Borgerløn – en kommentar til Lars Seier

Lars Seier argumenterer i et indlæg i Berlingske i dag for, at det i en ikke for fjern fremtid kan blive nødvendigt at indføre borgerløn.

Argumentet er kort sagt følgende: Hvis robotter bliver stadig bedre til at overtage jobs udført af mennesker, vil der blive nogle til overs. Vi kan ikke omskole alle ufaglærte til at blive modedesignere osv. Derfor er de henvist til at leve af overførsler. Men robotterne vil også skabe så stor velstand, at borgerlønnen er til at betale. Og politikerne vil ”kunne glæde sig over, at robotter ikke vil brokke sig over at betale skat”.

Jeg er ikke enig med Lars Seier.

For det første er vi meget langt fra den situation, han beskriver. Den kræver en helt anden form for teknologisk udvikling, end den vi har set hidtil. Indtil videre har teknologien været komplementær til arbejdskraft, hvilket har øget værdien og aflønningen af arbejdskraft (se her for en nærmere diskussion). Faktisk ser vi i øjeblikket kombinationen af teknologi og handel skabe et historisk uset fald i fattigdommen i verden. Men Lars argument forudsætter, at robotter kan erstatte alle ufaglærte arbejdsfunktioner uden undtagelse. Bliver der undtagelser tilbage, vil arbejdskraft fortsat være komplementær – og teknologien vil drive lønningerne op som hidtil.

Og her skal man huske, at teknologien jo kan være med til at afhjælpe nogle af de svage kompetencer, nogle måtte have. Mange jobfunktioner bliver lettere af teknologiske hjælpemidler. En kassedames job er lettere i dag, hvor varerne bare skal scannes ind. Man skal også huske, at arbejdsdelingen og specialiseringen fortsat vil vokse. Det vil i endnu højere grad end i dag være muligt at leve af et meget smalt talent.

For det andet synes Lars at forudsætte, at der er et loft over mængden af ufaglærte job. Det er en variant af den såkaldte ”lump of labor”-fallacy. Men der kan højst blive tale om, at aflønningen af robotter kommer til at stige i forhold til ufaglærte i hans verden (hvor robotter ikke er komplementære). De ufaglærte vil fortsat blive aflønnet svarende til deres produktivitet. Deres andel af aflønningen vil falde, men det afspejler blot, at robotterne producerer mere. Og Lars har tilsyneladende ikke indvendinger imod en faldende andel. Han skriver jo, at borgerløn til de ufaglærte ikke bliver særlig dyrt, fordi robotterne vil få velstanden til at stige. Men det holder kun, hvis borgerlønnen ikke vokser i takt med den samlede velstand – altså at indkomstandelen falder.

For tredje vil den verden, Lars beskriver, medføre, at gevinsten ved at spare op vokser i forhold til at arbejde. Indkomsten fra robotterne vil tilfalde dem, der finansierer robotterne. Simpel økonomisk logik tilsiger, at væksten og renten vil øges markant. De ufaglærte vil altså få afkast af opsparing som en alternativ, potent indtægtskilde. Man kan så at sige finansiere sin egen ”borgerløn”, hvis man sørger for at spare op. I en vis forstand bliver det et mindre meritokratisk samfund, hvor forskelle i evner ikke kommer til at spille så stor en rolle for indkomsten.

For det fjerde kan jeg slet ikke se grunden til, at Lars foreslår en generel borgerløn. En borgerløn går til alle, også alle dem som ikke bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet. Det vil give incitamenter til at reducere arbejdsindsatsen for også de højproduktive. Hvad er meningen med det? Hvis man endelig skal give offentlige ydelser til nogen, bør de målrettes dem, der har behov for dem. Hvorfor alle?

For det femte mener Lars, at robotter ”ikke vil brokke sig over at betale skat”. Men indkomsten tilfalder jo ikke robotterne – derimod deres ejere. Og de vil med god grund kunne beklage sig over skatterne. Det er først i en meget science fiction-agtig verden, hvor robotter bliver så bevidste, at vi erklærer dem for selvstændige væsener, at deres indkomst vil tilfalde dem selv. Altså netop den situation, hvor de vil kunne ”brokke sig”.

Lars er ikke alene om at tale om borgerløn som svar på et hastigt indtog af robotter, som løber med jobbene. Ikke mindst i kredsen omkring Alternativet er de forestillinger udbredt. Mig forekommer de meget historieløse.

Den ene halvdel af deres forestilling ligger som sagt uendelig langt fra udviklingen hidtil. Til trods for, at Moores Lov (en halvering af prisen på computerkapacitet hvert 1½ år) har været i kraft i over 50 år, har denne eksplosion i computerproduktivitet haft svært ved at sprede sig til hele økonomien. Faktisk er produktivitetsvæksten samlet faldende i de fleste vestlige lande. Computere er fortsat meget uintelligente. Komplementet menneske og maskine er stadig meget mere produktivt end maskinen alene.

Den anden halvdel af deres forestilling er allerede i høj grad sket. Menneskets job har ændret sig mere, end det nok nogensinde kommer til igen. Før den industrielle revolution bestod menneskeligt arbejde primært i at være energikilde – at præstere det slid, som i dag næsten er væk i vores del af verden. Maskinerne og de fossile brændsler har overtaget sliddet fra mennesker og dyr.  ”Arbejdet” er i den forstand, vore forfædre så det i, allerede væk. Det vi laver i stedet, minder meget mere om fritid.

Det er måske derfor, Keynes ikke fik ret i sin vision om sine børnebørns økonomi. Han forudså, at vi ville bruge den voksende velstand til at skære ned på arbejdstiden til omkring 15 timer om ugen. Det har vi ikke gjort, men vi har skåret næsten al det væk, man engang så som arbejde, og erstattet det med noget, de kaldte fritid.

4 Comments

  1. Jeg vil nu give en cadeau til Seier, for at tage udviklingen seriøst.
    Der ligger virkeligt en game changer og lurer, hvor et menneskes værdi flyttes fra den arbejdskraft som personen har, til den kapital som personen ejer. Ve den som komme bagud på opsparing eller taber det hele på børsen, for i fremtiden kan man ikke bare arbejde sig tilbage.

    Det scenarie jeg ser for mig er, at Danmark om 100 år kan opretholde det nuværende niveau og sikkert også væsentligt højere, med kun 1 mio. indbyggere. Altså 4½ mio. bliver til overs.

    Det som jeg ser som det store problem ved maskinerne, er at ejerskabet af dem alle kan ligge hos en postboks adresse hvor som helst i verden. Og den postboks ligger, hvor skatten er mindst. Borgerløn vil altså kræve en verdensregering.

    • “Der ligger virkeligt en game changer og lurer, hvor et menneskes værdi flyttes fra den arbejdskraft som personen har, til den kapital som personen ejer”.

      Det har vel – hvis man køber f.eks. Pikettys analyse – allerede langt hen af vejen været sådan i et godt stykke tid efterhånden.

  2. Kristoffer Hansen

    13. maj 2017 at 21:12

    Helt grundlæggende er der jo ikke forskel på moderne frygt for, at robotter presser ufaglærte ud af arbejdsmarkedet og så tidligere tiders maskinstormeres rasen mod maskinerne. En robot er bare en avanceret maskine, og som alle andre maskiner er dens eneste økonomiske funktion at øge arbejderens produktivitet. Da afkastet på kapital over sigt tenderer mod det samme niveau, om det så er 2 eller 3 procent, betyder det, at arbejderen på sigt indvinder hovedparten af gevinsten ved brugen af robotter.
    Rent empirisk er det jo også faglærte og eksperter, der i høj grad bliver erstattet (gjort mere effektive) af robotter. Kirurger bruger robotter, bogholdere og revisorer bruger mere og mere avancerede edb-programmer, faglærte arbejdere betjener enorme og meget komplekse elektroniske processer. Der bliver ikke investeret i robotter, der kan “erstatte” ufaglærte arbejdere, med mindre dette giver økonomisk mening.
    Endelig er der det rent filosofiske spørgsmål, om robotter er eller kan blive selvstændige væsener. Jeg mener selv at det er en umulighed, men selv hvis det er muligt, vil det blot betyde, at robotten er at regne som endnu et menneske – i filosofisk og økonomisk forstand hvis ikke rent biologisk. Og hvorfor skulle endnu et menneske være værre for ufaglærte arbejdere, blot fordi det er et mekanisk menneske?

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑