Hvor dyr var Chavez for Venezuela?

Der er næppe nogen tvivl om, at valget af Hugo Chavez og hans efterfølgende lange periode som præsident og effektiv enehersker i Venezuela har været skadelig for landets økonomi. Pressefriheden led også voldsomt – efter 2000-01 hvor Chavez i et 12 måneder langt tidsrum regerede via præsidentielt dekret steg Freedom Houses indikator for (mangel på) pressefrihed med hele 34 point (på en 0-100-skala). Men hvor dyr var Chavez?

Det spørgsmål forsøger Kevin Grier og John Maynard at svare velunderbygget på i en artikel, der er på vej ud i Journal of Economic Behavior & Organization (læs her og en tidligere ungated her). Grier og Maynard bruger en særlig metode, hvor de først identificerer en ’syntetisk kontrol’, en metode udviklet af Alberto Abadie, der i dette tilfælde kan informere dem om, hvordan Venezuela ville have udviklet sig uden Chavez. En serie omhyggelige tests viser, at et vægtet gennemsnit af Brasilien, Canada, Iran, Mexico og Peru tæt matcher Venezuelas økonomiske udvikling op til 1998. Den måske lidt uens gruppe, der skaber den syntetiske kontrol, reflekterer at Venezuela siden 1950erne har været en ressourceafhængig økonomi – landet har trods alt verdens femtestørste olieressourcer. På samme måde skaber Grier og Maynard en syntetisk kontrol for udviklingen i helbred, fattigdom og ulighed.

Øvelsen peger på, at indkomsten per indbygger i Venezuela i dag er cirka 4300 dollars lavere end den ville have været uden Chavez. Mangelsituationerne, som drypvis har været omtalt i vestlige medier – mangel på mælk, kylling og majsmel siden 2014 og øl og toiletpapir sidste år – er derfor ikke blot et tilfældigt fænomen, men et der afspejler en næsten absurd grad af spild og misallokering af ressourcer. På samme vis finder Grier og Maynard, at udviklingen i fattigdom og helbred ikke har været bedre end i sammenlignelige lande. Lande som Peru og Uruguay havde samme fald i fattigdom og forbedring i forventet livslængde. Det eneste sted, hvor Chavez’s intentioner synes at være blevet virkelighed, er den lavere økonomiske ulighed, og den udvikling ser endda ud til at være ganske midlertidig.

Grier og Maynards artikel er således interessant på to niveauer. For det første demonstrerer de, hvad en omhyggelig brug af Abadies syntetiske kontrol-metode kan føre til af indsigter. For det andet viser de to amerikanere, hvor ekstremt skadelig Hugo Chavez var for Venezuela. Ingen grad af undskyldning for hans økonomiske katastrofe – han havde de rigtige hensigter, det tidligere regime var slemt korrupt og lignende – er nok til at forklare, hvordan én mands vision har ødelagt så meget.

3 tanker om "Hvor dyr var Chavez for Venezuela?"

  1. Historyman

    Øjnene der ser…

    Nå det nu er lykkedes den danske/vestlige presse, at definere Cubas økonomiske problemer(og ikke kun de økonomiske) baseret i USA manglende vilje til samhandel, og ikke det kommunistiske styres forkerte politikker, hvad er der så af muligheder for at nå til en erkendelse at Venezuela under Hugo Chavez var/er en økonomisk katastrofe. Den iboende revolutions romantik (se Niels Lemvig og ligesindede) i pressen er så stærk, at der ikke er en erkendelse af socialismens grundproblemer.
    At Thomas Piketty stadig dyrkes som afgud i/på Information viser den magt som Marxismen og dens analyse model stadigvæk har over en betydelig del af befolkningen, og ikke mindst den store del af pressekorpset, der er disproportionalt mere venstirorenteret end befolkningen som helhed.

    Fra mit synspunkt er socialismen/kommunismen en katastrofe ligegyldigt i hvilken kultur, sprogområde, klimazone der er blevet afprøvet i. Desværre for den Venesuselanske befolkning er de prøve kaninerne, for Marx`s forfærdelige og dødelige ideer, ingen mængde af natur ressourcer kan modstå tåbelige tanker.
    Sydamerikanerne har meget at beskylde Europa for, se navnlig Spaniens kolonial adfærd og den katolske kirkes midedelalderlige køns og seksual opfattelse.
    Men netop derfor, skulle Sydamerika havde lært lektien, men nej, i såvel Cuba, Chile, Argentina og nu Venezuela og delvist Bolivia skal Karl Marxs ideer afprøves en sidste og desperart gang.
    Værdier og mennesker mistes, ja… vi har meget at lade tyskerne høre for. Ikke mindst deres tænkere.
    mvh.
    Historyman

    Svar
  2. Pingback: Lidt om baggrunden for Hugo Chavez magtovertagelse i Venezuela i 1998 | Punditokraterne

  3. Pingback: Venezuela II – baggrunden for Chavez magtovertagelse i 1998 – Americas

Skriv et svar