Misforståelser om betalingsbalancen

Politikere og kommentatorer er normalt begejstrede, når der er store overskud på den danske betalingsbalance – eller helt præcist på betalingsbalancens løbende poster. På kort sigt betyder det nemlig, at danske virksomheder ’tjener’ flere penge, end vi giver ud til udlandet. Politikere og kommentatorer lider således under merkantilismens fejltagelse, at man bliver rigere af at man får mere ’velstand’ – merkantilisterne tænkte primært på den som beholdninger af guld og sølv – end andre lande. Der er dog en endnu dummere fejl, som mange laver.

Den typiske fejl er, at de samme mennesker, som glæder sig over et overskud på betalingsbalancens løbende poster, også klager over, at Danmark sender langt større investeringer til udlandet end vi modtager. Oxfam har f.eks. forleden klaget over, hvad de påstår, er store illegale kapitaludførsler fra fattige lande. Sagen er bare, at klagerne løber ind i et definitorisk dilemma.

Hvad de fleste ikke-økonomer – og en del økonomer, der har glemt deres nationalregnskab – ikke forstår, er at betalingsbalancens løbende poster og balancen af investeringer ind og ud af et land – kapitalposterne – nødvendigvis må være hinandens næsten præcise spejlbillede. Måden, vi normalt forklarer vores studerende forholdet er den følgende: 1) Start med at vi har overskud på betalingsbalancens løbende poster fordi vores eksport er større end importen (som for tiden); 2) Hvis vi et øjeblik leger, at der kun er danske kroner og euro i verden, betyder det at vi får flere euro ind i landet, end vi bruger på import; 3) Hvis vores overskud af euro – overskuddet på de løbende poster – ikke skal gemmes i nationalbankens valutareserve, er der kun én ting at gøre: Investere dem et eller andet sted i udlandet. Vi har dermed fået et underskud på kapitalposterne fordi vi nu investerer mere i udlandet end udlandet investerer i os. Det er en logisk konsekvens af, at vi ikke brænder valutaen, og at det ingen mening giver at proppe den i valutareserven.

Det kan således ikke lade sig gøre at have et overskud på betalingsbalancens løbende poster og have et ’investeringsoverskud’ på samme tid. Det indebærer naturligvis for det første, at de mange kommentatorer som brokker sig over de såkaldt manglende udenlandske investeringer i Danmark, ganske enkelt ikke forstår basalt regnskab. For det andet giver det mere end et hint i retning af, hvor tåbelig, Oxfams generelle påstand er. Grunden er, at hvis der netto skal føres store mængder kapital ud af ulande – legalt eller illegalt – må der nødvendigvis være et ganske tydeligt overskud på landenes betalingsbalancers løbende poster.

Når det f.eks. i gennemsnit er et underskud på 2.5-3 % af BNP på handelsbalancen i Afrika syd for Sahara (kilde: World Development Indicators) er det nærmest en umulighed at have store outflows af kapital. Latinamerikas underskud var kun lidt mindre, så det bliver ganske svært at se logikken i Oxfams argument. På den måde kan de mest basale, nationaløkonomiske indsigter afsløre, hvor meget vrøvl der siges og skrives i medierne af politikere og særinteresser.

4 thoughts on “Misforståelser om betalingsbalancen

  1. Uffe

    Hej Christian,

    Tak for et indlæg om den basale sammenhæng i nationaløkonomi 🙂

    Kan et underskud på betalingsbalancens løbende poster indikere at udlandet investerer i landet? Det synes umiddelbart som en god ting for udviklingslande med et “balanceret” underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvis det er tegn på udenlandske investeringer som øger mængden af kapital i udviklingslandet til at hæve produktiviteten.

    “Balanceret” bruger jeg for at tage forbehold for at investeringerne netto bør være gode – altså at de giver mulighed for at betale gælden tilbage.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det kunne det godt, men det kan også indikere gældsætning. På kapitalposterne tæller gæld og tilbagebetaling på samme måde som direkte investeringer. Det er også derfor, man er nødt til at have et overskud på de løbende poster for at kunne betale sin udlandsgæld.

      Svar
      1. Uffe

        Skal man derfor sondre mellem gældsætning og direkte investeringer?

        Jeg er ikke inde i terminologien, jeg troede at en af elementerne i gældsætning var at en forretningsmand kunne optage gæld i udenlandsk valuta for at investere i eget land. Vil det ikke også indgå i betalingsbalancens løbende poster?

        Men det er måske mere præcist at kalde det for en direkte investering, hvis udenlandsk valuta bruges til investeringer, uanset om forretningsmanden er hjemlig eller udenlandsk?

        Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Jo, absolut. Min pointe er sådan set bare, at man skal længere ind i statistikken for at se, hvad de pågældende kapitalflows ind og ud af landet betyder.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.