Noget om danske debattører og uredelighed

I et blogindlæg på Jyllandsposten i den forgangne uge, “Plat med ikke-vestlige tal“, harcelerer Morten Uhrskov over en kronik af cand. polit. Hjarn Zernichow Borberg ( “Her er de nævnbare fakta om indvandring” ). Uhrskovs vrede skyldes, at Borgberg søger at imødegå to tidligere kronikker af Gunnar Viby Mogensen og Poul Christian Matthiesen i Berlingske Tidende ( Unævnelige fakta om indvandring I og II ).

Morten Uhrskov har i årevis flittigt skrevet om de problemer som indvandringen til Europa og Danmark har bragt med sig, set fra hans side. Jeg er sjældent enig med Morten, men har dog gennem årene jævnligt læst hans indlæg. Jeg har normalt stor respekt og sympati for Morten som person, desuagtet vores uenigheder.

Han er en af de, der tidligt påpegede problestillinger ved indvandringen, som man i alt for mange år ikke tog (ikke tager?) alvorlig i “den herskende klasse” (den liljehvide elite). Morten har også oplevet, at det ikke er uden omkostninger at deltage i den offentlige debat. I flere tilfælde har han været udsat for en helt utilbørlig og uacceptabel behandling – herunder venstreekstremistisk hærværk.

Uhrskov har også skrevet flere bøger. Senest en bog om de økonomiske konsekvenser ved indvandringen fra den 3. verden, “Indvandringens pris – På vej mod et fattigere Danmark”. Det slap han ikke heldigt fra (herom har jeg tidligere skrevet en længere indlæg om her på bloggen)

Nu har Uhrskov så set sig sur på Borberg. Hans brøde er ifølge Uhrskov at han “udelader de mange, mange tal, der er ubekvemme for ham. Den slags plat er ”tilladt” i en kronik, men kønt ser det ikke ud. I forskningsverdenen ville der være tale om videnskabelig uredelighed.

Der er ingen tvivl om at Borberg har en helt anden forståelse af konsekvenserne af de seneste årtiers indvandring end Uhrskov. I sin bog “Nydansk”, der udkom maj måned i år forsøger Borberg via statistik at vise, at det står langt bedre/mindre slemt til end mange, herunder Morten Uhrskov, mener er tilfældet, eller som han selv udtaler til Politiken: “Jeg har gået og samlet alle disse data i mange år, fordi jeg både i mit arbejde i centraladministrationen og andre steder så et helt andet billede. Det billede synes jeg er væsentligt at få frem. Der er forskelle, og der er problemer, men der skal også være proportioner. Det er sidstnævnte, jeg forsøger at bidrage med”

I sin kronik påpeger Borberg, at forskellen i erhvervsfrekvensen mellem 20-29 årige irakere og pakistanere i forhold til danskere i samme aldersgruppe er ca. 10 procentpoint. Det finder Uhrskov er meget manipulerende. Han vil gerne have at man udvider gruppen til at omfatte 20-39 årige, “så vi kan se, hvordan efterkommerne bruger deres talenter også, når de er i 30’erne”, som han skriver. Det fremgår af nedenstående tabel.

Derfor vil Morten Uhrskov hellere se på hvor stor en andel som hverken er i uddannelse eller i arbejde. Eller rettere han ønsker at tale om mandlige efterkommere fra Irak som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det gælder 26 procent, mens det er 16,5 procent af danskerne. For kvinder gælder det 27,5 og 17 procent.

Uhrskovs “trumf” er at beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra Irak når frekvensen for danskere sættes til 100, blot er på 78 for mænd og 69 for kvinder. Altså henholdsvis 22 og 31 procent lavere. Man kunne selvfølgelig indvende, at det havde været bedre at bruge erhvervsfrekvensen, der også indeholder selvstændigt erhvervsdrivende, men nuvel. Der er tale om en stor forskel (det dog ikke er større end de oprindelige tal, det er blot opgjort på en anden måde, med Danskere sat lig 100) . Og det kunne selvfølgelig ligne en tanke, at Borberg bruger de tal som er mest positive. Men hvorfor mon Uhrskov så vælger lige præcis Irakere? Hvorfor medtager han ikke også Pakistanere, når der også er tal for dem? – Se nedenfor.

beskæftigelsesindeks mændkvinder11

Som det fremgår er tallene for både pakistanske kvinder og mænd betydeligt bedre end for Irakere,  selv om ingen af grupperne (kun de 10 største grupper er medtaget), som påpeget af Uhrskov matcher danskernes beskæftigelsesgrad. Dertil er dog at sige, at det gør ingen grupper (hverken vestlige eller ikke-vestlige) i denne aldersklasse. Forskellen for pakistanske mænd op til de “bedste” er ubetydelig. Her skal vi nok glæde os over at efterkommerne af den største indvandrergruppe, Tyrkere, har en høj beskæftigelsesproent for udlændinge.

Med en parafrase over Uhrskovs egen karakteristik af Borberg, kunne man derfor anklage Uhrskov for at han “udelader de mange, mange tal, der er ubekvemme for ham. Den slags plat er ”tilladt” i et blogindlæg, men kønt ser det ikke ud. I forskningsverdenen ville der være tale om videnskabelig uredelighed.

Behøver det være et problem?

Faktum er at målt på erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens ligger de fleste grupper (både fra vestlige og ikke-vestlige lande) lavere end danskere. At det er et problem er naturligvis primært resultat af inderetningen af vores velfærdsstat.

Hvis man vil se på de økonomiske konsekvenser skal man så bruge helt andre data end både det som de to debattører eller jeg anvender i denne forbindelse.

8 tanker om "Noget om danske debattører og uredelighed"

  1. Kjeld Flarup

    Uhrskov kunne jo have brugt libanesere, hvis det var det der var hans dagsorden. Borberg kunne jo også have brugt tyrkere.
    Det mest interessante ved disse tabeller er, at der er så stor forskel landene imellem. Det mest overraskende for mig er, hvor dårligt vietnamesiske mænd ligger. Ellers siger tallene jo en del om Islam, både på den ene og den anden måde.

    Svar
  2. Morten Uhrskov Jensen

    Jeg takker for underholdningen her en søndag formiddag. Min brøde er sandelig stor, at jeg ikke nævnte tallene for efterkommere fra Pakistan i et blogindlæg. Det må mindst få min troværdighed til at styrte ned i kælderen. Det var så ironien.

    Niels Westy synes at have fået et horn i siden på mig, fordi jeg har tisset på hans liberale sukkermad, efter at jeg har plæderet for protektionisme for produkter forarbejdet af især ufaglærte. Jeg har dermed forbrudt mig med den hellige liberale kirke, som i stedet ønsker et samfund, hvor de lavest kvalificerede smøger ærmerne op og klipper Niels Westys hæk til 30 kr. i timen. Et samfund, hvor det ikke gør noget, at BNP pr. indbygger falder, da vi jo alligevel skal have bortrenset enhver form for velfærdsstat.

    I det af Niels Westy nævnte eksempel om efterkommere af pakistanere må jeg tage mig til hovedet over hans beskyldning. Jeg kunne have nævnt grupper, der klarer sig endnu dårligere, og jeg ville glad og gerne have nævnt grupper, der klarer sig bedre. Jeg kunne have udpenslet de ikke-vestlige efterkommeres jammerlige karakterer i grundskolen og deres enorme (trods forbedringer hos kvinderne) efterslæb, hvad angår kompetencegivende uddannelser som 30-årige. Jeg kunne også have skrevet et par sider om den afsindigt høje kriminalitet blandt en række grupper. Kort sagt, jeg kunne snildt have skrevet en 20.000 anslag i et blogindlæg, hvorefter læsertallet ville være faldet til det kvarte. Pointen, jeg imidlertid ønskede at demonstrere, var og er, at kronikøren i Berlingske valgte kun at fokusere på de 20-29 årige. Påstanden om at jeg skulle have udeladt noget, er en konstruktion og må skyldes, at Niels Westy er blevet endog meget vred over min afstandtagen til den eneste rette kirke. Kætteri er, som vi ved, det værste af alt.

    Det er fint med mig. Syv års bloggeri har lært mig, at jeg beskyldes for både dette og hint af fok af stort set alle ideologiske afstøbninger. At jeg nu forsøges lagt på kætterbålet af en person, som demonstrerer, at han slet ikke magter opgaven, får kun smilet frem hos mig.

    Svar
    1. Niels Westy Forfatter

      Kære Morten

      Hvis du tror jeg er ude i en “personlig vendetta”, kan jeg berolige dig med at det ikke er tilfældet. Som du ved og som jeg skriver og har skrevet før, har jeg stor respekt for dig – og uenighed er en ærlig sag.

      Når nu det blev dig jeg nævnte så skyldes det selvfølgelig din meget hårde retorik. Ja, Borgerg vil gerne vise et andet og mere positivt billede af indvandringen – han har jo skrevet en bog om det – med brug af statistik. Så det er der ingen tvivl om.

      Men det du beskylder ham for, går du jo så selv i denne forbindelse.

      Du har fuldkommen ret i at du kunne have nævnt andre data, som f. eks. kriminalitet – hvortil Borberg ville have peget på at danskere står for over 80 procent af den samlede kriminalitet samt at langt langt de fleste ikke er kriminelle, hverken indvandrere, efterkommere eller danskere (når man renser for trafikforseelser) – sådan et eller andet med at ca. 1 procent af danskere og 3 procent af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

      Jeg havde også overvejet andre debattører – og der kommer sikkert flere eksempler.

      Med hensyn til dine udtalelser til Radio 24syv hos Jalving, hvor du taler varmt for øget protektionisme, må jeg blankt erkende, at jeg faktisk troede at man underviste i grundlæggende økonomi på samfundsfags studiet. Jeg beklager, men det er det rene vås rent økonomisk du fremfører – men du er jo ikke den eneste der sværmer omkring brugen af protektionisme, desværre. Den ser vi både på venstre- og højrefløjen. Fælles er at man ser bort fra 200 års økonomisk udvikling og tilsyneladende afviser at forholde sig til hvordan velstand skabes.

      Det er helt sikkert noget vi vil tage op igen her på bloggen.

      Venlig hilsen
      Niels Westy

      Svar
      1. Jannik Thorsen

        Det er ikke det rene vås. Protektionisme er en legitim og rationelt udtænkt strategi. Du er bare ikke kommet videre end den ricardianske model. Så stop dit eget vås Niels Westy, før du blamerer dig yderligere.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Jannik: Det kan godt være, at dit synspunkt er at protektionisme er en ‘legitim og rationelt udtænkt strategi’. Men det er en strategi, der totalt ignorerer 200 års forskning, ignorerer almindelige økonomiske incitamenter. Strategien har også en absolut absurd dårlig historie – der findes_ingen_eksempler på, at protektionisme har virket på nogen normativt ønskværdig måde. Så hvis man befinder sig i en verden, hvor man kan antage at ‘bare gode mennesker kommer til’ kan de opnå alt muligt godt via interventioner, og hvor man kan tillade sig at ignorere enhver erfaring, er det sikkert fint. Den verden befinder vi nationaløkonomer os bare ikke i. Vi tager erfaringerne alvorligt.

          Svar
  3. Bonden

    ” langt langt de fleste ikke er kriminelle, hverken indvandrere, efterkommere eller danskere (når man renser for trafikforseelser) – sådan et eller andet med at ca. 1 procent af danskere og 3 procent af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.”

    Vil du være så venlig at fremfinde en eller anden form for dokumentation for at disse tal er sande?

    Når vi taler om “kriminelle” handler det jo ikke kun om hvorvidt de indenfor det seneste år har gennemtæsket en vantro med cykelkæder.

    Jeg går ud fra, at en af de kommende blogindlæg i denne “serie” så handler om bogen der angiveligt dokumenterer hvor glimrende det går med indvandringen fra mellemøsten.
    Har du læst den Westy?

    Bogen er pinlig for KU i dens fremstilling af statistikken der er grotesk cherry-picking og systematisk forløjet i den relativisering og bagatellisering.

    Svar
    1. Niels Westy

      Nej jeg har ikke læst bogen og du har sikkert ret i det med cherry picking. Med hensyn til kriminalitet, så er det DST kriminalitetsindeks renset for trafikforseelser.

      Svar
  4. Bonden

    Og siger DSTs indeks virkeligt at kun 3% af indvandrere og efterkommere nogensinde har begaet noget kriminelt (udover trafikforseelser), eller er det en lidt frisk fortolkning…..

    3% af hvilken aldersgruppe. Hvilket kon. Inden for hvilken periode………

    Svar

Skriv et svar