Grækenland går til valg for tredje gang på 8 måneder

I Grækenland er der så meget gang i svingdørsdemokratiet, at nyvalgte parlamentsmedlemmer ikke når at pakke deres papkasser ud, før de skal på valg igen. På søndag afholder Grækenland således parlamentsvalg for tredje gang på blot otte måneder. Valget overskygges af  den europæiske flygtninge- og migrantkrise, som i den grad har ramt Grækenland og i en stemning af resignation over, at det venstreorienterede regeringsparti, Syriza i sommer måtte rejse det hvide flag i kampen mod landets kreditorer.

Det paradoksale er, at det hverken gør fra eller til, hvem der vinder valget. For med sommerens bailoutpakke, er landets politisk-økonomiske handlefrihed bundet på hænder og fødder. Pengepolitikken er forlængst flyttet fra Athen tll Frankfurt, og med aftalen om, at Grækenland fremover hvert år skal producere primære budgetoverskud på mindst 2% af BNP, forsvandt også finanspolitikken som konjunkturpolitisk styringsinstrument. Tilbage står strukturpolitikken, som stadig indeholder nogle håndtag, men som på en række centrale punkter også er blevet rammet ind. Regeringen, som tager over efter valget, bliver reelt blot en adminstrationsregering.

Men hvordan kommer det til at gå ved valget, og hvilken regering får vi?

Først skal det slås fast, at opbakningen til Alexis Tsipras’ Syriza, som havde over 50% tilslutning i meningsmålingerne, før regeringen blev banket på plads af Tyskland og Eurogruppen i juli, er styrtdykket. Til gengæld er der opstået et nyt parti, som er blevet dannet af Syrizas venstrefløj, der enten stemte nej eller blankt til ratificeringen af bailoutpakken. Dette parti, Popular Unity, har trukket 25 medlemmer (1/5 af Syriza) over til sig i parlamentet. Men det forventes også at blive valgets store taber, da det vil blive straffet af vælgerne for dets mytteri mod moderpartiet og regeringen. Fader partiet ud vil Syriza formentlig blive det største parti, og vil kunne danne koalitionsregering med Potami og det socialdemokratisk PASOK.  Meningsmålingerne har ellers i store dele af den tre uger lange valgkampe vist dødt løb mellem Syriza og det konservative Nyt Demokrati, uden at nogen af partierne har været i nærheden af de ca. 38%, der skal til for at danne en flertalsregering.

 

Skærmbillede 2015-09-18 kl. 21.11.30

Kilde: Daily Telegraph, 16/9 2015

Hvad enten det bliver en venstrekoalitionsregering, en højrekoalitionsregering eller (mindre sandsynligt) en samlingsregering bestående af de to store partier, må Grækenland inden længe tage stilling til, om det vil fortsætte på kreditorernes vilkår eller selv at forsøge sig på en frisk start. Denne start skal være uden for euroen, for det er tvivlsomt, om den græske økonomi er stærk nok til at befinde sig i økonomisk zone, som er domineret af Tyskland. Ude eller inde skal Grækenland stadig rydde op i sit budgetmorads og i sin ineffektive udbudsøkonomi, men et styret grexit kan give landet det fornødne pust fremad. Det kan både blive godt for den græske økonomi og det græske demokrati.

Skriv et svar