Tillid og velfærdsstaten

Dagens post op til weekenden er skamløs promovering af min egen forskning. Sammen med Andreas Bergh (Lund Universitet) har jeg forsket en del i sammenhængen mellem tillid og velfærdsstaten. Baggrunden er, at de mest tillidsfulde lande i verden – de nordiske monarkier – alle har store velfærdsstater. Både forskere og politikere er derfor hoppet til den konklusion, at velfærdsstaten eller nogle af dens karakteristika og politikker skaber social tillid. Med en parafrase af Milton Friedman påstår f.eks. Bo Rothstein og mange andre inklusive tænketanken Cevea (her og her), at en nordisk velfærdsstat er en ’gratis frokost’ – et dyrt arrangement der alligevel finansierer sig selv. Andreas og jeg har derimod vist, at den særlige nordiske tillid må være ældre end velfærdsstaten, men budskabet har næppe haft meget impact i den danske debat. Som den meste seriøse samfundsforskning er det publiceret i engelsk-sprogede, internationale videnskabelige tidsskrifter. Sproget og formen forhindrer dermed mange mennesker i at få adgang til forskningen.

Det særlige i dag er derfor, at det nye nummer af Tidsskrift for Professionsstudier har tillid som tema. Og jeg har en artikel – på dansk og ganske uteknisk – der opsummerer litteraturen om forholdet mellem social tillid og velfærdsstaten. Centreret omkring den simple sammenhæng illustreret i figuren nedenfor peger jeg i artiklen på de adskillige måder, man kan demonstrere at kausaliteten løber fra tillid til velfærdsstat.

Tillid og velfærdsstat TfP

Artiklen kan naturligvis læses af alle begavet interesserede, uanset hvilken uddannelse de har, og er heller ikke mere teknisk end at den kan bruges i gymnasiet. Uanset om man er enig eller ej i det normative perspektiv, lægger den op til en fundamental debat om vores samfundsform.

1 thought on “Tillid og velfærdsstaten

  1. Hans Und

    Det er ikke bare, som du skriver i artiklen, “svært”, at argumentere for at noget senere skulle være årsag til noget tidligere. Det er håbløst og ugyldigt. Men nok en fejl som alle der jonglere med årsag/virknings par kommer til at begå jævnt hen af alle mulige grunde. De grimme grunde, der kan være er selvfølgelig når nogen bevidst gør det for, at drive en bestemt sag frem.

    pr. hukommelse så har Jørgen S. Dich i “Den Herskende Klasse” en historiks redegørelse, sådan cirka for perioden 1890 – 1930 gående på, at staten “købte” sig ind i de eksisterende forsættelseskasser ved, at betale bidrag mod til gengæld at få kontrol med til hvem og hvornår der blev udbetalt. Grunden var at disse også fungerede som en slags strejkekasser “ude på landet”. Altså en slags politisk kompromis mellem land/by / landbrug/industri og de modsat rettede interesser og konflikter, der følger.

    Dich var vidst ikke af den opfattelse, at det var et kompromis, der tjente velstandsskabelse og de lavere indkomstklassers interesse.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.