Årets specialer 3: Har vismændene haft reel indflydelse?

Den tredje installation i vores serie om interessante specialer fra Aarhus Universitet i det akademiske år 2014-15 handler om hvorvidt det Økonomisk Råd har haft egentlig indflydelse på dansk økonomisk politik. Specialet, som vores klumme i Børsen forleden handlede om, er den første undersøgelse af sin art i Danmark, og en af de meget få i det hele taget.

Udfordringen for Anne Kristensen i ”The Influence of the Economic Council on Danish Politics” er, hvordan man griber spørgsmålet empirisk an. Hun vælger at følge Bergh, Dackehag og Rodes approach (omtalt her) ved at kode anbefalinger i alle de halvårlige rapporter siden 1962 alt efter om de er almindelige eller særligt vigtige. Anne ender med at identificere seks områder, hvor Rådet med jævne mellemrum er kommet med klare anbefalinger: 1) Finanspolitik, dvs. skat og udgifter; 2) betalingsbalancen; 3) pengepolitik; 4) arbejdsmarkedspolitik, og i særdeleshed kontanthjælp og dagpengesystemet; 5) konkurrencepolitik; og 6) boligmarkedet.

Dette grundlæggende arbejde skaber derfor et unik datasæt, der kan bruges på flere måder. Anne bruger det naturligvis til at svare på hovedspørgsmålet i sit speciale: Hvis f.eks. der er en anbefaling om at rette op på betalingsbalancen – et ret permanent problem fra sidst i 60erne og frem til 80erne – betyder det så at politikerne gør noget, der alt andet lige retter op?

Svaret er, at det kommer an på hvilken type problem, Rådet retter anbefalingen mod. Der er intet, der tyder på at danske politikere lytter til Rådet, når det gælder konkurrencepolitik eller problemer i boligmarkedet. Mens vi havde en selvstændig pengepolitik (før 1982) var der heller intet, der tydede på, at Folketinget lyttede til de anbefalinger, ligesom betalingsbalanceproblemer øjensynligt var noget, som de var aldeles ligeglade med. Omvendt finder Anne solid evidens for, at anbefalinger om at stramme op på finanspolitikken – primært gennem skattepolitikken – og styrke arbejdsmarkedspolitikken faktisk har påvirket dansk politik.

Resultaterne er tankevækkende idet de to typer anbefalinger, som politikerne faktisk lytter til, begge handler om hvordan den offentlige sektors økonomi har det. Kan man undgå underskud ved at hæve skatterne eller få flere i permanent arbejde, så de skaber skatteindtægter, lytter man gerne. Omvendt er der intet, der tyder på at anbefalinger, hvis gavnlige konsekvenser ses på længere sigt, følges. Eller som vi konkluderede forleden dag i Børsen:

Når man således kan konstatere, at danske politikere faktisk har lyttet til disse anbefalinger, kan man stadig undre sig over, hvor deres gennemslagskraft har været mindst tydelig. Svaret ligger i, hvor hurtigt man kan se gevinster fra de anbefalinger, der ikke følges. Analysen viser at danske politikere i kortsigtspolitiken er opmærksomme på rådgivningen. Rækker anbefalingernes konsekvenser udover næste valg, lytter man lige så lidt til vismændene som til andre danske økonomer.

5 Comments

  1. Set i lyset af politikernes reaktioner på økonomers anbefalinger, skal man som økonom (og særligt hvis man er liberal økonom) være af en særlig støbning for at kunne fortsætte og opretholde gejsten til at informere i medier og på egen blog om hvilke fejltagelser politikerne begår?

    Jeg er selv ingeniør men finder økonomi ganske interessant i fritiden. De få økonomiske sammenhænge jeg forsøger at sætte mig ind i viser i mange tilfælde at politikerne forfølger politik der enten er virkningsløs, eller sågar opnår det modsatte af den oprindelige politiske intention.

    Hvor finder i kræfterne til at fortsætte oplysningskampagnen om dårlige politiske beslutninger?

    • Christian Bjørnskov

      2. august 2015 at 18:35

      Hæ hæ! Jeg skal indrømme, at det kan være svært en gang i mellem, men jeg tror at mange af os ser forskningen, som det vigtige. Formidlingen sker så, som den bedst kan – men uden illusioner om at politikerne lytter. Måske er det bedste, vi kan håbe på, at politikere om tyve år er anderledes uddannede pga. vores formidling og undervisning?

      • Jeg vil i hvert fald gerne fremhæve at jeg er glad for hvad jeg selv har lært af at læse denne blog gennem tiden 🙂

        Det er måske en sekundær effekt af at kunne sprede viden om dårlig politik, i kan jo måske ikke så let påvirke politikerne der sidder på tinget, men i kan dog påvirke hvilke politikere der kommer ind næste gang ved at oplyse vælgerne.

        Jeg kan i hvert fald håbe at det nytter at sprede viden om økonomien fra en liberal vinkel, det har vi om nogen brug for i Danmark hvis vi vil gøre os forhåbninger om at vende udviklingen hvor landet bliver relativt fattigere som tiden går.

  2. Som økonomistuderende følger jeg jeres blog med stor interesse. Især indlæggene om årets specialer er spændende for en studerende. Hvis det er muligt ville det være interessant at kunne læse selve specialerne, for at få indblik i metoder og fremgangsmåde. Kan man få fat i dem?

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑