Man skyder da fængselsbetjente, gør man ikke?

Tirsdag aften blev en fængselsbetjent skudt flere gange i benet ifølge bl.a. JyllandsPosten, der også kan berette, at en af landets mere betydende bandegrupperinger, Loyal to Familia, menes at stå bag overfaldet.

Den voldsomme episode kommer efter, at trusler og vold mod landets fængselsbetjente har været stigende gennem en årrække. Og godt nok udtaler landets justitsminister, Søren Pind, i anledning af det voldelige overfald, at ” Ikke under nogen omstændigheder vil jeg acceptere disse tilstande”. Men det kommer han desværre nok til alligevel.

En forventet udvikling

Svaret er hårdere straffe – hvilket egentlig er forståeligt nok, men det vil næppe grundlæggende ændre en udvikling som grundlæggende er drevet af den førte narkotikapolitik.

Logikken er ganske simpel:

Man tager et stk. illegalt marked med meget høj profit. Hvem vinder konkurrencen om dette marked?

De med de laveste priser og bedste kvalitet?

Nej, det gør naturligvis de som er mest brutale.

Der er således intet overraskende ved den udvikling som vi har oplevet gennem nogle årtier. Det eneste vi kan glæde os over er, at det trods alt ikke står lige så slemt til som I andre dele af verden. Men det er nu slemt nok. Denne gang blev der skudt mod benene. Næste gang er det måske en anden del af kroppen.

Og sådan vil det fortsætte indtil man erkender at den mest effektive bekæmpelse af organiseret kriminalitet er at fjerne bandernes profitmuligheder.

Det kan man i forbindelse med illegale rusmidler kun gøre gennem et (reguleret) legalt marked eller ekstremt hårde konsekvenser (og her menes virkeligt ekstremt hårde konsekvenser). Vi ved fra andre lande med langt hårdere straffe end Danmark, at dette ikke forhindrer hverken forbrug af illegale rusmidler (en forudsætning for salg) eller styrkelse af den organiserede kriminalitet.

Formentlig øger det reelt også brutaliteten.

Dette indlæg blev udgivet i Niels Westy den af .

Om Niels Westy

Cand.polit. Niels Westy er født i 1960 og Præsident for Akademiet for Fremtidsforskning. Er derudover redaktør på Americas.dk, som er en nyhedsblog, der kan læses som en modvægt til den daglige strøm af (mis)information om Latinamerika. Er ligeledes tilknyttet Børsen som skribent.

14 tanker om "Man skyder da fængselsbetjente, gør man ikke?"

  1. Lars R. Hansen

    Bandekriminalitet og bandemedlemmers angreb på myndighedspersoner kan ikke reduceres til at udspringe fra et narkoforbud – og fængselsbetjenten har næppe været en konkurrende narko-handler, der blev konkurrenceudsat med kriminelle midler – vi har haft narkoforbud mod siden 50’erne uden det førte til målrettede angreb på myndighedspersoner.

    Der er andre faktorer i spil her – dermed ikke sagt, at kampe om narkomarkedet ikke er en væsentlig faktor for voldskriminalitet mellem kriminelle grupperinger – blot at de seneste tilfælde af målrettede vold mod fængselsbetjente næppe kan henføres til forbuddet mod narko.

    (Længere frihedsstraffe virker forresten, men i en dansk kontekst, hvor vi taler om få måneder mere eller mindre har det naturligvis ikke den store effekt på kriminalitetsniveauet i samfundet)

    Svar
    1. Kjeld Flarup

      Det har nu længe været kendt at fængselsmijøet huser en magtkamp, hvor diverse organiserede bander positioner sig. Her kan fængselsbetjente være i vejen og skal af og til sættes på plads. For at nogen udefra skulle bruge tid og risikere noget, skal der være noget på spil, og det noget er som regel narko.

      Noget andet er, at brutaliteten er med til at sikre den offentlige opbakning til narkotika forbuddet og dermed også bandernes fortsatte eksistens

      Svar
  2. Niels Westy Forfatter

    Lars B Hansen – Den brutalitet som belønnes i konkurrencen om narkotikamarkedet har jo også betydning i forholdet til myndighederne. Skyderiet er led i en magtkamp, hvor man forsøger at skræmme/true sig til bedre forhold.

    Svar
  3. Lars R. Hansen

    At dømme efter det i pressen bragte – skulle det være ledende bandemedlemmers utilfredshed med forholdene i fængslerne, som har givet anledning til angreb mod fængselsbetjente – narkoforbuddet har ikke skabt banderne (der har altid været bander) og ikke skabt forholdene i fængslerne, hvorfor jeg vil fastholde, at man umiddelbart ikke kan anføre narkoforbuddet som årsag til de seneste angreb.

    Svar
  4. Lars R. Hansen

    Om narkoforbuddet skaber en generel brutalisering af kriminelle miljøer – gennem konkurrencefordele til de mest brutale – og dette kommer til udtryk gennem en mere brutal optræden generelt?

    Så skulle vi jo havde set det samme for 60 år siden – der må være andre faktorer, der spiller ind – fx. at her tale om indvandrebander med andre normer.

    Svar
      1. Lars R. Hansen

        Men vi så ikke angreb på fængselsbetjente i deres fritid for 60 år siden – hvor der også var et narkoforbud – altså kan det ikke være den fulde forklaring.

        Svar
        1. Kjeld Flarup

          Morlille kan ikke flyve, ergo morlille er en sten.

          Hvad ved du om hvad der foregik i USA i 1920’erne?
          Måske fængselsvæsnet var mere konsekvent den gang, eller noget andet.

          Brutalitet kan tage mange former. Og du kan ikke slutte, at der er total forskel, blot de bruger 9mm ammunition i stedet for 12mm.

          Svar
          1. Lars R. Hansen

            Morlille kan ikke flyve, men det skyldes altså ikke narkoforbuddet.

            Igen – hvis hændelsen har narkoforbuddet som årsag, da skulle vi have set sådanne hændelser over hele perioden vi har haft et narkoforbud – og det har vi som det muligvis er dig bekendt ikke.

            Man kan være mod narkoforbuddet – men man bør ikke narre sig selv til at tro, at alt personligfarlig kriminalitet blandt narkohandlende bandemedlemmer har rod i narkoforbuddet – så gør man sig skyldig i en unødvendig fordømmelse.

            Svar
            1. Kjeld Flarup

              Nej det er mig ikke bekendt. Derimod er det mig bekendt at volden er eskaleret over de sidste i hvert fald 10 år, så det er ikke noget nyt. Det er jo heller ikke sådan at fra dag et efter man indfører et narkoforbud, så skyder man på fængselsbetjente. Den slags ting udvikler sig, og der opstår parallelverdner.

              Det skal så nok også med, at der er kommet bander fra fremmede kulturer.

              Din logik halter dog når du påstår at “man bør ikke narre sig selv til at tro, at alt personligfarlig kriminalitet blandt narkohandlende bandemedlemmer har rod i narkoforbuddet”
              Altså disse bander eksisterede ikke hvis der ikke var et narkoforbud.

              Svar
              1. Lars R. Hansen

                Selvfølgelig findes der bander uagtet narkoforbuddet – det er jo ikke alene narkokriminalitet, som disse grupperinger driver på med, men al mulig anden berigelseskriminalitet – det er naivt at forestille sig, at disse indvandrebander forsvinder eller mildnes, om man ophævede narkoforbuddet.

                Der er simpelthen intet belæg for påstanden om disse seneste hændelser med angreb på fængselsbetjente har rod i narkoforbuddet – eller at narkoforbuddet har en generel brutaliserende effekt på kriminelle grupperinger – og denne kommer til udtryk med angreb på myndighedspersoner.

                Svar
                1. Kjeld Flarup

                  Prøv at kigge på Mexico, og flere andre mellemamerikanske lande. De er direkte destabiliseret af narkobander. Der skyder man gerne på politiet. Danmark har blot været forskånet for den slags ting, men vi lever jo i en globaliseret verden. Hårdere straffe og direkte dødsstraf for narkohandel, vil blot fremme en voldskultur, da der jo ikke længere er så meget at tabe.

                  Ja bander vil eksistere, men deres brutalitet afhænger af deres magt, og penge er magt. Selvfølgelig er der andre ting de kan handle med, våben er nok den næst meste profitable. Jeg tvivler på at cigaret og cola smuglere vil finde det attraktivt at skyde på politiet. Bander vil næsten altid lukrere på statslige forbud.

                  Svar

Skriv et svar