Har ens fordeling af levestandard noget at gøre med fairness?

Er nogle af læserne interesserede, er de i Aarhus på fredag og har de tid, afholder Tuborg-centeret seminar med Martin Rode (Uni Navarra). Martin, der er en af vores faste gæster og en god ven, holder oplæg om ny forskning med titlen ”Globalization and political views on government intervention: Is the left being radicalized by free trade?” Seminaret afholdes 13-14 i L-bygningen på Fuglesangs Allé og er naturligvis åbent for alle interesserede. Jeg ser særligt frem til det, da det er spritnyt arbejde sammen med vores nye, fælles PhD-studerende Andrea Sáenz de Viteri.

Spørgsmålet håndteres bl.a. ved at se på folks præferencer for statslig intervention i private markeder, og folks præferencer for omfordeling. Jeg besluttede mig derfor af ren interesse at se, om man kunne finde lignende indikatorer for folks opfattelse af fairness. Det viste sig, at the European Social Survey havde spurgt om velfærdsattituder i 2008, og spørger om noget lignende i år. Spørgsmålet, der blev stillet, er om det er nødvendigt for at sikre et ’fair samfund’ at forskellene i levestandard må være små. Det blev stillet på en fem-punktskala fra ”meget enig” til ”meget uenig”. I figuren nedenfor har jeg omformet det til en skala fra -2 til 2, hvor mere negative scorer viser større uenighed med ideen om at fairness forudsætter lav ulighed.

fair-levest

Det interessante ved billedet er, at det eneste land hvor et lille flertal er uenig med ideen er Danmark. 32 % erklærede sig enige, mens 45 % var uenige; af alle, der havde en holdning, var 59 % uenige. Hollænderne (36 % uenige) og briterne (35 % uenige) er som sædvanligt ganske tæt på os, mens en gruppe lande med Norge (28 %), Tjekkiet (28 %), Frankrig (lidt pudsigt på 27 %) og Sverige (25 %) er tæt på. Sagt på en anden måde, er de mindst velfærdsmindede i Europa sjovt nok danskerne.

Hvorfor ser vi disse store forskelle? Der er en lang række mulige forklaringer, men ser man på simple korrelationer mellem de nationale gennemsnit og andre variable, dukker der en mindre gruppe faktorer op. Tester man dem op mod hinanden, som jeg gjorde i morges, viser det sig at de bedste forklaringer ser ud til at være, at tidligere kommunistiske lande er mindre omfordelingsvillige, og mere korrupte og mere religiøse lande er mere omfordelingsvillige. En kommunistisk fortid og korruption ser umiddelbart ud til at være cirka dobbelt så vigtige som religiøsitet. Hvorfor er danskerne så utilbøjelige til at forbinde lighed med fairness? Tja, en første – og absolut præliminær – forklaring, er at vi ingen autoritære, religiøse autoritetsideer har, og at processen, der skaber større forskelle i levestandarder, rent faktisk er fair – og at vi opfatter den sådan. Hvorfor lighed så er så stor en diskussion blandt danske politikere, er lidt et mysterium.

3 tanker om "Har ens fordeling af levestandard noget at gøre med fairness?"

  1. Uffe

    Hej Christian,

    Ganske spændende resultat. Jeg blev lidt forvirret af din sætning, så jeg spørger bare lige for at være sikker på hvad jeg ser. Er det Danmark der er det land i din sammenligning som mindst støtter ideen om at omfordeling bidrager til et fair samfund?

    Eller sagt på en lidt anden måde, at danskerne (relativt til andre lande) mener at markedet er en OK mekanisme til at give fair udfald, altså uden statslig omfordeling? Eller er det ikke det?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Ja, det er sådan jeg tolker det. Det er under alle omstændigheder danskerne, der er mindst tilbøjelige til at mene at omfordeling og fairness har noget med hinanden at gøre.

      Svar
  2. Kjeld Flarup

    Sandt nok nogle spændende tal. Gini koeficienten er en af de faktorer som faldet mig ind ved at kigge på tallene, men specielt UK og Schweiz falder udenfor. Skattetryk er lidt det samme.
    Den kommunistiske fortid er måske lidt af en forløser i forklaringen, hvis man siger kommunisme lig 100% skat, eller en gini koefficient på 0. Man svarer jo ikke på den slags spørgsmål ud fra et her og nu synspunkt, men også med den bagage som man har. Dermed kommer de i samme båd som os.

    Konklusionen må så være den, at mekanismen der skal til for at skabe lighed ikke er fair.

    Jeg forstår dog stadigt ikke UK og Schweiz’s placering, men de er måske bare klogere end os.

    Svar

Skriv et svar