Zombieidéer: Eksport er godt, import er dårligt

I vores serie af zombieidéer er vi kommet til en af de mest hårdføre: Merkantilismens gamle idé om, at eksport er godt og import er dårligt. Idéen, der fra en nationaløkonomisk vinkel er aldeles idiotisk, lever derimod i bedste velgående blandt politikere og den bredere befolkning.

Problemet er, at appellen i dagens zombieidé er ret naturligt i en cigarkasse-økonomisk betragtning: Når man eksporterer, tjener man penge hjem fra udlandet, men når man importerer, giver man penge væk til udlandet. For enkeltvirksomheder er det også rigtigt, da deres mål er at tjene penge. For dem er import af råmaterialer, maskiner osv. fra andre lande omkostninger på samme måde som de er, hvis varerne købes nationalt. Eksport er indtægter fra at langt større marked end det nationale, og derfor vigtige for de knap 10 % af danske virksomheder, der rent faktisk eksporterer.

På nationalt plan gælder denne simplistiske logik dog ikke! Her er målet faktisk import, fordi vi importerer det, vi enten ikke selv har eller kan producere, eller det vi er relativt dårlige til at lave. I det lys gør eksport faktisk kun to ting: Den giver os indtægter i udenlandsk valuta som er nødvendige for at kunne betale for vores import, og den udsætter en del af vores virksomheder for international konkurrence, så de over tid tvinges til at levere billigere og bedre varer. På samme måde skaber import af mange varer et konkurrencepres på nationale virksomheder, som tvinger dem til at forbedre sig.

Dem, der ikke kan eller vil, bukker under, hvilket derefter ofte bliver portrætteret i medierne som jobskab pga. globaliseringen – det, den populistiske præsidentkandidat Ross Perot i USA kaldte ’the giant sucking sound’ fra handelen med Mexico. Det man politisk bekvemt glemmer, er de mange nye og mere produktive arbejdspladser, der skabes af de ressourcer og den købekraft, der ikke længere er bundet til dårlige / dyre danske varer.

På samme måde er der ikke rigtigt noget særligt værdifuldt i at have et overskud på handelsbalancen, eller bredere set på betalingsbalancens løbende poster. Hvis man tjener mere på eksport end man betaler for import, må den overskydende indtjening i fremmed valuta nødvendigvis placeres i udenlandske investeringer. De giver et afkast og repræsenterer også en værdi, der en gang i fremtiden kan betale for import, men ikke meget andet.

I en velfærdskontekst er eksport således ret ligegyldig, mens import er målet. Det eneste andet aspekt, man med rimelighed kan tilskrive eksport, er den effekt af konkurrenceudsættelse og teknologioverførsel, der er forbundet med den. Men mens det gælder for de 10 % der eksporterer, gælder det også for de mange flere, der er udsat for importkonkurrence. Det er i sidste instans vores import, der fremmer almindelige danskeres velfærd, mens vores eksport er nogle andres velfærdsgevinst. Der er ikke noget særligt ved eksport udover den import, vi får for den.

8 thoughts on “Zombieidéer: Eksport er godt, import er dårligt

  1. Kjeld Flarup

    Jeg tænker om ideen stammer fra en tid, hvor verden var mere ens. Jeg læste for nyligt om Christian 4, at han satte gang i udvindingen af råstoffer i Norge, fordi det var dyrt at importere. Effekten var selvfølgelig nok nærmere udbuddet steg – og at der kom flere penge i Kongens lommer, hvor de som bekendt lagde skidt.

    Helt frem til omkring år 1900 har import og eksport vel mest været råvarer. Der har stort set ikke været den forarbejdning, som ikke også kunne foretages lokalt. Og så er det netop dårligt at importere. Men logisk set vel så også dårligt at eksportere.

    Så der er vel stor forskel på om det er “råvarer” eller “arbejdskraft” der eksporteres. Hvis man ser på f.eks. Rusland, så eksporterer de olie og gas i stor stil, og importerer tilgengæld en masse varer, som de sagtens kunne producere selv. Lønniveauet i Kina og Rusland er ikke så forfærdeligt forskelligt. Prisfaldet på olie har så skabt store problemer for Rusland.

    De store forskelle der er mellem landene i dag gør det mere tydeligt og indlysende.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det gør den faktisk ikke. Den stammer fra en ide i 1700-tallet om, at en nations velstand kunne måles i dens beholdning af guld og sølv (og andet værdifuldt). Så merkantilisterne konkluderede, at det gjaldt om at øge værdien af ens eksport og begrænse importen så meget så muligt, så man fik så meget guld og sølv ind og gav så lidt ud. Man skal op til slutningen af århundredet med Ferguson og Smith før nogen tydeligt indser, at Det vil give inflationære tendenser internt og at det tvinger lande til at bruge ressourcer på at producere noget, de er dårlige til. Med Ricardo i 1817 får man så den fulde formulering af teorien om komparative fordele, men det er stadig før det er tydeligt, at lande bliver mere specialiserede.

      Svar
  2. Anonym

    Hvem er det der siger at eksport er godt og import skidt.

    Og hvis nogen siger det, f.eks. medierne, er det monstro så ikke bare en upræcis formulering hvor det der i realiteten menes med at eksport er godt, er at det jo er udtryk for konkurrenceevne (produktivitet og innovationsevne).

    Jeg har på fornemmelsen at hvis man gennemgår punditokraternes blog i de foregående ti år, så vil man kunne flere indlæg der bekymrer sig om den danske konkurrenceevne og derfor anbefaler politiske ændringer.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Prøv f.eks. at se de tilbagevendende diskussioner om grænsehandel og bl.a. de Konservatives påstande om jobtab og andet omkring den import. Og du skal være velkommen til at lede efter bekymringer om kortsigtet konkurrenceevne her på stedet.

      Svar
    2. Kyed

      Hej Anonym
      Der er skam ikke noget modsætningsforhold i det. I en situation med fastkurspolitik er det meget relevant, om der er ubalancer ift. konkurrenceevnen, fordi det kan føre til både ressourcespild og unødig destruktion af værdier. Men det er ikke at tale for eksport som et mål i sig selv. Det er blot at sørge for at samhandelen reelt er baseret på komparative fordele.

      Svar
  3. Mike E

    I venstrefløjens og fagforeningernes øjne er import for det meste dårligt, uanset hvis det gælder varer eller arbejdskraft, eftersom det betyder øget konkurrence, oftest med markeder som er billigere.

    Svar
  4. Pingback: Handelsaftale mellem EU og Mercosur – alle taler eksport, mens få taler om det vigtigste, nemlig import. – Punditokraterne

  5. Pingback: Indlysende forhold og bivirkninger 8 – hjælpepakker til eksportsektoren: “working for nothin’ and the joke’s on you” | Punditokraterne

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.