Zombieideer: Protektionisme i alle afskygninger

Stort set enhver økonom, der ikke hedder Piketty eller Krugman til efternavn, deler en væsentlig bekymring for tiden. Den er ekstremt tydelig i den amerikanske valgkamp, hvor både Donald Trump, Hilary Clinton og Bernie Sanders skaber den i stor stil, men også mere skjult i den hjemlige debat. Bekymringen er for, om vi igen er på vej ind i en periode med protektionistisk politik.

Protektionisme er en zombieide: For langt de fleste nationaløkonomer er den stendød, men politisk overlever den om end i en ubehageligt og stinkende populistisk version. I præsidentvalgkampen i USA har både Trump, Clinton og Sanders har således alle argumenteret, at USA’s handel med bl.a. Kina og Mexico ødelægger amerikanske jobs og at – i Trumps ord – landet er ved at ’tabe’ konkurrencen (se f.eks. Mark Perrys omtale her). Sammen med mange amerikanere tror de – eller gør som om de tror – på den gamle merkantilistiske traver, at eksport er godt og import er skidt. Nok vil nogle mennesker miste deres job som følge af, at mexicanske firmaer kan levere varer billigere og/eller i højere kvalitet end amerikanske, og disse taber synlige. Firmaer og politikere råber derfor op om unfair konkurrence, men fordi amerikanske forbrugere som oftest betaler mindre for varerne, udløser konkurrencen ekstra købekraft der skaber jobs i andre dele af samfundet.

Uanset at disse jobs ofte er usynlige for politikerne, indebærer handelen derfor, at samfundet bliver mere produktivt og derfor rigere når ressourcer flyttes fra mindre til mere produktive erhverv og formål. Og de mange millioner forbrugere, der får adgang til billigere, bedre og flere varer og service er langt bedre stillede end før. Som politiker er man dog for det meste fokuseret på de særinteresser, der står til at tabe, og derfor har al mulig tilskyndelse til at råbe højt om deres problemer og lobbye politikerne for beskyttelse. Amerikanske politikere på begge sider af kongressen, og mange politikere i Frankrig og Sydeuropa, er parate til at lytte til særinteresserne og spille det uinformerede, populistiske kort.

Herhjemme er der ingen seriøse politikere eller kommentatorer, der kunne finde på at tale for øgede handelsbarrierer, men protektionismen trives alligevel. Dansk protektionisme og hele debatten omkring de ’udsatte arbejdspladser’ og den ’unfair’ konkurrence føres som en kamp mod såkaldt ’social dumping’. Fagforeninger og politikeres argument er, at polske og litauiske arbejdere kommer herop og underbyder danske køkkenmontører, hvilket driver deres løn ned eller driver dem ud af markedet. Fortalerne for en kamp mod social dumping påstår, at løsningen er at kræve, at udenlandske firmaer og udenlandsk arbejdskraft skal betales dansk løn: Med andre ord, at polske arbejdere skal tvinges politisk til ikke at kunne levere billigere varer og service end danske.

Formelt har sådan en type lovgivning præcist den samme virkning som en protektionistisk politik, der forhindrer konkurrence fra billigere eller bedre varer fra udlandet. Mens alle firmaer naturligvis skal overholde dansk lovgivning, er argumenterne mod social dumping således dybt protektionistiske og på ingen måde substantielt anderledes end amerikanske eller franske krav om handelsbarrierer. De fører til skade på udenlandske producenter, der som oftest er fattigere end vi er, og skade på forbrugerne, og gavner kun en lille særinteresse. Kamp mod social dumping er således en kamp mod almindelige mennesker, præcist ligesom anden protektionisme er. Økonomisk – og i en velfærdssammenhæng – er det en zombieide som burde være død for længe siden.

5 tanker om "Zombieideer: Protektionisme i alle afskygninger"

    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Hej Uffe. Jeg er helt enig – man burde tvinge politikere til at læse Bastiat før de udtaler sig om den slags politik.

      Svar
      1. Kjeld Flarup

        Det er en på forhånd tabt kamp den der. Størstedelen af Folketinget har en akademisk uddannelse, og mange også en økonomisk. Derfor kender det godt til det meste af det her, også f.eks. Lafferkurven. Ingen nævner den, men alligevel regulerer de efter den og sikrer en maksimal indtægt til staten.

        Som regel vil politikere direkte tale mod bedre vidende i økonomiske spørgsmål.

        Svar
  1. Pingback: Ny serie: Zombieidéer | Punditokraterne

  2. Henrik Kryger Pallesen

    Jeg er begejstret for at I skyde zombieideer ned. Jeg mener også at kunne forstå de grundlæggende tanker om fordelene ved frihandel.

    Der hvor min indsigt stopper (og hvor jeg håber I kan hjælpe mig) er hvordan frihandelsteorierne forholder sig til et samfund som Danmark, hvor dem der udkonkurreres (læs lavtlønsjobbene) i vid udstrækning ikke bruges til alternativ konkurrencedygtig produktion.

    Mao de tages ud af produktionsstyrken og kommer på overførselsindkomster, hvor de isoleret set ingen som helst (økonomisk) værdi skaber. ,Samtidig skabes et øget lønpres på dem der er i arbejde qua de nødvendige skatter til overførselsindkomster.

    Med denne præmis må der vel være en vis fordel i at bevare ikke-konkurrencedygtige arbejdspladser i Danmark, vel vidende at der er et balancepunkt hvor de bliver så dyre at det overhovedet ikke kan betale sig når alle de økonomiske og samfundsmæssige omkostninger er indregnet (med samfundsomkostninger tænker jeg også de sociale og heldbredsmæssige omkostninger ved at folk ikke er i job).

    Derudover bør man vel også se på de direkte og indirekte miljøomkostninger på både et globalt og lokalt plan som f.eks. produktion og transport fra f.eks. Østen medfører – selvom de fra et isoleret, sub-optimeret og rent økonomisk synspunkt giver vanvittig god mening.

    Jeg håber I kan hjælpe mig med at berige min manglende indsigt. 🙂

    Svar

Skriv et svar