradbøjningsøvelse – men synes, det er rimeligt at bringe tal til de interesserede læsere:

    http://www.ae.dk/analyser/se-hvor-meget-din-uddannelse-er-vaerd-for-dig-og-samfundet

    Et afkast på 5-10 mio i disponibel livsindkomst er trods alt noget.

    Men hvad skyldes det forholdsvis lave afkast? Jeg formoder, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om, at indkomstskatten reducerer afkastet. Mange andre lande har tilsvarende grad af progressivitet i skattesystemet. I hvor høj grad spiller det ind, at lavtlønnede tjener forholdsvis godt i Danmark?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Prøv f.eks. at se på OECD’s Education at a Glance-rapporter. På side 141 i 2014-rapporten er der data på “Relative earnings of workers”, indekseret for hvert land til 100 for dem med “upper secondary education”. Indekset for Danmark for alle tertiære uddannelser er 128, hvilket er det samme som Belgien; kun New Zealand er lavere og OECD-gennemsnittet er 159. Fokuserer man på de forskningsbaserede tertiære er indekset for Danmark 130, og for OECD 170. I intet OECD-land er det relative afkast til en sådan tertiær A-uddannelse lavere end i Danmark. Hvad skyldes det? Mit bedste bud er en kombination af meget høje marginalskatter og en overenskomststruktur, der slet ikke har fulgt med private lønninger. Som vi omtalte her på stedet 14/ 2007, viste lektor Peter Guldager i sin afskedsforelæsning det år, at en dansk inflationskorrigeret lektorlønning faktisk ikke var steget mellem 1982 og 2007. Så er det vel ikke så mærkeligt, at en forskningsbaseret uddannelse ikke er særligt attraktiv?

      Svar
      1. Arilando

        >Som vi omtalte her på stedet 14/ 2007, viste lektor Peter Guldager i sin afskedsforelæsning det år, at en dansk inflationskorrigeret lektorlønning faktisk ikke var steget mellem 1982 og 2007.

        Kan du give et link til den beregning?

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Nej, faktisk ikke. Guldager præsenterede det på et interns seminar da han gik på pension. Men det, han havde gjort, var at holde sin egen løn som lektor fra sidst i 60erne og frem til 2007 op mod prisudviklingen (CPI) og et mål for medianlønnen. Det var bestemt ikke kønt! Dataene er desværre ikke noget, jeg har.

          Svar
  2. Johannes Polemicus

    Men det skyldes jo først og fremmest en bestemt kodning, nemlig at fx. en folkeskolelærer i Danmark ikke tæller som en tertiært uddannet, mens en skolelærer i vores nabolande (og i USA) gør.

    Der er ca 28% af den 25-64-årige befolkning, der har en MVU, BA eller KA.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det kan ikke være grunden. For det første er data fra Barro og Lee, der i det omfang det kan lade sig gøre, ordner den slags problemer. For det andet ændrer det sig jo ikke over tid – det er en tidsinvariant forskel – som ikke kan ændre på tidsprofilen.

      Svar
  3. Johannes Polemicus

    Og en anden, mere teoretisk pointe: danskerne har rigtigt lav indkomstulighed, men til gengæld stor ulighed i levetid ift. andre udviklede økonomier. Forskellen er naturligvis ikke rent kausal, men det er forskellen i indtjening jo heller ikke.

    Svar

Skriv et svar