Hvad med skatten, når robotterne overtager jobbene?

Når robotterne overtager alle jobbene, bør de så ikke betale skat? Det foreslår Bill Gates i hvert fald. Gates er en dygtig og engageret erhvervsmand. Men hans kommentarer afslører også, at han næppe har brugt så mange kræfter på skatteøkonomi, inden han droppede sine universitetsstudier.

Umiddelbart lyder det tilforladeligt, at når maskiner erstatter arbejdskraft, så må skattebyrden i højere grad hvile på dem. Der er imidlertid flere problemer med ræsonnementet.

  1. The lump of labor fallacy. Det første problem er Gates’ åbenbare formodning om, at flere maskiner må betyde færre job. Den kaldes ”fejltagelsen om arbejdskraftsklumpen”, fordi den bygger på en antagelse om, at massen af job er en klump af given størrelse. Realiteten er, at arbejdsmarkedet kan opsuge så store mængder arbejdskraft, det skal være, hvis lønnen svarer til produktiviteten. Så flere maskiner fører ikke nødvendigvis til færre job. Selv om antallet af job måske falder i nogle sektorer – som det er sket i landbruget – bliver der efterspurgt arbejdskraft i andre.
  2. Flere maskiner fører normalt til højere løn. Maskiner har hidtil gjort arbejdskraften mere produktiv. Det skyldes, at den i høj grad har været komplementær til arbejdskraft. En mand med gravko producerer mere end én med en skovl, og en kvinde med en PC skriver hurtigere end én med en gåsefjer. Faktisk er det sådan under ret almindelige forudsætninger, at arbejdskraftens samlede andel af indkomsten og kapitalens samlede andel af indkomsten er konstant, uanset mængden af arbejdskraft og kapital. Altså: Når mængden af kapitaludstyr vokser, vokser indkomsterne forholdsvis lige meget for lønmodtagere og kapitalejere. Og det betyder videre, at lader vi kapitalapparatet vokse og antallet af lønmodtagere være konstant, så stiger aflønningen per lønmodtager, mens den falder per kapitalenhed. Flere maskiner medfører altså ikke, at indkomstfordelingen mellem arbejde og kapital ændres – der sker bare det, at den samlede indkomst stiger. Hvis politikerne ikke ændrer skattesystemet, vil skattetrykket og skattestrukturen heller ikke forrykkes. Gates overser altså, at flere maskiner ikke automatisk medfører fald i skatteindtægterne eller færre penge til lønmodtagerne.
  3. Maskiner betaler allerede skat – flere gange endda. Eller rettere: Maskinernes ejere betaler skat. Det indebærer faktisk, at maskinernes aflønning – som kaldes kapitalafkast – i dag beskattes to gange. Kapitalen stammer ultimativt fra lønindkomst, som beskattes netop som lønindkomst. Dernæst beskattes afkastet en gang mere. Kapitalafkast er i sidste ende bare en kompensation for at udskyde at omsætte lønindkomst til forbrug.
  4. Men hvad hvis lønnen ikke stiger? Kapitalen beskattes stadig. Kan man tænke sig til en situation, hvor maskiner bliver så effektive, at de ikke alene komplementerer arbejdskraften, men simpelt hen bliver mindst lige så gode som os til at alle former for (hidtil) menneskeligt arbejde? Ja, det kan man godt, selv om vi foreløbig ikke har set den. I så fald bliver arbejdskraft og maskiner rene substituttter. Det vil ikke gøre os fattigere, men omvendt vil stigningen i indkomsterne fra flere maskiner tilfalde ejerne, dvs. dem der sparer op. Men de bliver som sagt allerede beskattet. Ovenikøbet gælder, at selv om man tog det fornuftige skridt at afskaffe beskatningen af kapitalafkast (som skatteteorien siger, man bør), så vil staten stadig kunne skaffe sig voksende indtægter: Nemlig ved at gøre det samme, som kapitalejerne – altså at spare op. Hvis maskinernes relative indkomst kommer til at vokse, er det et udtryk for, at afkastet af opsparing kommer til at stige. Det kan staten også få del i ved at spare en del af provenuet fra lønskatterne op.
  5. Men hvad hvis maskinerne frigør sig fra ejerne? Så har Gates en pointe. Man kan forestille sig, at maskinerne udvikler sig så meget, at de får bevidsthed og andre menneskelige egenskaber i en grad, så vi ikke længere kan tillade os at eje dem. Eller de gør måske oprør og løsriver sig. I så fald bliver maskinerne en art parallel race til den menneskelige. Og i så fald vil det være nærliggende at beskatte dem som sådanne (medmindre altså at så store tekniske fremskridt også vil lede til en mere hensigtsmæssig institution end en stat finansieret med skatter).

Selv om den teknologiske udvikling kan føre til mange uforudsigelige ting, så kan abstrakt økonomisk teori faktisk bringe os et langt stykke med at forstå den abstrakte udvikling i økonomiske størrelser. Desværre er science fiction-forfattere normalt ikke så gode til at dække netop denne problemstilling. Der findes dog enkelte økonomer, som har tænkt endda meget science fiction-agtige scenarier i gennem. Den bedste er Robin Hanson.

8 thoughts on “Hvad med skatten, når robotterne overtager jobbene?

  1. Ex-Libertarian

    “Faktisk er det sådan under ret almindelige forudsætninger, at arbejdskraftens samlede andel af indkomsten og kapitalens samlede andel af indkomsten er konstant, uanset mængden af arbejdskraft og kapital.”

    Hvorfor vil afkast og løn ikke ændre sig i takt med at den ene ressource bliver mere sjælden i forhold til den anden?

    Svar
    1. Økonomistuderende

      Indkomstandelene er konstante.

      Du 100 outputenheder = Y og 10 af hver af kapital=K og arbejdskraft=L. L får samlet 2/3 af Y og K får 1/3. Lønnen pr. arbejder er da 2/3*Y/L = 6. Lønnen pr. kapital enhed er 1/3*Y/K = 3

      Antager vi nu at vi får en masse robotter eller vaskemaskiner altså kapital, så Y= 200 og K=20 og arbejdkraften er uændret. Da vi har de samme indkomstandele som før vil lønnen pr. arbejder være 12. Lønnen pr. kapital enhed er stadig 3.

      Meget forsimplet men håber det svarer på dit spørgsmål.

      Svar
  2. Kjeld Flarup

    Hvad mener du egentligt med at spare op? Som jeg læser det er det investering, og mener du at staten skal drive investeringsvirksomhed?
    Det er heller ikke alle som har mulighed for at spare op, og hvis lønnen ikke stiger, så får fremtidige generationer ikke noget at spare op af.

    Det ultimative scenarie er for mig ikke at maskinerne gør sig fri af ejerne. Det er derimod at maskinerne kommer til at stå for næsten 100% af værdiskabelsen i samfundet. Vi er langt fra derhenne endnu. Jeg kan godt se for mig en verden, hvor forholdvis få mennesker kan holde verden gående.

    Mit spørgsmål er derfor om alle de økonomiske modeller og teorier holder, når der vendes så grundigt op og ned på økonomien.
    Det er dog ikke noget som kommer til at ske i vores levetid, så der er tid nok til at fundere over det.

    Svar
  3. Otto Brøns-Petersen Forfatter

    Ex-libertarian: Du skal skelne mellem aflønningen per enhed – som ændrer sig med den relative knaphed – og faktorernes samlede andel af lønnen. Når kapitalen vokser, falder aflønningen, og andelen forbliver konstant (min forudsætning er her, at produktionsfunktionen er Cobb-Douglas med konstant skalaafkast – det mest almindelige i teorien og ganske dækkende empirisk).

    Kjeld: Man kan godt spare op uden at blive investor i maskiner. F.eks. kan staten nedbringe sin gæld. HVIS der kommer en eksplosition i kapitalens produktivitet, som får antallet af robotter og dermed BNP til at stige voldsomt, vil renten også stige. I det scenario, hvor kapitalen andel af aflønningen stiger (punkt 4), ja der vil den indkomst havne hos opsparerne (og midlertidigt måske også hos nogle entreprenører).

    De abstrakte teorier er gode til at beskrive de fænomener, vi taler om her (meget bedre end f.eks. dagligdags makroøkonomi). Tilfældene i 4 og 5 ER helt nye ift i dag, og der bliver vendt op og ned på verden. Hvad og hvordan det konkret kommer til at ske, er selvsagt enormt usikkert, men vi kan sagtens diskutere Gates problem ved hjælp af ret abstrakt og ukontroversiel teori om faktoraflønning.

    Svar
  4. Otto Brøns-Petersen Forfatter

    Kjeld: Ja, andet lige vil BNP stige, hvis robotterne bliver mere produktive.

    Og nu vil du måske sige: Typisk forbeholdent økonomsvar, som reelt ikke siger noget som helst. Men vi kan se på de to situationer, hvor alt andet ikke er lige.

    For det første kan folk vælge at reagere på det større afkast af opsparing ved at spare mindre op. Faldet vil imidlertid ikke være så stort, at det samlede afkast af opsparingen (altså at mængdeeffekten overstiger produktivitetseffekten) falder. Så det er ikke i sig selv nok til at få BNP til at falde, omend det kan moderere stigningen.

    For det andet kan folk vælge at arbejde mindre, når deres robotter bliver bedre til at forsyne dem med deres fornødenheder. Og den effekt kan faktisk godt tænkes at dominere, så BNP samlet falder. Altså: Vores børn og børnebørn vælger en lavere indkomst, men mere fritid end os. Noget problem vil det imidlertid ikke være. Deres levestandard vil reelt være større end vores. Det skyldes, at vi “glemmer” at trække værdien af den tabte fritid fra, når vi opgør BNP.

    Så jo: Det kan godt være, at mere effektive robotter vil få den målte BNP til at falde. Men den reelle levestandard vil stige.

    Svar
    1. Kjeld Flarup

      Jeg har tænkt en del over det her, for det er altså noget som vil ændre verden mere end den industrielle revolution og internettet til sammen.

      Jeg forudser, at om 100 år, kan vi drive Danmark ligeså godt som i dag med blot 1 mio. mennesker. Problemet er blot at befolkningstallet næppe falder. Jeg kan ikke gennemskue hvordan produktionen vil ende med at blive fordelt.

      Det som nager mig er dit argument om, at man kan spare op og få afkast. Det er altså noget af en gamechanger, fordi menneskers værdi pludseligt ikke længere ligger i deres arbejdskraft men deres opsparing.

      Man har jo før hørt om krak og fallitter. Opsparing betyder også noget i dag, men mister man den, er det ikke værre end at man må smøge ærmerne op knokle sig op igen og skabe en ny opsparing. Men hvis værdien ikke længere ligger i arbejdskraften, hvordan skal man så kunne skabe en ny opsparing?

      Jeg ved godt at jeg tænker eksemplet ud i ekstremerne, men det skal man også gøre nogle gange.

      Svar
  5. Pingback: Borgerløn – en kommentar til Lars Seier – Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.