Hvilke lande er globaliseringsskeptiske?

Globaliseringsskepsis er igen blevet et politisk emne i mange vestlige lande. Efter at mange have troet, at gamle – og for at være hudløst ærlig, ganske idiotiske – merkantiliske ideer var endeligt døde, har populistiske politikere på begge fløje genoplivet disse zombieideer. I USA og Frankrig har holdningsløse politikere som Donald Trump, Hilary Clinton og Marine Le Pen narret vælgere til at tro, at globalisering er skyld i deres problemer. Herhjemme har både marxisterne i Enhedslisten og de nationalkonservative hos bl.a. Dansk Folkeparti omfavnet ideen om, at økonomisk kontakt med udlandet kan være farligt. For dem og deres vælgere er indsigterne fra 250 års forskning i nationaløkonomi ligegyldigt eller direkte forkerte.

The Economist satte sig derfor forleden til at svare på, hvor stort er dette problem (hattip: Niclas Berggen). De bad YouGov om at spørge folk i 19 forskellige lande rundt omkring i verden om deres holdninger til globalisering. Figuren nedenfor illustrerer svarene. yougov-globalisering

Ikke overraskende er befolkningerne i de såkaldte ’emerging economies’ stærkt positive overfor globalisering, som man også måtte forvente. Eksportsektoren og de attraktive jobs, der skabes i den, er meget synlige, fordi de ikke var der for 10-15 år siden. Omvendt er Frankrig og USA de mindst positive – i Frankrig er der endda et flertal, der mener at globalisering er skadelig. I USA er gennemsnittet en smule mere positivt, men cirka en tredjedel af alle de adspurgte er ubesluttede. Der er således et meget stort, potentielt marked for vælgere, der kan narres.

Det positive i undersøgelsen er dog, at danskerne er den befolkning, der er mest positiv overfor globalisering. 69 % af de adspurgte danskere er positive, og meget få er direkte negative. Der er således stadig en markant erkendelse af de mange, positive virkninger af handel og globalisering. At der dog er mange, der ganske enkelt ikke forstår hvad der foregår, viste sig tydeligt i torsdags, da min medpunditokrat Niels Westy deltog i Debatten på DR (se udsendelsen her). Påstandene fra ikke-økonomer stod mærkværdigt uimodsagte indtil Niels satte ind, men i den post-faktuelle verden som DRs journalister befinder sig i, ændrer tingene sig næppe meget. Så hvis læserne sidder derude og har fornemmelsen af, at der jo både er plusser og minusser og at det er et emne, som folk er uenige om, bør de huske to ting: 1) Gavnligheden af international handel og globalisering er et af de relativt få emner, som der er massiv konsensus om blandt økonomer; og 2) spørge sig selv om dem, der kommer med de skeptiske påstande faktisk har nogen som helst indsigt eller ekspertise på området.

31 thoughts on “Hvilke lande er globaliseringsskeptiske?

  1. Mathias Falkenberg

    Det er ærgerligt, at så mange mennesker i dag er skeptiske over frihandel. De fleste af deres pointer er selvfølgelig åbenlyst falske. Mit indtryk er dog, at mange frihandelsskeptikere er overbeviste om, at frihandel som helhed gavner deres land, men fordi at visse grupper taber på det, så som ufaglærte, for hvem de har sympati for, så synes de alligevel ikke, at komplet frihandel er en attraktiv politik at forfølge.

    Jeg har nogle gange tænkt på, om de skeptikere kan have en pointe i, at de ufaglærte fra arbejderklassen taber på frihandlen, fordi de bliver udsat for så massiv konkurrence fra de enorme grupper af ufaglærte i de fattige lande. Uanset om det er tilfældet eller ej, er det selvfølgelig ikke en grund til at gøre op med frihandel, da den slags uligheder kan korrigeres på langt mindre skadelige måder, hvis man ønsker det. Jeg tror i hvert fald, at det er et område, som vi er nødt til at adressere, hvis vi ønsker at berolige de frihandelsskeptiske røster.

    Svar
  2. Lars Hansen

    Nu er merkantilisme og markedsindgreb nødvendigvis ikke det samme – og det virker helt overdrevet, at rette beskyldninger om merkantilisme mod Trump, Le Pen, Clinton, DF og EL – ikke mindst, når der implicit påberåbes en økonomisk ekspertise og et opgør med den post-faktuelle samfundsdebat.

    (Colling, som Westy påstod var cand. mag., er desuden cand.merc.fil., erhvervsøkonom og filosof, fra CBS)

    Intet antyder, at Trump, Le Pen, Clinton, DF eller EL fuldstændig vil standse international samhandel, men blot på forskellig vis ændre på rammerne herfor – altså hvilke betingelser handlen sker på – så fx. manglende arbejderstagerrettigheder eller miljøhensyn ikke vil give afgørende konkurrencefordele.

    Nuvel – at alle bliver rigere af frihandel er et irrelevant forhold – for global frihandel er ikke enkelte virksomheder, der konkurrerer med hinanden om at give forbrugerne de bedste produkter, men er en konkurrence mellem samfundsystemer, mellem nationer.

    Og her vil det – for at være hudløst ærlig – være ganske idiotisk for nationer, at konkurrere på betingelser, der svækker deres stilling overfor andre magter – som flytter ressourcer ud af nationen til konkurrende magter – uagtet at det på kort sigt øger den globale velstand.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      @Lars: Handel flytter_ikke_ressourcer ud af landet. Den tillader, at man får det meste ud af sine ressourcer. Ideen om at man på en eller anden måde flytter ressourcer mellem lande er en af de store misforståelser, der ofte fører til den ganske tåbelige ide om, at handel er et nulsumsspil. Det har vi vidst siden Adam Smith at det ikke er.
      @Mathias: Du glemmer den anden side af sagen, nemlig folks position som forbrugere. Der er nogle relativt få ufaglærte jobs der forsvinder, samtidig med at andre skabes. Dem der forvinder pga. handel er nemmere at se. Men på samme tid skaber handlen væsentligt lavere priser på de varer, som vejer tungere i ufaglærte og lavtlønnedes budget. Folk ser for det meste bare ikke denne effekt, fordi den ikke direkte kan ses i jobskabelse og andet, der diskuteres i den politiske debat.

      Svar
      1. Kjeld Flarup

        Det er ikke blot ufaglærte som mister jobs, det er over hele paletten, med offentligt ansatte akademikere som en undtagelse. Det er muligt at de får nyt job igen, og at deres dagligvareindkøb bliver billigere. Men…
        1. Bevarer de deres lønniveau?
        2. Hvad med boligprisen, har de råd til at blive boende?
        Det er sådanne ting der også gør, at folk føler sig ramt.

        Og så skal vi ikke glemme skatten. Den gør at vi ikke kan udnytte globaliseringens potentiale fuld ud. Den mest produktive del af befolkningen kan løfte sig op på et højere niveau, men det er der mange som ikke kan, og de ender som tabere i det her spil.

        Svar
  3. Lars Hansen

    Økonomi er bestemt ikke et nulsumsspil – mit udsagn rummer ikke en sådan forrykt påstand – men at konkurrence mellem nationer flytter den velstandsfrembringende aktivitet, hvorfra vækst i viden og kunnen udspringer – det benævner jeg ressourcer – denne aktivitet.

    At man i velfærdsstater ydermere skal forsørge de dele af dens arbejdesstyrke, der bliver arbejdesløse som følge af konkurrencen med andre nationer – og dermed øge skattetrykket på den i ens nation tilbageværende velstandsfrembringende aktivitet med den deraf følgende ringere konkurrenceevne – taler også mod at føre en politik, der fremmer ens virksomheder flytter deres produktion ud af landet for at tilbage importere deres produkter til ens hjemmemarkedet.

    Svar
  4. Niels O

    Absolut enig i artiklen.

    Det eneste jeg er uenig i, er at kalde DF for nationalkonservative. Jeg mener, de er socialister og nationalister. Ligesom hedengangne Fælles Kurs var kommunister og nationalister. Nye Borgerlige er nationalister og så eet eller andet Fremskridtsparti-agtigt liberale (selvom deres formand ikke rigtig kan forklare deres økonomiske politik). Men at sætte liberal og nationalisme sammen, mener jeg er et oxymoron.

    Svar
    1. Andersen

      @Niels O
      “Men at sætte liberal og nationalisme sammen, mener jeg er et oxymoron”

      Det er du naturligvis velkommen til. Men historisk har de nu haft det ganske fint sammen. Medmindre du bruger nationalisme i en eller anden skældsords forstand hvor det skal rime på nazister. Så er det naturligvis noget andet.

      @ Christian
      Det er en anelse trættende med diverse påstande om at andre tror det hele er et nulsumspil osv. Det er der næppe nogen overhovedet der påstår.
      Du skriver derimod et indlæg der overhovedet ikke adresserer den problemstilling der HELE TIDEN bliver gentaget i debatten, nemlig at gevinster og ulemper ved handlen ikke er ligeligt fordelt. Nogen taber mere end andre, nogen vinder mere end andre.
      Og uanset hvad fine liberale tænkere mener, så er der mange andre der finder ubehag ved stor ulighed, ved at føle sig forbigået, ignoreret af samfundet osv. osv.,
      Følgeligt er det ikke nogen stor trøst at den samlede velstand stiger en smule for dem, hvis det betyder en enorm usikkerhed om sin arbejdssituation, et liv med evigt omskiftelige arbejdspladser, en fornemmelse af fremmedgørelse, et samfund man ikke kan forstå osv.

      Og nå ja, så er globalisering et ord som de færreste har en eller anden helt klar ide om, hvad det præcist betyder. Deraf følger at det er svært at afgøre hvad folk reelt svarer på. Der er muligvis mange der er enormt glade for netop frihandelsdelen, men derimod har erfaret de mange problemer der følger af masseindvandringen. Hvis man betragter masseindvandringen som en del af “globaliseringen” bliver man straks mere skeptisk, og så er den økonomiske videnskab vist heller ikke så sikker på at den samlede pakke er en gevinst.

      Svar
      1. Niels

        Hvordan kan “fri” liberalisme høre sammen med ufri nationalisme? Det forklarer du jo ikke. Kan man også være “dybt overfladisk”?

        Hvorfor inddrager du et svar til artikelejer i svaret til mig?

        Svar
        1. Lars Hansen

          Nationalisme er i dets rod en politisk ide om folkeslagenes selvbestemmelsesret – altså en modsætning til imperalisme – og opstod som politisk ide også i opposition til datidens multinationale imperier.

          Nationalisme rummer ingen iboende ekstreme reguleringer i forhold til alle mulige andre politiske ideer – man kan sagtens havde et nationalistisk regime og føre en liberal økonomisk politik – her er ingen iboende modsætning.

          Og nationalliberalismen var da også en ganske udbredt politisk ide og bevægelse i 1800-tallet.

          Svar
          1. Niels O

            http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsbegrebet_og_suver%C3%A6nitet/nationalisme

            Jeg er ikke selv nationalist, men patriot, en liberal-konservativ, der ser på mit eget land først, men så sandelig også ser udaf. I modsætning til en nationalist, der er aggressiv og forbydende. Og dermed regulerende, hvorfor det ikke er “liber”.

            Jeg er ikke fuldblods liberal, da der er tale om rodløshed og fladhed. Som salig Claes Kastholm engang udtalte: “Hvis en liberal var en ballon, ville han blive fornærmet over, at nogen holdt ham i en snor.”

            “Og nationalliberalismen var da også en ganske udbredt politisk ide og bevægelse i 1800-tallet” og kortlevet, da der netop var tale om et oxymoron.

            Svar
        2. Kjeld Flarup

          Altså nu er liberal og liberalisme to forskellige ting. Ordet liberal dækker ikke over frihed, men kun over at man “tillader” mange ting, og det kan let være i konflikt med det nationalismen.

          Men jeg er helt enig med Andersen hvis vi mener liberalisme.

          https://da.wikipedia.org/wiki/Nationalliberalisme
          https://da.wikipedia.org/wiki/Nationalisme#Nationalisme_og_liberalisme

          Og så må jeg minde om at Fremskridtspartiet som er det tætteste Danmark nogensinde har været på et liberalistisk parti, var meget nationalt indstillet.

          Og skal man som nationalt indstillet satse på en politisk ideologi, så er liberalismen god, fordi den via ejendomsretten, giver landets borgere ret til at forsvare deres nationale identitet.

          Svar
          1. Niels O

            Fremskridtspartiet havde vist ikke nogen reel økonomisk politik. Noget med, at skatten skulle afskaffes. Ligesom Dansk Folkeparti heller ikke har det. Det er bare noget med at være imod topskattelettelser og så “mere” til de ældre.

            http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/liberalisme:

            liberalisme, politisk ideologi, der hviler på et individualistisk menneske- og samfundssyn

            “Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom, som det bl.a. ifølge Locke er fællesskabets, konkret statens, opgave at respektere og beskytte.”

            http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsbegrebet_og_suver%C3%A6nitet/nationalisme:

            “nationalisme, i daglig tale en stærk eller yderligtgående nationalfølelse, der ofte er forbundet med fremmedhad, racisme og aggressiv militarisme; se også chauvinisme, fascisme og nationalsocialisme. En mere positiv form for nationalisme udtrykkes med betegnelser som fx patriotisme.”

            Så nationalisme og liberalisme er vist ikke ligefrem noget, der passer sammen.

            Svar
            1. Lars Hansen

              Ofte i daglig tale, anfører din kilde, når den føjer fremmedhad, racisme og aggressiv militarisme til nationalisme – det er et forbehold, du synes helt uvillig til at erkende – nationalisme behøver ikke rumme, hverken fremmedhad, racisme eller aggressiv militarisme.

              Liberalnationalisme rummer ingen modsætning – det er blot en politisk ide, hvor de liberale ideer søges indført på nationalt plan – kernen er folkeslagenes selvbestemmelsesret.

              Svar
            2. Andersen

              Fedt.
              Lad de ideologiske modstandere definere indholdet af begrebet.
              Og vupti; så viser det sig at det er forbundet med en hel masse skældsord.

              Det er en af venstrefløjens styrker, at den definerer alle begreber. For en der åbenbart betragter sig selv som liberal eller konservativ, burde der være en vis bekymring forbundet med ukritisk at godtage venstrefløjens skældsorddefinition af deres modstanderes synspunkter.

              At der på et eller flere tidspunkter i historien har været f.eks. militaristiske nationalister, gør selvfølgeligt ikke dette til kernen af ideologien, og jo slet ikke meningsfuldt for nutidens nationalister.

              Hvis dog bare vi havde et leksikon der med samme metode ville beskrive socialisme, multikulturalisme m.m.,

              Svar
                    1. Andersen

                      Du har hentet den i et leksikon.

                      Det har ikke skrevet sig selv. Det er derimod en ualmindeligt politisk beskrivelse af en given politisk ideologi. Vel at mærke ikke dens tilhængere, der får lov til at beskrive den, men derimod dens mest hadske modstandere.

                      Det står i modsætning til de fleste øvrige ideologier der beskrives i leksika. De beskrives ofte ud fra deres egne begreber og ideer som de beskrives af tilhængere, og så måske suppleret med lidt af kritikernes synspunkter.

                      Så du kan selv lade være med at være pinlig.
                      Beskrivelsen af en ideologi er naturligvis noget der kan være mere eller mindre loyalt over for dens tilhængeres reelle synspunkter.

            3. Kjeld Flarup

              @Niels, jeg kan godt love dig for at Fremskridtspartiet havde en økonomisk politik. Det var selvfølgelig i starten meget flyvsk, men i takt med at der kom en politisk og økonomisk medarbejderstab, så kom der også tanker på skrift, og gennemarbejde planer for hvordan man kunne afskaffe indkomstskatten, også kaldet 7 årsplanen.

              Hvis det virer som om der ingen politik er, så er det måske det liberalistiske islæt. Liberalismen er jo basalt imod staten, og derfor er en liberalistisk økonomisk politik egentligt en selvmodsigelse.

              At koble liberalismen op med andre ismer giver ikke så meget mening. Liberalismen er lidt udenfor nummer.

              Alligevel kan liberalismen give mening for andre ismer, fordi den favner så bredt. Faktisk kan liberalismen rumme både homofobi og racisme, netop qua ejendomsretten. Ejer du en virksomhed, og ikke vil se muslimer, så værsgo lad være med at ansætte dem. Hvis det er forkert det du gør, så skal markedet nok straffe dig.

              Nu skriver du, at Nationalliberalismen var kortlivet. I det mindste havde den et liv. Faktisk dominerede den Danmark i et halvt århundrede. Der er vist mere end alle andre liberalistiske afarter har formået.

              Svar
  5. Lars Hansen

    Nej – det har du ikke, Niels O., fremført et argument – du har fremført en påstand, der strider mod det fuldstændigt etableret politiske fænomen; nationalliberalisme.

    Og de kildehenvisninger du har anvist – understøtter ikke dine påstande – ikke en eneste.

    Man må af dine udsagn rimeligvis udlede, at du benytter dig af en venstreradikal forståelse af nationalliberalisme suppleret med en idiosynkratisk – fx. at det nationale skulle medføre “reguleringer” – komplet idiosynkratisk.

    Svar
          1. Niels O

            Bevares, Amerika for amerikanere. Betyder det så, at vi ikke må diskutere det? Hvilke konsekvenser det får for verdensøkonomien med de fire ismer, jeg nævnte?

            2016 = 1933

            Svar
            1. Kjeld Flarup

              Jeg ved ikke hvad du forbinder med 1933, men jeg forbinder det med optakten til en verdenskrig. Trump taler altså ikke om lebensraum, men om en mindre amerikansk rolle i verden. Derfor kan jeg ikke se nogen sammenhæng.

              Svar

Leave a Reply to Niels OCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.