Ny serie: Zombieidéer

Forleden dag skrev vi et indlæg om protektionisme som en ’zombieidé’. Vi definerer en zombieide som en idé eller forestilling som vi ved, er forkert – den er videnskabeligt død – men som nægter at dø i den offentlige debat og/eller i politikernes forestillingsverden. Zombieidéer er politisk særligt skadelige idéer, fordi vi har en ganske præcis vurdering af, ikke bare hvordan de skader, men også hvor store de samfundsmæssige skader er. Politikerne baserer alligevel deres forslag på zombieidéen, enten pga. inkompetence eller som en konsekvens af effektiv påvirkning fra særinteresser.

Vi har derfor på punditokraterne besluttet os for at skrive en decideret serie af indlæg med zombieidéer som det fælles tema. I de kommende uger eller måneder regner vi således med at bringe en række af disse politiske zombier til diskussion og redegøre for, hvorfor vi mener, idéerne er så skadelige. Vi opfordrer derfor også vores læsere til at bruge en bid af påsken på at overveje, hvilke idéer og politiske forestillinger, man kunne skrive om. Forslag modtages gerne!

8 thoughts on “Ny serie: Zombieidéer

  1. Carl

    Modstand mod atomkraft, GMO og lignende på uvidenskabelig baggrund.
    På det mere økonomiske plan: Ideen om at det at subsidiere en bestemt industri “skaber job” (så som subsidierne til vindindustrien her i Danmark), differentieret moms, at den generalle stigning i levestandarden i Danmark skyldes fagforeninger og velfærdsstaten (ofte opsummeret med ordsproget at fagforeningerne har “sejret sig selv ihjel”) eller ideen om at lønninger automatisk tilpasser sig skatteniveauet (det vil sige, de falder hvis skatterne sænkes og stiger hvis den hæves) så det alligevel ikke “kan mærkes” om skatterne hæves eller sænkes. Den sidste har jeg ikke hørt så meget fra “professionelle” debatører, men det er noget jeg ofte har hørt fra “lægmænd”.

    Svar
  2. Frederik

    SU generelt!
    i) især at man ved at omlægge dele af SU’en til lån foringer de studerendes rådigheds beløb ( argumenter der tit bliver brugt er “alt min SU går til husleje..” – samme husleje kunne betales med lån)
    ii) og evt. at det er skaber social ulighed at fjerne SU’en (argument “de svagest stillede for ikke mulighed for at læse”.. er det ikke omvendt? – skjult støtte til de bedre stillet)

    Svar
  3. Hans Und

    1) Migration er altid godt, især er islamisk migration i form af “flygtninge” helt enestående godt og har ikke andet end positive effekter.

    2) islam er en religion som alle andre religioner.

    3) “Racisme”.

    Svar

Leave a Reply to SørenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.