Årets specialer 2: Hvad koster det at sanktionere mod et andet land?

Vi skrev forleden om Berit Nielsens analyse af de miljømæssige konsekvenser af Kyoto-aftalen. Vores andet eksempel på et særligt interessant speciale fra Aarhus Universitet i det akademiske år 2014-15 handler om økonomiske sanktioner. Helene Primholdt og Lasse Blaabjerg Høgild tager i deres speciale fra foråret udgangspunkt i den aktuelle diskussion om sanktioner mod Rusland. Der findes en rig, om end uafklaret litteratur om hvor effektive økonomiske sanktioner er.

Der er generel konsensus om, at sanktioner næppe kan genskabe demokrati – Cuba er blot et af mange eksempler – og forskerne diskuterer også stadig, om man kan forhindre yderligere overgreb på menneskerettigheder, ligesom de diskuterer hvor hårdt man kan ramme lande økonomisk. Sylvanus Afesorgbor (AU) og Renuka Mahadevan (Queensland) har f.eks. et nyt og spændende papir om fordelingseffekter af sanktioner.

Helene og Lasse stiller dog et andet spørgsmål, som er blevet noget overset: Hvad koster det sanktionerende lande at indføre sanktioner mod andre? Spørgsmålet er således ikke, hvad sanktioner koster Rusland, men hvad det koster lande som Danmark at være med i sanktionerne? Svaret finder de ved at bruge såkaldte ’gravity equations’ modeller, et standardredskab i handelslitteraturen til at estimere hvorfor nogle lande handler mere med hinanden end andre.

Det generelle resultat er i og for sig ikke overraskende. Importsanktioner koster normalt det sanktionerende land omkring en fjerdedel af importen fra det land, der bliver sanktioneret, mens eksportsanktioner koster cirka 13 %. Mens importresultatet faktisk ikke ser specielt robust, er de 13 % eksporttab meget stabilt, og ikke blot noget som rige lande oplever. Cluet i analysen ligger dog i et særligt forhold, der har været ignoreret i tidligere studier: De estimerer også, hvad der sker hvis det sanktionerede land (tænk Rusland) iværksætter modsanktioner. Det viser sig, lidt ligesom i studier af toldkrige – at konsekvenserne er langt større i det tilfælde. Helene og Lasses resultater peger i retning af, at handelen stort set holder op mellem to lande, der gensidigt sanktionerer hinanden! Mens sanktioner således har omkostninger for de sanktionerende parter, kande være ganske voldsomme når de gengældes.

Helene og Lasse kommer således et solidt skridt videre i forståelsen af sanktioner og modsanktioner. Problemet med analysen – hvis man må kalde det et problem – er at den giver anledning til en række ekstra spørgsmål. I princippet er der rigeligt kød på spørgsmålet til en hel PhD-afhandling, og ikke blot et speciale. For eksempel kan man spørge sig selv om, hvilken adfærd der faktisk fører til sanktioner; hvorfor man vælger en type sanktioner frem for en anden; hvornår sanktioner igen bliver opgivet; og om sanktioner mod militærdiktaturer er mindre effektive end mod civile autokratier? Hvis jeg havde 36 timer i døgnet, var det bestemt et af de spørgsmål, jeg ville give mig i kast med.

1 thought on “Årets specialer 2: Hvad koster det at sanktionere mod et andet land?

  1. Kjeld Flarup

    Nu opholder jeg mit i øjeblikket i netop Rusland, og jeg skal hilse og sige at sanktionerne mærkes mere her end i Danmark. Selvom det ville koste Vesten mere i kroner og øre end Rusland, så ville det stadigt være Ruslands befolkning som lider mest, fordi de er så meget fattigere.

    At det så har lange udsigter til at det virker, ses dog også på den nationalisme som det har fremavlet. En snak med en russer i går som var stolt af sit land på trods af at han stortset vader rundt i affald alle vegne og har bygget sit hus af genbrugsmaterialer, ja selv hans vodka har han brændt selv.

    Når man skal se på omkostningerne skal man dog også se på alternativet. Hvis vi ikke kunne lave sanktioner, hvad skulle vi så gøre? Udstationere 200.000 soldater i Ukraine? Hvad koster det? Og hvad skal man evt. sætte en ligpose til?

    Jeg tror nok de fleste ville vælge sanktioner fremfor åben krig, selvom det nok er det sidste som virker. Hvis ellers EU kunne blive enige om noget, så ville det være nok at fortælle Putin at fjerner han ikke sine grønne mænd fra Ukraine, så står der 200.000 soldater i Ukraine i løbet af no time, så kan jeg garantere for at han vil forhandle. Så måske den militære trussel i virkeligheden er bedre.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.