Megatrend: The Gig Economy

Er du under 40, kan ‘the Gig Economy’ få stor betydning for dit, og ikke mindst dine og mine børns levevilkår – so pay attention!
I sidste uge skrev jeg om årsagerne til Trumps valgsejr, og nævnte bl.a. at vi på arbejdsmarkedet i disse år er vidne til store forandringer.
Som unge nyuddannede eller unge, som er dimmiteret i  de senere år, har erfaret, berører disse forandringer også akademikere eller nyuddannede med videregående uddannelse:
Vi oplever en tendens til, at der bliver forholdsvis færre faste job og flere med korterevarig ansættelse – såkaldt projektansættelse. Denne side af forandringerne på arbejdsmarkedet kaldes med et modeord for ‘the gig economy’.
En anden side af forandringerne er ‘deleøkonomien’ hvor nye fleksible tjenesteydelser som kortvarig boligudlejning (Airbnb) og taxakørsel (Uber) er dukket frem.
Hvis tendenserne breder sig, og bliver en dominerende ‘mode’ -det ved vi jo ikke med sikkerhed endnu – vil det for stor betydning for økonomien og ikke mindst arbejdsmarkedet:
* Det der med at blive i det samme jo i mere end 10 år. vil mere og mere blive et sælsyn, og tendensen til, at man kun bliver i det samme job, eller iden samme jobfunktion i en kortere årrække, vil ikke blot brede sig; intervallerne mellem jobskiftene vil også blive kortere.
* På fremtidens arbejdsmarked vil det blive lagt mere vægt på fleksible tilpasninger af udbud og efterspørgsel, og det betyder at det vil komme en stærkere konkurrence om at tiltrække den ‘bedste’ arbejdskraft og få det ‘bedste’ job.
* Men en konsekvens vil med stor sandsynlighed blive større indkomstulighed: Den mest eftertragteede top af arbejdsstyrken vil komme til at tjene betragteligt mere. For den lavere middelklasse vil det ikke være tilstrækkeligt kun at have ét job. For dem kan det meget vel blive nødvendigt at have minimum to jobs, eller at være involveret i flere projektarbejder. Disse tendenser ser vi allerede i USA.
* Men i denne kontekst giver det ikke så meget mening, at tale om løndumping og ræs mod bunden, men mere mening at tale om større økonomisk ulighed og dermed indkomstspredning.
* Det betyder bl.a., at der vil blive lagt mere vægt på anseelse og renomme, og således i det hele taget at pleje og udvikle sine kompetencer, og i det heletaget at få gode referencer med sig i sit videre arbejdsliv.
Det ny økonomi vil også få betydning for pensions- og ferieforhold: f.eks. har vi i årevis oplevet at blive flyttet til en helt anden pensionskasse, når vi skifter job, hvilket har betydet, at pensionsopsparingen er blevet spredt mellem flere pensionskasser med den konsekvens, at pensionsopsparingen ikke plejes optimalt p.g.a. pensionskasserne administrationsgebyrer. Dette vil nødvendigvis komme til at ændre sig bL.a med den konsekvens, at det skal blive lettere at samle hele sin pensionsopsparing ét sted, og mere fleksibelt at flytte den rundt.
Og hvad med retten til mindst 5 ugers ferie? Denne rettighed kan let blive en kamparena, og jeg tør ikke spå om udfaldet.
Det ny arbejdsmarked kan altså få stor betydning for fremtidige generationer, og mennesker , som stadig har et langt arbejdsliv foran sig.
Dem, som får svært ved at tilpasse sig de nye forhold, vil opleve en ængstelse for fremtiden, og det er ikke utænkeligt, at psykisk-genererede sygdomme. herunder psykisk stress og en videre forstand psykisk stressrelaterede hjerte-karsygdomme, vil blive endnu mere almindelige.
Om vendt er der ikke nødvendigvis grund til at frygte et ræs mod bunden i aflønningsforhold: Netop fordi, der på begge sider af arbejdsmarkedet vil blive lagt så stor vægt på kompetencer, vil der også komme et element af et ‘ræs mod toppen’.
Men hvis tendenserne fortsætter, og bliver mere udbredt, vil vi måske også komme til at opleve et mere ulige samfund.
For der er altid vindere og tabere, når samfund undergår store forandringer.

Skriv et svar