Ulighed, skat, propaganda og dovne journalister

Vi har her på punditokraterne ved flere lejligheder beskæftiget os med den kampagne som bl. a. IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke i årevis har ført mod multinationale selskaber. En kampagne præget af manglende økonomisk indsigt, grov manipulation og en pænt sagt alternativ omgang med fakta, som jeg har skrevet om bl.a. her, her og her.

Vi har også ved flere lejligheder skrevet om sammenhængen mellem ulighed og økonomisk vækst. Bl. a. fordi økonomer tilknyttet OECD og IMF de seneste år har udsendt flere analyser, hvor de mener at finde en negativ sammenhæng mellem vækst og stigende ulighed. se bl.a. Otto Brøns kritik af Ostro, Berg & Tsangarides arbejdsnotat, Redistribution, Inequality, and Growth fra 2014, hvor Otto påpeger :

Et af kritikpunkterne er, at forfatterne ikke tager hensyn til landegruppeforskelle. Gør man det, bryder sammenhængen sammen. Den er statistisk talt spuriøs.

Forglemmelsen er bemærkelsesværdig, ikke mindst fordi det er velkendt, at sammenhængen mellem Gini-koefficienten og økonomisk vækst er svag og langt fra entydig. Det påviste Barro i et empirisk studie i 2000. Og det er blevet bekræftet i efterfølgende studier. Litteraturen viser gennemgående en tendens til, at stigende ulighed er forbundet med lavere vækst – i fattige lande. I rige lande er voksende ulighed korreleret med stigende vækst.

Der kan være gode grunde til, at billedet ser sådan ud. Det er yderst tvivlsomt, om ulighed i sig selv har nogen indflydelse på den økonomiske vækst. Derimod kan årsagerne til en høj eller lav Gini-koefficient have stor betydning.

Problemet med årsager i forhold til fokus på selve uligheden fremgår egentlig meget klart af et arbejdsnotat fra Berg og Ostro selv, “Inequality and Unsustainable Growth: Two Sides of the Same Coin?”  fra 2011.

Her anfører de, at:

income distribution is only a part of the story—there are clearly many other variables involved and much about growth spells that remains unexplained. Also, it is hard to separate cause from effect. And of course policies affect growth directly as well as through income distribution.

Problemet er således i hvilken udstrækning det er selve indkomstfordelingen eller de forhold der betinger denne, som er de væsentligste.

Dovne journalister og eksperter uden indsigt

Et er den kritiske debat i økonomkredse, Noget helt andet er den i det offentlige rum. Her har organisationer som IBIS og deres “skatte- og alt muligt andet” ekspert, Lars Koch, stort set frit løb. Og Ja, vi er misundelige på den nemme adgang til kritikløs mikrofonholderi, som man f. eks. kunne opleve tirsdag den 4. august i Apropos på P1.

Under overskriften “rigdom og ulighed” handlede udsendelsen om ulighed og fattigdom. Udgangspunktet var en påstand om at

“Verden har aldrig været mere ulige, end den er i dag. Mens få bliver rigere og rigere, har fattigere sværere ved at komme ud af fattigdommen end tidligere. Den ekstreme ulighed skyldes især, at virksomheder og enkeltpersoner med økonomiske interesser har stor indflydelse på de politiske beslutninger rundt omkring i verden. Noget, der i en globaliseret verden også har voksende betydning for Danmark.”

Som der står på udsedelsen hjemmeside og som man indledt den lille halve times propaganda med.

Programmet fik både Otto Brøns og undertegnede til at skrive til redaktionen.
Otto gjorde bl.a.  opmærksom på, at når man  på programhjemmesiden skriver, at

”Verden har aldrig været mere ulige, end den er i dag. Mens få bliver rigere og rigere, har fattigere sværere ved at komme ud af fattigdommen end tidligere”

er det faktuelt forkert. Den globale ulighed i indkomst er – afhængig af opgørelsen – faldende eller højst stagnerende. Den egentlige fattigdom (som defineret af FN) er entydigt og stærkt faldende. Og Otto var endda så venlig at sende et link med kildereferencer

http://punditokraterne.dk/2014/05/01/allevegne-stiger-gini-bare-ikke-i-verden/

Hverken Otto eller jeg har fået noget svar fra redaktionen på Apropos, og de faktuelt forkerte oplysninger fremgår fortsat af programmets hjemmeside.

Det burde ellers ikke have været så svært for dem at finde data om den globale ulighed formentlig er faldene, eller hvis vi skal være forsigtige stagnerende. Nedenstående er hentet fra en artikel i The Guardian.
Guardianarticleworldincomed
Programmet bruger meget tid på den rapport som Oxfam og Ibis udsendte i vinter. En rapport som er blevet eftertrykkeligt tilbagevist som det rene nonsens. (se også her).

Efterfølgende har Lars Koch ved flere lejligheder vedgået at rapporten ikke siger noget om levevilkår, i hvert fald direkte. Men han hævder så, at den viser at en lille gruppe meget rige mennesker har uforholdsmæssig stor magt på grund den ulige fordeling af de globale formuer. Det skulle fremme en “neoliberal” politik. Besynderligt nok bruger han så den finansielle sektors lobbyisme i Bruxelles som eksempel. Det giver ingen mening.

Den finansielle sektor gennemreguleret og ikke just udtryk for “neoliberale idealer”. Det er faktisk svært at komme meget længere væk fra et frit marked, som fortsat er (overvejende) privat ejet end netop den finansielle sektor.

Hans egen omtale af programmet kan ses nedenfor.
Udklip1

 

 

 

 

Lars Koch har efterhånden i mange sammenhænge vist en temmelig slående mangel på konsistens. Således påstår han, at han og IBIS IKKE anvender Richard Murphy’s påstand om skatteundragelser for 1.000 mia. Euro i EU om året, men samtidig ligger der materiale på nettet hvor man gør akkurat det, se f. eks. her.

Udklip

 

 

3-2

På samme måde afviser Lars Koch at han hænger navngivne selskaber ud. Han vedgik således efter en længere debat i januar, at teleselskabet 3 intet ulovligt har foretaget sig. Ii går (den 9.8.2015) kaldte han dem så skattefuskere på facebook. Det bøder ikke ligefrem for troværdigheden.

Apropos på P1 er bestemt ikke de eneste som gør sig i letbenet og faktuel forkert videreformidling.

Senere på ugen var en af historierne i Berlingske’s erhvervstillæg at “ulighed kan svække økonomisk vækst“. Baggrunden var et nyligt arbejdsnotat fra IMF, hvor man (igen) mener at kunne påvise en negativ sammenhæng mellem ulighed og økonomisk vækst, samt en rapport fra OECD, In It Together – Why Less Inequality Benefits All, der bygger videre på tidligere rapporter og arbejdsnotater.

Problemet er her at journalisten tilsynladende ikke er klar over, at 1. Ingen af de to rapporter har betydning for lande med relativt lige indkomstfordeling som Danmark og 2.  At i den udstrækning at man finder en en sammenhæng mellem ulighed og lavere vækst, ændrer det ikke ved at der er økonomisk konsensus om at selskabskat, topskat osv. MINDSKER den økonomiske vækst.

Journalisten indleder således artiklen med at skrive, at :

Lavere topskat, lavere selskabsskat og færre afgifter. Det vil skabe større vækst, mere dynamik, masser af nye job og flere iværksættere. Sådan er det blevet sagt i årevis – hjemme og ude.

Men nu pibler det pludselig frem med analyser fra både den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, og Den Internationale Valutafond (IMF), som slår helt andre og nye toner an.

Disse ellers så liberale internationale organisationer peger således på, at stigende lighed kan stimulere den økonomiske vækst, mens ulighed og stor afstand mellem rige og fattige er til direkte skade for velstanden.

 Må jeg foreslå at Lars Erik Skovgaard, som har skrevet artiklen, læser OECDs anbefalinger fra i år, til at skabe mere vækst i Danmark?

I den seneste rapport peger de bl. a. på at Danmark skal :

Shift the tax structure away from income. The overall tax burden is high. Lowering and shifting taxation from labour and corporate income to indirect taxes and taxes on immovable property would help boost growth.

Altså stort set det som Lars Erik Skovgaard anfører som det OECD ikke længere mener. Det gør de dog fornuftigt nok fortsat. Det er helt grundlæggende, hvis vi ønsker højere vækst herhjemme. Som det fremgår nedenfor, er det nødvendigt, hvis vi ikke skal fortsætte med at sakke bagud (her målt på privatforbrug,).

privatforbrug

Afsluttende bemærkninger

Jeg kan naturligvis ikke vide med sikkerhed hvorfor pressen – det være sig den skrevne eller elektroniske – har så svært ved at behandle ulighed på en faglig forsvarlig og korrekt måde.

At IBIS og deres mand, Lars Koch, arbejder for at fremme en neo-marxistisk dagsorden er både tydelig og ikke særlig overraskende. Men at medierne i den grad ikke kun hopper med på denne, men også meget tydeligt ikke interesserer sig for, hvorvidt IBIS o.a. har fakta og videnskab på deres side, kan undre.

En del vil formentlig mene, at det skyldes at journalister ligger et pænt stykke til venstre for midten.

Jeg tror vi har et andet  og langt væsentligere problem. Nemlig at danske journalister hverken har evnerne eller lysten til at sætte sig ind i økonomiske problemstillinger. Det være sig sammenhængen mellem vækst og ulighed eller hvad der er oppe og nede i debatten om multinationale selskabers skattebetalinger o.m.a..

Hvorom alting er, er det slående hvor ensidig og ringe fagligt funderet formidlingen er her til lands.

6 tanker om "Ulighed, skat, propaganda og dovne journalister"

  1. Jacob Nicolaisen

    @Niels Vesty: Artiklen i The Guardian, hvorfra du henter din første figur, peger på at man godt kan have vækst uden stigende ulighed, som det ses i det kontinentale Europa – i modsætning til UK og USA hvor top 1%’s andel af den totale indkomst er steget markant siden 1970. Artiklen i The Guardian anbefaler således, modsat dig, at man for at undgå stigende ulighed lader sig inspirere af institutionelle forhold i lande som Danmark. Dette nævner du sjovt nok ikke.
    Mht. artiklen i Berlingske Business kan man måske godt diskutere hvorvidt OECD’s anbefaling om øget indkomstbeskatning passer på Danmark, men det giver dig ikke belæg for at angribe journalistens vederhæftighed, for artiklen forholder sig kun til OECD’s generelle betragtninger.
    Du bruger derefter rimeligt løsrevet en figur om at privatforbruget er faldende i Danmark som ikke særligt præcist argument for at beskatningen skal flyttes fra virksomheder og indkomst til indirekte beskatning. Her glemmer du en masse argumenter på vejen, for indirekte beskatning (på varer og tjenesteydelser) vil i første omgang presse privatforbruget yderligere – det er simpel polit-lærdom.
    Hvorvidt “Lars Koch, arbejder for at fremme en neo-marxistisk dagsorden” aner jeg ikke, men jeg vil mene at man fra store dele af det politiske spekter burde være bekymret for det demokratisk holdbare i stigende kapitalkoncentrationer på meget få hænder. F.eks. er det jo en klassisk liberal antagelse at magt korrumperer og penge er jo som bekendt magt.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jacob, det store problem med Lars Kochs udtalelse er, at han baserer en del af dem på fri fantasi og resten på en aldeles værdiløs rapport fra Oxfam. Problemet i den er, at den opgør noget man kalder ‘nettoformue’, men inddrager ikke pensionsformuer i målene! Flere af mine kolleger i andre lande, som har gjort det, peger på at der ikke er noget klart billede af, om uligheden stiger når man tager pensionerne med. Så Piketty-påstanden om stigende kapitalkoncentrationer ser simpelthen ud ti lat være forkert.

      Svar
    2. Uffe

      Hej Jacob,

      Kan du redegøre for din kobling mellem penge og magt – og den afledte slutning at det er et demokratisk problem at kapitalen koncentreres på få hænder?

      Dernæst vil det være oplysende for læseren om du ville forklare hvordan du mener at kapitalkoncentrationen på så få hænder er opstået.

      Har du derudover gjort dig nogen reflektioner om hvorvidt disse få hænder du omtaler er skiftende personer, eller om du forestiller dig at det er de samme personer der år ud og år ind besidder denne stigende kapital, hvis man da kan generalisere således?

      Svar
  2. Niels Westy Forfatter

    @Jacob Nicolaisen.

    Du skriver rigtigt nok at man i artiklen i The Guardian skriver om DK og Skandinavien. Men hvorfor skulle jeg skrive om det? Det har intet med mit blogindlæg at gøre. Dette indlæg handler ikke om optimale vækstmodeller, “god og dårlig” ulighed mv. Denne post handler om det som fremgår af overskriften.

    Og når du skriver “artiklen i The Guardian anbefaler således, modsat dig, at man for at undgå stigende ulighed lader sig inspirere af institutionelle forhold i lande som Danmark. Dette nævner du sjovt nok ikke.” så må jeg spørge om hvorfor i alverden skulle jeg også gøre det, givet at jeg IKKE diskuterer institutionelle forhold. Alene elendig journalistik og anløben propaganda fra NGO’ere.

    Med hensyn til artiklen i Berlingske. Det er helt oplagt at journalisten bruger OECD og IMF til at (personligt) at kommentere på den danske debat. Hans kommentarer er kun valide hvis man bevidst ikke forholder sig til hvad OECD og IMF rent faktisk skriver om ulighed.

    Det kan så være fordi man er ude i politisk ærinde, men det kan også være fordi man er mere interesseret i dramatik og chok effekter end i at forholde sig til fakta. Sidstnævnte kræver jo så heller ikke at man sætter sig ind i det stof man skriver om. Til forsvar for journalisten skal jeg dog nævne at jeg jo ikke ved hvilke arbejdsbetingelser han er ansat under eller hvilke kompetencekrav avisen stiller til sine medarbejdere i forhold til det stofområde den enkelte varetage. Det er naturligvis i sidste ende avisen som må have det endelige ansvar.

    Endelig kritiserer du mig for at bruge en figur der sammenligner udviklingen i privatforbruget i DK med sammenlige landes. Du beskriver den endda som “løsrevet”. Ja endda fejlagtig, fordi, som du skriver “Her glemmer du en masse argumenter på vejen, for indirekte beskatning (på varer og tjenesteydelser) vil i første omgang presse privatforbruget yderligere – det er simpel polit-lærdom.”Her glemmer du vist så betydningen af ordet “umiddelbar”. Figuren viser udviklingen over en 7-årig periode.

    Endelig skriver du så at du vil mene “at man fra store dele af det politiske spekter burde være bekymret for det demokratisk holdbare i stigende kapitalkoncentrationer på meget få hænder. F.eks. er det jo en klassisk liberal antagelse at magt korrumperer og penge er jo som bekendt magt. ”

    Det er også det halstrå som Lars Koch og IBIS holder sig til, når man konfronterer dem med at deres rapport, som de lavede sammen med OXFAM er noget juks. Problemet er bare, at hvis det var hvad de ønskede at belyse, så er en fokusering på enkeltpersoners formue (som primært består af værdipapirer) ikke særlig anvendelig, ligesom det (igen) ikke giver mening at beskæftige sig med global formuefordeling.

    Ja,magt korrumperer og crony capitalism er et stort problem. Det er sådan set et af de bedste argumenter for at begrænse statens rolle.

    Svar
  3. Lars R. Hansen

    Hver gang IBIS, MS og lignende NGO’er forsøger at udbrede sig om økonomiske forhold kommer jeg uvægerlig til at tænke på cargokult.

    Svar
  4. Hans Und

    Som det bl.a. hedder i wiki opslaget om cargo cult science;
    He[Feynman] also mentions other kinds of dishonesty, for example, falsely promoting one’s research to secure funding.

    Det er fint nok at vi på vores side af hegnet vinder en enhver debat, hvor logik og fakta er kongen. Men som vi også ved, bl.a. fra den debat en af Pundiktoraterne havde med en minister og en NGO, så er det så godt som uladesiggørligt at få dem til, at spille på den bane. Og det er det fordi de godt ved de er ude i en omgang plattenslageri. Af de 17 milliarder der står ulandsbistand på går langt de fleste aflønning af danskere, der samtidig gennem afløning af lokalt ansatte får lov til at have deres egne små kongedømmer.

    Og det er en meget stærk motivation for at optræde så uhæderligt, som disse NGOer gør.

    Desvære er det ikke nok, at demonstrere at de tager fejl. Det må også udstilles at de er uhæderlige. Og ikke mindst skal de udsættes for hån, spot og latterliggørelse.

    Schopehauer forklarere i en lille bog, “kunsten at få ret”, at selv en diskussion mellem fagfolk, foran andre fagfolk, i sidste ende afgøres af, hvem der kan gøre modparten til grin etc. og ikke af hvad der tilfældigvis er sandt og rigtigt.

    Og vores største problem er ikke dovenskab hos MSM, men uhæderlighed. På den anden side har jeg just den anden dag oplevet, at en post på min egen blog ikke kunne findes af google. Hvis ellers min antagelse er rigtig, så har Folkekirkens Nødhjælp bedt google blokere den. Og i såfald så er man blandt NGOer bekymrede for hvad vi skriver om dem, for ikke at kalde det hysteriske. Hvilket så er tegn på, at de oplever “negativ” interesse som en trusel, der ikke kan imødegås åbent i felten. Hvilket er et positivt tegn.

    Omtalte post: https://undskabenshotel.wordpress.com/2015/08/11/hjemmeroveri-i-sydsudan-hvem-betaler/

    Svar

Skriv et svar