Hvornår blev danskerne mindre religiøse?

Danskerne er som bekendt nogle af de mindste religiøse mennesker i verden. Kun en sjettedel af danskerne erklærer, at religion er vigtig i deres hverdag – det tilsvarende amerikanske tal ligger over 60 % – og kun cirka 3 % af danskerne kommer jævnligt i kirken. Blandt de få andre steder i verden, hvor religion er ligeså ligegyldig, er Estland, Sverige og Tjekkiet. Et centralt spørgsmål er derfor, hvornår vi holdt op med at være religiøse.

Dét spørgsmål er Martin og Ella Paldam forleden kommet med et svar på. Far-datter-teamet har stået for et større forskningsarbejde om emnet, der nu udkommer i Public Choice (gated version her). Det særlige ved Martin og Ellas arbejde er, at de har sporet alle kirker i Danmark tilbage til 1300, inklusive dem, der er blevet nedlagt. De har derfor data over en 715-årig periode på mere end 2000 kirker, hvilket giver dem en unik mulighed for at spore langsigtede ændringer i religiøsitet. Det er der kommet en særdeles interessant og overraskende artikel ud af.

Cluet er, at man kan følge hvor mange sæder / pladser, der er i hver enkelt kirke, og hvor mange kirker, der totalt er. Man burde regne med, at der når befolkningen vokser, vil der blive påbegyndt nye kirker i omtrent proportionalt tempo med befolkningen. Sagt på en anden måde: Hvis folk bliver ved med at være lige religiøse, burde der bygges plads i kirkerne til de nye, ekstra indbyggere. Men som det kan ses i Figur 4 fra Martin og Ellas artikel, holder det ikke helt. Antallet af kirkesæder per dansker falder svagt fra 1300 til en gang sidst i 1600-tallet, hvilket muligvis kan tilskrives muligheden for at pakke lidt flere folk ind i de eksisterende kirker. Fra rundt regnet omkring 1700 sker der dog et knæk i udviklingen, hvor man tydeligvis holder op med på samme måde at bygge nye kirker. Den udvikling accelerer i det følgende århundrede og fortsætter ind i 1900-tallet.

Overraskelsen i Martin og Ellas imponerende omfattende arbejde er således, at faldet i religiøsitet ikke rigtigt starter med moderne, økonomisk udvikling. Dén ændring sker først i starten til midten af 1800-tallet. Den danske udvikling lugter mere af en virkning fra Oplysningstiden, og er således langt tidligere, end man ellers har troet. Den passer også med flere anekdoter, blandt andet historien om en rådmand i København i 1690, der ville ekspropriere jødisk ejendom. Det fik han kun et fængselsophold ud af, da man ikke diskriminerede på basis af religion i Danmark i slutningen af 1600-tallet. Martin og Ellas forskning illustrerer dermed, hvor langt man kan komme og hvor overraskende indsigter man kan få, når man tager historien alvorlig med økonomiske metoder.

9 Comments

  1. Er det ikke en meget søgt fremstilling af hvad det vil sige at være religiøs?
    Kirkebyggerier i lande, hvor kirken og staten hænger sammen, har langt mere at gøre med politiske og nationalsitiske tendenser, end det har med antallet af religiøse at gøre. Kunne det dermed ikke være årsagen?

    • Christian Bjørnskov

      28. juni 2017 at 17:42

      Det mener jeg bestemt ikke, det er. For det første har vi med det virkeligt lange sigt at gøre, og de tendenser, du beskriver, er ikke rigtigt langsigtsfænomener. For det andet – som Paldam og Paldam også har understreget – var kirkerne ikke statslige før meget senere. De er ikke noget staten direkte kontrollerer. Men læs artiklen og se om du synes, de argumenterer godt nok for deres sag.

      • Men er der empirisk belæg for at påstå, at der er en sammenhæng mellem religiøsitet og densiteten i og af kirker?

        • Der blev bygget en del københavnske kirker med private midler. Mere info kan fås i Henrik Gade Jensens dejlige bog “Menneskekærlighedens værk: Danmark før velfærdsstaten”.

          Han beskriver bl.a. kirkebyggerier, hospitalsbyggerier, skolebyggeri og meget andet for private midler.

  2. Jeg erindrer en historie om, at i høsttiden sørgede hver gård for at mindst en person kom i kirke om søndagen. Det var ikke så meget for at høre nyt om Jesus, men fordi præsten den gang var den vigtigste kilde til information i disse samfund. I takt med at der begyndte at komme aviser og læsekunsten blev udbredt, så har kirken mistet sin betydning på det felt.

    En anden ting, er at befolkningstilvæksten har medført flere fattige, som muligvis ikke har haft råd til at gå i kirke (selvom det vel var gratis). De har næppe givet det store bidrag, og dermed har der ikke været noget større incitament til at bygge kirker med plads til dem.

    • Incitamenter som fx at kirken ikke kunne udbygge uden donationer. Har du ikke penge kan du ikke få. Det har vi desværre glemt i dag, men dengang var det meget relevant.

  3. Christian Bjørnskov

    29. juni 2017 at 09:17

    @Kjeld: Du skriver, at “befolkningstilvæksten har medført flere fattige, som muligvis ikke har haft råd til at gå i kirke.” Men så må du jo have antaget, at der enten 1) var befolkningstilvækst uden tilsvarende vækst i nationalindkomsten, eller 2) vækst med markant voksende ulighed. Ingen af delene var tilfældet. Der er ikke nogen særlige indikationer på, at uligheden steg, nærmere tværtimod. Det er jo en periode, fattige folks børn begynder at komme i skole. Og der var også vækst før den industrielle revolution. Maddison-tallene indikerer for eksempel, at den danske gennemsnitsindkomst steg med knap 0,17 % per år mellem 1700 og 1820, hvilket svarer meget godt til standardbuddet på 0,15 % for England får den industrielle revolution.

  4. Jeg kan ikke forstå grafen. Er antallet af kirke sæder pr dansker faldet med en faktor 1000 fra år 1300 til i dag?

    Og er der noget sted ført bevis for at der er en sammenhæng mellem kirkesæder og religiøsitet? Har man prøvet at sammenligne antallet af kirkesæder i DK med andre land og sammenholdt det med fx. PEW resultater.

  5. Jeg var ved at søge lidt på finansieringen. I middelalderen blev kirkebyggerierne finansieret ved tiende af afgrøden. Hvordan finansieringen har været efterfølgende ved jeg ikke, men afgrøden har sandsynligvis udgjort en mindre del af økonomien, og været nul i de store byer hvor befolkningstilvæksten blev opslugt.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑