Zombieidéer: Samfundet kan jo betale

I vores serie af zombieidéer er vi kommet til en af de idéer, der både er mest indlysende forkert, og bliver brugt oftest i politiske (og personlige) diskussioner: Idéen om, at samfundet eller staten kan betale for forhold. På et overfladisk plan beror zombieidéen ofte på en forestilling om, at staten på en eller anden måde har egne midler, mens den i mange andre politiske diskussioner ganske enkelt er udtryk for en ekstrem grad af enten inkompetence eller intellektuel dovenskab og bevidst vildledning.

Argumentet er almindeligt kendt: Nogen vil gerne have adgang til en eller anden form for privat service og synes enten, der har en form for moralsk krav på den, eller gør som om. De ved godt, at den pågældende service ikke er helt gratis, men mener heller ikke at de ’bør’ betale den fulde pris for den. Påstanden bliver derefter, at det er noget samfundet / staten skal betale for dem.

Der er to måder, man kan forstå argumentet på uden at være inkompetent. Den ene er hvis man er kommunist. I det tilfælde er ens ideologiske udgangspunkt, at borgerne alligevel ikke har ejendomsret og at staten ejer alt. Det indebærer naturligvis, at staten logisk kan betale for ens service, og fra en ideologisk vinkel måske endda bør. Men en kommunistisk logik indebærer også, at alle vil have incitament til at få så meget som muligt fra ’staten’, da alle har krav og ingen har egentlige markedsøkonomiske forpligtelser. På den måde bliver det meste efterspørgsel i et kommunistisk samfund til rent-seeking uden incitament til værdiskabelse.

Den anden måde, argumentet kan føres i en konsistent logik, er hvis man faktisk godt er klar over, at staten ikke har egne midler, men er ligeglad. Det gør det til et helt almindeligt rent-seeking-argument, hvor man forsøger at få en overførsel, og helst på bekostning af en ansigtsløs, anden gruppe. Denne version hviler på, at folk faktisk har indset den centrale pointe: Staten har ingen midler selv, men kun dem, den kan vriste fra de individuelle borgere i form af skatter, afgifter og overpriser for monopolydelser. Argumenterer man således for, at man har en form for krav på en ydelse, er det således en påstand om et krav på andre menneskers midler.

Enhver påstand om, at ’samfundet’ da kan betale for X, er således en påstand om at andre mennesker – og helst nogen, man ikke lige kender – skal tvinges til at betale for X. Medmindre der er en meget tydelig eksternalitet forbundet med X, eller X er et indiskutabelt offentligt gode som forsvar og retsvæsen, er zombieidéen således en form for retfærdiggørelse af tyveri. Den vil bare ikke dø, for det er så nemt at argumentere, og at give efter for den type argument er så effektiv en måde at købe stemmer på. Og ve den, der offentligt mener, at folk da må betale for deres egne busbilletter og operationer mod flyvører.

8 thoughts on “Zombieidéer: Samfundet kan jo betale

    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Helt enig – deres moralske krav kommer ofte fra et lighedsideal, men hvor folk ikke lige har fået overvejet, hvor andre menneskers midler kommer fra. Så folk antager stadig, at omfordelingsmidlerne på en eller anden måde tilhører staten.

      Svar
      1. Kjeld Flarup

        Jeg tror såmænd nok folk har overvejet, at der er naboen som betaler, men de har ikke overvejet at de selv kunne betale.

        Det som de heller ikke har overvejet, er det kæmpe tab af kontrol over egne forhold de påfører sig selv. Hver gang en lille børnehave lukker står folk og synger med fakler foran rådhuset i protest. Hvis blot de havde betalt selv, så var lukningen næppe sket. Det forunderlige er at det her har stået på i over 40 år, at hvert år “spares” der og de ting som samfundet betaler forringes.

        Problemet ved at man forgriber sig på andres ejendom, er egentligt ikke så meget at det er tyveri. Nej problemet er samfundets samlede værditab. Havde det tab ikke været der, havde der kun været ni bud. Heller ikke dette værditab, overvejer folk når de lader samfundet betale.

        Svar
        1. Uffe

          Hej Kjeld, kan du uddybe hvorfor værditabet er vigtigere for dig at diskutere end tyveri. Er det bare mine egne normer der sætter lighedstegn mellem de to?

          Svar
          1. Kjeld Flarup

            Jeg har egentligt ikke skrevet at det et vigtigere for mig. Derimod betyder det meget for et samfund. Hvorfor skulle samfundet bruge ressourcer på at fange tyve, hvis det ikke havde en samlet negativ konsekvens for samfundet. Retfærdighed har kun en plads i politik, hvis det betyder noget for samfundet. Kig bare på de sidste 7 af de ti bud. De er allesammen lavet for at øge samfundets værdi – også de seksuelle.

            OK, det er så ikke altid man kender de negative konsekvenser, og nogle gange er magtstrukturerne for skæve til at rettet op på det.

            Det er heller ikke altid, at du kan få andre til at dele din opfattelse af ejendomsret. Så er det værd at minde om, at der er en god grund til at vi har den.

            Svar
  1. Uffe

    Et interessant eksperiment kunne foretages ved at de personer der forslår at lade samfundet betale, fik lov til selv at gå ud og tale deres sag for at få pengene. Der skulle ikke ligge nogen formel tilladelse eller officiel opbakning til opkrævningen, men de kunne få en øvelse i at forklare andre mennesker at netop deres sag er så vigtig at de skulle have penge af andre.

    Det er meget let at sidde og mene at det professionelle skattevæsen skal opkræve flere penge, frem for at man selv skal ud og forklare hvorfor naboen skal til lommerne. Her overlader man det beskidte arbejde til autoriteterne og indkasserer selv gevinsten.

    Det er en form for arbejdsdeling jeg ikke bryder mig om 😉

    Eksperimentet vil sandsynligvis også give deltagerne en forståelse for hvor urimeligt det er at opkræve pengene hos andre, der har egne problemer de vil bruge deres penge på og egne værdier de forfølger.

    Svar
  2. Søren

    Et spørgsmål om værdi

    Jeg er historiker og har kun haft økonomi på mit side-fag, samfundsfag. Derfor er jeg ikke inde i alle økonomiske teorier, ej heller ikke alle økonomiske fakta.

    Men jeg ved, at her i Danmark havde vi muligheden for at bygge en Storebælts-forbindelse, fra ca. begyndelsen af 1960`erne, og med sikkerhed fra 1970`erne af. Så der var ingen konstruktionsmæssige forhindringer imod Storebæltsforbindelsen.

    Så hvorfor blev forbindelsen ikke bygget?
    Der var selvfølgelig de politiske hensyn til arbejdspladser i færgebranchen, men i mine øjne var det altid argumentet om, “at riget fattes penge” der vandt.

    Man havde ikke de økonomiske muligheder for at bygge en forbindelse, fordi mange partier forstillede sig, at denne bro/tummel skulle være GRATIS, lige som den ny Lillebæltsbro (1970) og Farøbroerne (1985). Dvs. at noget der kunne gavne hele samfundet, og navnlig værdi til-væksten i økonomien ikke kunne bygges, eller bygningen besværliggjordes, fordi man i mange kredse opfattede infrastruktur som noget der skulle være GRATIS. “Vi havde jo alle gavn af disse forbindelser, så derfor skulle vi jo alle betale for deres opførelse og drift”.

    Dette ændrede så den borgerlige regering i 80`erne, nemlig at forbindelsen skulle være bruger betalt. Dvs. at bilister og togpassager skulle så betale for forbindelserne(bro/tunnel) og driften af dem. Jeg opfatter netop brugerfinanseringen, som afgørende for, at såvel Storebælts-forbindelsen, som Øresundsforbindelsen overhoved kunne bygges. Og der er jo også et krav om selv finansiering (dog med statsgaranti) på den kommende Femerbælts forbindelsen.

    Nu nærmer vi os 20 året for Storebælts-forbindelsens åbning , og mange kræfter vil fjerne broafgiften, eller sænke den. Deres argument er, at en reduceret broafgift, eller et helt bortfald, ville gavne landets økonomi. Større pendling, større vare udveksling, og ikke mindst voksende ejendomspriser. “Og da vi alle vil få gavn af væksten, bør vi alle betale for forbindelsen”
    Det gamle GRATIS argument dukker så op igen, og navnlig hos borgerlige borgmestre, noget jeg som borgerlig selv finder sindssygt. Fordi vi derfor igen ender i GRATIS grøften, dermed vil infrastruktur igen blive et spørgsmål om financieringen, og igen i sidste ende, et spørgsmål om skatteprocenten og statens samlede evne til at skaffe sig midler.

    Derfor dette spørgsmål:
    Hvad for vi som samfund mest ud af, et system hvor brugerne af specifikke infrastruktur forbindelser, selv betaler for brugen og driften af disse, eller for vi mest ud af en kollektiv skatte finansiering, hvor vi så alle har/for GRATIS adgang til denne infrastruktur?

    mvh.
    Søren

    Svar
    1. Kjeld Flarup

      Hvad med kommuneveje? Adskiller de sig fra Storebæltsbroen – ud over at det er let at opkræve en broafgift.

      For mig at se kan værdi gå to veje. En ting er at en bro skaber værdi.
      En anden ting er, at en dårligt vedligeholdt vej koster værdi. Der er det man tit ser at gratis, bliver til besparelser og forringelser.

      Svar

Leave a Reply to SørenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.