Tager indvandrere deres velbefindende med hjemmefra?

Der findes, som de fleste læsere ved, en voksende litteratur om subjektivt velbefindende, SWB. Fænomenet kaldes i daglig tale ’ langvarig lykke’ – ikke at forveksle med affekt, dvs. den meget kortvarige oplevelse af lykke – og er blevet et solidt forskningsfelt. Jeg har bidraget med en række studier (det seneste med Niclas Berggren og Therese Nilsson her; gratis wp-version her), og har nu et nyt projekt på bedding.

Projektet, som jeg arbejder intenst på for tiden sammen med Andreas Bergh, Niclas Berggren og Shiori Tanaka, handler om i hvor høj grad man ’arver’ sit SWB fra sine forældre. Det er et ekstremt svært spørgsmål at svare på, medmindre man har data hvor man direkte kan matche forældre og børn i samme undersøgelse. Det er meget sjældent, det kan lade sig gøre, og vi tager derfor en anden, epidemiologisk approach. Fra the European Social Survey har vi svar på en meget lang række spørgsmål fra cirka 20.000 indvandrere, hvor vi ved præcist hvor de selv – eller deres forældre – kom fra. Ved at matche deres velbefindende til det nuværende SWB i deres oprindelseslande, kan vi estimere hvor meget af deres individuelle velbefindende der slæbes med hjemmefra. Vi har således også mulighed for at få en fornemmelse for, hvordan det slæbes med – er det gennem uddannelse, gener, værdier eller noget helt fjerde.

Hvad er pointen med at skrive om et løbende projekt, kunne man spørge? Svaret er, at vi allerede er ret sikre på, at der er en tydelig historie at fortælle. Den kan formidles gennem den simple figur nedenfor, hvor vi har plottet det nuværende SWB-niveau i folks oprindelseslande (Native satisfaction) med de samme gruppers SWB i de lande, der nu bor i (Migrant satisfaction). Korrelationen er cirka 0,8 og derfor meget stærk, og vidner om en form for ’nedarvet’ velbefindende, som man bærer med sig. To forhold er allerede helt klare. For det første er indvandrere ikke én gruppe, men mange forskellige grupper og individer. For det andet er intet menneske en tabula rasa – vi bærer vores opvækst og forældres kultur med os, om vi vil det eller ej. Der er noget, der kan fornærme både ideologisk nationalkonservative og konstruktivistiske socialister.

nedarvet-lykke

2 Comments

  1. “vi bærer vores opvækst og forældres kultur med os, om vi vil det eller ej. Der er noget, der kan fornærme både ideologisk nationalkonservative og konstruktivistiske socialister.”

    Øøhh, hvorfor provokerer det nationalkonservative?
    Det forekommer mig, at det er præcist en af deres pointer. Noget de ofte har gjort opmærksom på. Læs f.eks. Støvring eller Kim Møller.
    At de ikke finder det hensigtsmæssigt, er så en anden sag. Deri burde liberale vel være enige al den stund ikke alle “kulturer” ser ud til at være lige hensigtsmæssige i forhold til skabelsen af et bare nogenlunde frit og velstående samfund.

    Er pointen med “vi bærer vores opvækst og forældres kultur med os” ikke mere kontroversiel for liberale ideologer?
    Tag nu bare det liberale Danmarks førende filosof – stjernebloggeren Rasmus Brygger der høster ros og anerkendelse i stor stil fra liberale og såkaldt anstændige borgerlige. I sit seneste eftertænksomme værk – og i de mange mange indlæg før da – lyder det da unægteligt til at han antager “tabula rasa”. For ham er det endda et moralsk dogme at anskue mennesker som sådan og han betragter vist alt andet som modsætningen til “liberalt”.
    Men hvad ved jeg – måske er Bryggers tanker ikke helt i flugt med den form for liberalisme i dyrker her på siden

  2. Netop derfor vil integrationen af personer fra ikke-vestlige lande aldrig lykkes. Det har været et dødsdømt projekt fra starten, hvilket der længe er blevet råbt op om på højrefløjen. Nu har vi så mere videnskabelig bevis, der kan bakke påstanden op

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑