Uddannelse skaber ikke tillid (ny viden)

Som nogle læsere sikkert ved, har jeg hele min akademiske karriere beskæftiget mig med social tillid. Emnet var centralt for min PhD-afhandling, det var en hoveddel af en af mine første videnskabelige artikler (her) og en af de seneste, jeg har udgivet (med Niclas Berggren, her). Når der kommer virkeligt nye indsigter i forskningsfeltet omkring tillid, er jeg derfor altid spændt.

Det er præcist det, der forleden var tilfældet i det nye nummer af Political Psychology. Tidsskriftet bragte en artikel af den dygtige Peter Thisted Dinesen, sammen med Sven Oskarsson, Christopher Dawes, Magnus Johannesson og Patrik Magnusson, hvor de vendte tilbage til en velkendt og omdiskuteret sammenhæng: At tillid og uddannelsesniveau hænger tydeligt sammen. Diskussionen er vigtig, fordi sammenhængen kan tolkes på forskellige måder, og med meget forskellige implikationer. De fleste har tolket den som evidens for, at uddannelse skaber højere social tillid, hvilket indebærer, at tillid er noget, der kan skabes. Hvis man omvendt – som jeg blandt andet har gjort – tolker den som en indflydelse af tillid på uddannelse, er der ingen grund til at tro, at tillid kan skabes med politiske midler, men den bliver mere vigtig for et lands udvikling. Den tredje tolkning, at både tillid og uddannelse er skabt af den samme underliggende faktor, har endnu færre implikationer.

Det er her, Peter og hans kollegers studie kommer ind og giver markante nye indsigter. De gør brug af en stor svensk undersøgelse af tvillinger, hvilket betyder at de kan kontrollere for praktisk taget alle forklarende forhold, der har med gener, tidlig familieindflydelse og fælles miljø ved at fokusere på de enæggede tvillinger. De starter med at vise den ’almindelige’ sammenhæng, hvor man bruger uddannelsesvariable som forklaring på forskelle i tillid. Det virker meget fint i tvillingedataene, og forfatterne viser, at tvillingerne næsten fuldstændigt udviser samme mønster som svenskere mere generelt. Der er altså intet specielt ved de svenske tvillinger. Derefter tager de alle forskelle ud, der er specifikke for hvert enkelt tvillingepar – gener osv. – og viser, at sammenhængen mellem tillid og uddannelse derefter er totalt forsvundet. Hvis uddannelse skaber tillid, burde den bedre uddannede tvilling have højere tillid til andre mennesker, men de svenske data viser, at det ikke sker!

Studiet peger på, at en stor del – og måske hele – forklaringen på, at tillid og uddannelse hænger sammen, er at begge dele er arvelige gennem folks gener. Der er således ingen indflydelse på tilliden af, at man forsøger at hæve folks uddannelsesniveau. Ligeledes stiller studiet meget store spørgsmålstegn ved de tidligere studier, der har hævdet at den særligt høje skandinaviske tillid skyldes, at vi tidligt indførte folkeskoler og skolepligt. Tilliden har konsekvenser, men der er stadigt mindre, der peger på, at man kan skabe den aktivt. Hvor den særlige skandinaviske tillid kommer fra, er derfor stadig et mysterium.

9 Comments

  1. Kan man forestille sig, at tilliden er kommet via survival of the fittest.
    Den eneste forudsætning for dette er jo, at tillid ikke straffes, og at mistillid ikke belønnes.
    Her spiller specielt korruption ind, da dette let straffer tillid.

    • Christian Bjørnskov

      9. juni 2017 at 13:33

      Det kunne man sagtens forestille sig, og der er forskning, der indikerer at der måske er noget om sagen. Men korruption er det faktisk svært at argumentere, er vigtigt. Det bedste eksempel er Østtyskland, der i dag har meget bedre institutioner uden korruption, magtmisbrug osv. som man kendte fra DDR. Men der er ikke ske noget med østtyskernes tillid siden 1990 og forskellen mellem øst og vest – 25 % versus 38% – er stort set uændret siden dengang.

      • Det kunne være interessant at kende tallet for Tyskland i år 1900. Tyskland er i det hele taget interessant fordi det er/var det samme folk. (Tvillinge forsøg på de store tal)

        Det er muligt at det ikke er muligt at identificere faktorer som skaber tillid, men kan man finde faktorer som ødelægger den. Altså lande hvor tilliden falder.
        Til det kan man så tillægge en tese om at tillid tager længere tid at opbygge end at nedbryde. Altså tillid opbygges over mange generationer, mens den kan bankes i bund på få år.

        • Christian Bjørnskov

          9. juni 2017 at 14:29

          Meget enig, men problemet er, at de fleste surveys starter i 80erne. Mht. at nedbryde tillid, er der én ting, vi er sikre på: Kommunisme ødelægger social tillid.

  2. Jeg tænkte det kunne være interessant at måle tilliden hos børn af blandede ægteskaber. Altså produktet af to kulturer.

    • Christian Bjørnskov

      16. juni 2017 at 11:30

      Det er en god idé. Det kræver, at vi lige får styr på data først, men vi skriver nok om det i løbet af måneden.

  3. Apropos tillid.

    I den nyeste TÆNKEPAUSE af Carsten Jensen fra Aarhus Uni, afviser han ideen om en særlig dansk tillid som noget der har betydning for velfærdsstaten.

    Den danske tillid har været voldsom ustabil siden de første målingerne i 70’erne, og kan derfor ikke bruges til noget lyder argumentet.

    Det forekommer mig at stride mod dine tidligere skriverier?

    At CJ så svælger rundt i stråmand om alt muligt andet i et bizart forsøg på at fremstille tre “forklaringer” hvor han så kan afvise den ene, er en anden sag. Det er lettere komisk, men velsagtens karrieremæssigt nødvendigt.

    Så jeg spørger kun ind til det med tilliden.

    https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Indland/ECE9617654/danskerne-elsker-velfaerdsstaten-trods-skatteudplyndring/

    • Christian Bjørnskov

      18. juni 2017 at 19:32

      Carsten kan sådan set mene, hvad han vil. Og det er rigtigt, at der er sket en vis stigning i tilliden siden de allerførste måling – en fra en valgundersøgelse i 1979, en anden international i 1981. Men en stor del af den ændring skyldes kohorteeffekter. Ser man f.eks. på forskellige kohorter i the European Social Survey, er det ret tydeligt, at dem der er født i 1930erne – og altså vokset op under Anden Verdenskrig – er en del mindre tillidsfuld en resten. Når de dør ud i undersøgelserne, stiger gennemsnittet naturligvis. Sammenholder man den effekt med hvor høj, den sociale tillid er blandt efterkommere af danske indvandrere i USA, og ikke mindst de tredjegenerationsindvandrere, som vi har særligt gode data på, er det meget svært at påstå, at den danske tillid ikke har været stabilt høj i generationer. Så mit synspunkt er, at det er en stråmand, han stiller op. Har man et lidt længere sigt end tilbage til 1980, ser tilliden ganske stabil ud.

  4. Tak for svar.

    Det burde jo så være genstand for en diskussion mellem jer. Du kan jo skrive et læserbrev til JP.

    Der er vel grænser for hvor letsindigt han kan arbejde med de data – også selvom TÆNKEPAUSE blot er en lille populærvidenskabelige fremstilling.

    Det må da irritere sådan en som dig og Tinggaard, når han eksplicit henviser til hans kollegaers ideer om tillid, og så bagefter skyder den ned. Åbenbart uden at have styr på dokumentationen, eller i hvertfald med et temmelig forfejlet argument.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑