inveterata dolor in asinum

Måske er DR2 Debatten det DR program som bedst illustrerer hvad politik går ud på. Og det er bestemt ikke et kompliment.

Hver torsdag mellem 20 og 21 “svinger domptør Clement Kjærsgaard” kuglepennen mens landets folkevalgte og repræsentanter for diverse interessegrupper taler for deres syge moster. Ganske ofte sker det bevæbnet med en særlig evne til IKKE at forholde sig til hverken virkelighed eller relativt banale økonomiske sammenhænge.

Det gjorde sig ikke mindst gældende i udsendelsen torsdag, hvor emnet var skat og vækst. Det første har vi som bekendt mere end rigelig af, mens det står mere end skralt til med det sidste.

Positionerne var de velkendte og det var “zombie” argumenterne dermed også. Heller ikke overraskende viste det sig også ganske hurtigt, at det ikke just var borgernes velstand som var det væsentligste i debatten. René Christensen DF lagde frisk fra start ved at proklamere at den øgede tilstrømning af asylsøgere umuliggjorde skattelettelser. At de øgede forventede omkostninger til asylsøgere på ca. 6, 5 mia. kroner, kun udgør en mindre del af det samlede forventede råderum på 40 mia. kroner frem til 2020, havde ingen virkning på DF’s repræsentant. Helt absurd blev det da han også brokkede sig over 3-parts forhandlinger og forsøg på at få asylsøgerne i arbejde, da det ifølge ham holdt danskere på overførselsindkomster ude af arbejdsmarkedet.

Til beroligelse for DF (og frustration for os andre) er der nu ingen grund til at tro at det går anderledes med flygtningestrømmen denne gang, end det er gået tidligere. Reelt kom der ikke meget andet ud af arbejdsmarkedets parters forhandlinger end ord, og på den måde har DF naturligvis ret i, at tilstrømningen af flygtninge fra især Mellemøsten, Irak og Somalia er en betydelig omkostning for skatteborgerne. At det forholder sig således kan vi først og fremmest takke os selv for.

Der kan være  – og er andre – problemer med flygtningestrømmene. Men at det er et økonomisk problem er nu primært selvskabt. (Betydeligt) lavere overførsels-indkomster og større løn-spredning er  helt afgørende, hvis det skal ændres i fremtiden.

Pia Olsen Dyhr slog (naturligvis) fra start et slag for at der naturligvis ikke kunne gives skattelettelser, fordi det “vil gå ud over velfærden”. Senere slog hun så et slag for aktiv (grøn) erhvervspolitik og afslørede endnu en gang, at hun ikke har den fjerneste forståelse for hvad “alternativomkostninger” er for en størrelse. Det er alligevel imponerende, med hvilken standhaftighed – sekunderet af Pernille Skipper og Morten Østergaard – man kan fortsætte med at forsvare den energi- og klimapolitik vi har ført herhjemme i årtier, der har kostet mia. af kroner og arbejdspladser.

Eneste politiske repræsentant som stod klart for skattelettelser var Liberal Alliance’s Anders Samuelsen (Morten Østergaard og RV taler primært for en skatteomlægning), hvilket finansminister Claus Hjort formentlig er ganske tilfreds med (Konservative deltog ikke i  aftens debat).

Det hele blev garneret med bl. a. en temmelig agressiv socialdemorkatisk borgmester fra Herlev (Thomas Gyldal Petersen), der naturligvis mente, at kommunerne er presset til det yderste og kasserne er tomme.

Den kommende skattereform

Centralt i debatten stod naturligvis DFs udmeldinger om at der ikke var plads til skattelettelser overfor LA’s modsatte krav om skattelettelser ved efterårets forhandlinger. Og jo, mon ikke der kommer skattelettelser? og mon ikke de – desværre, set fra et økonomisk synspunkt – primært bliver givet i bunden? og mon ikke også der kommer en række (symbolske) stramninger på udlændingepolitiken? og skal gives nogle mia. hist og her bestilt af DF?

Uden skattelettelser er der ingen grund til at LA lægger stemmer til regeringens poltik, og skattelettelsernes sammensætning skal samtidig kunne forsvares af DF, hvis de skal fastholde deres position som det national-socialdemokrati, der forsvarer velfærdsstaten.

Med andre ord vil man vedtage skattelettelser, ikke ud fra et økonomisk, men et politisk rationale, til skade for vækst og velstandsfremgang.

Og uanset hvad man gennemfører, vil reformen med garanti blive kritiseret af venstrefløjen, som vil himle op om stigende ulighed og at “man giver skattelettelser til de rige”.

Givet den lave vækst burde man måske forvente at debatten drejede sig om hvorledes man via skattelettelser/omlægninger kunne mindske væksttabet. Det er dog ikke tilfældet. Det ender altid op i en debat om fordeling og ulighed. Det var også tilfældet ved debatten i torsdags.

Af samme grund tør jeg godt allerede nu konstatere, at de skattelettelser som kommer til efteråret vil lade meget tilbage at ønske. For hvis ønsket var at øge vækst og velstand er der ingen tvivl. Nedbringelse/fjernelse af registreringsafgift, selskabskat og topskat medfører væsentlig større BNP vækst end alternative nedsættelser. Det viser beregninger fra finansministeriet meget tydeligt. Disse kan naturligvis diskuteres, men i så fald er der grund til at understrege, at Finansministeriet traditionelt er (for) forsigtige i sine beregninger – ikke at de er overoptimistiske.

En klassisk debat er hvor høj elasticiteten er. Finansministeriet regner med 0,1, men en del studier peger på at den er betragteligt højere – for en opsummering, se “Topskattens samfundsøkonomiske skadevirkninger er undervurderet” af Otto Brøns-Petersen.

For mere om selvfinansieringsgrad og topskat, se også dette indlæg fra Otto.

I et svar til et spørgsmål fra Ole Birk Olesen om effekterne af en lang række tiltag frem til 2015, kom finansministeriet i 2014 frem til følgende resultater:

Udklip_oleSom det fremgår er der ingen tvivl om hvilke lettelser, som sikrer den største økonomiske gevinst – og det er IKKE en forøgelse af bundgrænsen for folk i arbejde. Der kan være andre årsager til man ønsker at øge bundfradraget – ligesom når man ønsker at afskaffe grundskylden. Men ud fra en rationel økonomisk betragtning må nedsættelse af topskat, selskabsskat og registreringsafgift have første prioritet. Det tør jeg godt garantere, ikke kommer til at være afgørende.

Det illustrerer nedenstående desværre udemærket. Misundelse er en grim ting, men den sælger desværre godt.
13000329_10206342727350675_648424628894123828_n

5 thoughts on “inveterata dolor in asinum

  1. Anonym

    “flygtninge fra især Mellemøsten, Irak og Somalia er en betydelig omkostning for skatteborgerne. At det forholder sig således kan vi først og fremmest takke os selv for.”

    Hvorfor skal vi takke os selv for det?
    Jeg er klar over at du mener at det er “velfærdstatens” skyld at de ikke er i arbejde og at de dermed er en byrde.
    Men det er da alligevel pudsigt at en liberal mener at det er “vores” skyld når “de” er en byrde?
    Fordufter individets ansvar i samme øjeblik de er fra mellemøsten, eller hvorfor er det ikke stadigt ene og alene deres ansvar ikke at være en byrde?
    Der er næppe nogen der har tvunget dem til Danmark, ej heller nogen her der tvinger dem til at modtage offentlig forsørgelse.

    DF’eren har vist grundlæggende ret. Immigrationen fra den tredje verden er håbløs og uansvarlig. Om så du fik dine hedeste drømme om nedlæggelse af velfærdsstaten opfyldt, er der ingen grund til at tro at de ikke vil udgøre enten en enorm byrde eller ville medføre nogle dramatiske kløfter i samfundet (økonomisk, uddannelsesmæssigt, kulturelt og i sidste ende givetvis også racemæssige)

    Svar
    1. Niels Westy Forfatter

      Den høje arbejdsløshed blandt indvandrere og flygtninge fra (dele af) den 3. verden hænger naturligvis sammen med vores meget gavmilde understøttelse. Lige som det gør det for en del danskere med få kompetencer. Uanset hvad ens holdning er til indvandring og flygtninge ellers, er det et grundlæggende faktum.

      Hvad angår DFs udmelding, så har de ret i at tilstrømningen øger de offentlige omkostninger. Desværre er de ikke meget for at gøre noget for at disse kan komme ned.

      Hvad jeg så måtte drømme om er sagen uvedkommende.

      Svar
      1. Christian

        Vi har prøvet i 40 år at få indvandrere fra Afrika og Mellemøsten “med”. Når man kigger på situationen i Danmark og resten af Vesteuropa må konklusionen være, at det kan IKKE lade sig gøre.

        Svar
  2. Mike E

    David Trads må være en af Danmarks absolut mest enfoldige personer. Det er lige præcis IKKE personer som Lars Seier Christensen der bliver ramt at registreringsafgiften. Det er de almindelige lønmodtagere.

    Svar
  3. Uffe

    Tak Niels, tak for et godt indlæg der sætter spørgsmålstegn ved mainstream holdningen til skattesystemet 🙂

    Imens kan jeg glæde mig over at jeg ikke brugte min tid på at se hele debatten – det er langt bedre for mig at læse et resumé af skribenter der kan give mig den korte version med liberalistisk drys på 🙂

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.