Bergh og Öhrvall om tillid blandt emigranter

Jeger pt. på vej hjem fra den årlige konference i the Southern Economic Association, der i år blev afholdt i Tampa. Konferencen bød på en række gode præsentationer, og en masse både hyggelig og produktiv networking. Et af de mest interessante papirer, som vi allerede fremhævede for en uge siden, var af Andreas Bergh fra Lunds Universitet og Richard Öhrvall fra Linköping; begge er også affilieret med Instituttet för Näringslivsforskning i Stockholm.

Andreas og hans medforfatter skriver sig ind i litteraturen om, hvorvidt social tillid – folks tillid til de fleste andre mennesker – er stabil over tid og dermed et kulturelt fænomen, eller om den kan formes og ændres. Meget af den eksisterende forskning har set på, i hvor høj grad immigranter ligner borgere i deres forældres eller bedsteforældres hjemlande. Eric Uslaner har for eksempel vist, hvordan tilliden blandt immigranter i tredje generation i USA typisk ligner den nuværende tillid i de lande, deres bedsteforælde kom fra. De eksisterende studier har således set på tilliden blandt mange forskellige immigranter i ét land.

Det nye i Bergh og Öhrvalls The moldable young: How institutions impact social trust er, at de i stedet har information fra en stor gruppe svenske emigranter. Med andre ord ser de på én bestemt type emigranter, der flytter til en lang række forskellige lande. De er alle svenskere, og kommer således fra et af de mest tillidsfulde samfund i verden. Hvis tillid kan ændres over tid, må man derfor forvente, at de bliver mindre tillidsfulde, når de flytter væk fra Skandinavien. Og det er i en vis forstand, hvad Bergh og Öhrvall finder.

I en række omhyggelige analyser finder de to svenske økonomer, at tilliden er meget stabil for dem, der emigrerede efter de var fyldt 30. For dem, der emigrerede tidligere, og dermed har boet i et andet land i deres ’formative år’, falder tilliden: Jo mere korrupt landet er, jo dårligere institutioner det har, og jo lavere tillid landets borgere generelt har, jo mere falder de unge, svenske emigranters tillid. Det er dermed en vis tilpasning når folk ’lærer’, at man ikke kan stole nær så meget på folk.

Det helt særlige i papiret er dog, at Bergh og Öhrvall også tager sig af den såkaldte selektions-bias: Det er ikke tilfældige mennesker, der vælger at emigrere. Det viser sig, at emigranterne som oftest har højere tillidsniveauer end andre, der bliver i Sverige. Det er i forhold til dette høje niveau, man skal fortolke deres tillidstab.

Overraskelsen i analyserne er dermed, som Andres meget klart viste til konferencen, at svenskere, der emigrerer tidligt i livet, starter med ekstra høj tillid, og faktisk ender med at have samme tillid som svenskere hjemme i Sverige, når de har boet nogle år i lande med korruption og dårlige institutioner. De kommer med andre ord til at ligne mere gennemsnitlige svenskere. Tilpasning er dermed ikke til de nye hjemlandes lavere tillid, men blot til almindelig svensk tillid og svenske normer. På denne måde viser Bergh og Öhrvall, at social tillid ser meget stabil ud over tid, og dermed sandsynligvis ikke kan påvirkes i nogen mærkbar grad af gode institutioner, velfærdsstaten eller andre tiltag. Politikerne kan lige så godt holde fingrene væk.

7 Kommentarer

  1. For indbyggere i et højtillidsland, er det vel den omvendte situation som er mest interessant: Hvad sker der når folk fra lavtillidslande flytter til højtillidslande (som tilmed har lav korruption og gode institutioner). Er tillidsnivauet mejslet i sten, eller er der grund (håb!) om at det kan løftes?

  2. Christina E. Rasmussen

    23. november 2017 at 15:44

    Hej Christian.

    Jeg skriver bachelorprojekt om netop dette emne, men jeg er rendt ind i et problem – et lidt stort et faktisk. Jeg vil kan simpelthen ikke finde noget dansk surveydata, som både indeholder indvandrere og efterkommer. Det eneste jeg har fundet, som indeholder de nødvendige variable, som jeg skal bruge (social tillid, udd, indkomst, oprindelsesland, tillid til institutioner), er European Social Survey 2014, men repræsentativiteten er stort set lig nul. Jeg kan ikke engang ramme 100 respondenter.

    Kan du måske hjælpe mig med hvor jeg kan opstøve et lign. datasæt?

    På forhånd tak.

    Vh Christina

    • Christian Bjørnskov

      24. november 2017 at 14:39

      Hej Christina
      Det vi har gjort er at kombinere de første syv bølger af the European Social Survey. Repræsentativiteten er muligvis ikke alt for god, men du får langt flere immigranter med på den måde, og også en smule variation over tid i makro- eller regionalvariable.
      bh
      Christian

  3. “social tillid ser meget stabil ud over tid, og dermed sandsynligvis ikke kan påvirkes i nogen mærkbar grad af gode institutioner, velfærdsstaten eller andre tiltag. Politikerne kan lige så godt holde fingrene væk.”

    Hvis den holder, så må indvandringen fra lavtillids-lande velsagtens medfører at den gennemsnitlige tillid i Danmark/Europa bliver lavere desto flere indvandrere vi modtager.

    • Christian Bjørnskov

      24. november 2017 at 14:45

      Det er der sjovt nok ikke meget, der tyder på. En af grundene er sandsynligvis, at den ikke påvirker danskernes tillid til andre mennesker i vores samfund, fordi vi ikke regner indvandrerne som en del af vores samfund. En anden er, at der er indikationer på, at nogle indvandrergrupper faktisk integrerer sig pænt i en dansk tillidskultur. Man kan for eksempel spørge sig selv, om man har særlig mistillid til bosniere eller vietnamesere i Danmark i forhold til de fleste andre.

      • “En anden er, at der er indikationer på, at nogle indvandrergrupper faktisk integrerer sig pænt i en dansk tillidskultur”
        Men så er tilliden vel netop ikke “stabil”, men derimod noget der ændrer sig relativt hurtigt. Det er det modsatte af hvad der stod i det oprindelige indlæg.

        “En af grundene er sandsynligvis, at den ikke påvirker danskernes tillid til andre mennesker i vores samfund”

        Nej, men indvandrerne bor her jo. Og hvis deres tillidsniveau er lavere, så må det påvirke gennemsnittet – uagtet at danskernes tillid er den samme som altid. Og desto større andel af befolkningen der udgøres af indvandrere, desto lavere bliver tillidsgennemsnittet.

        Jeg har svært ved at forstå, hvordan du både kan hævde at indvandringen ikke rigtigt betyder noget for tillidsniveauet i Europa, og samtidigt hævde social tillid ser meget stabil ud over tid, og dermed sandsynligvis ikke kan påvirkes i nogen mærkbar grad af gode institutioner, velfærdsstaten eller andre tiltag

        • Christian Bjørnskov

          25. november 2017 at 18:52

          Det er noget, vi ikke ved alt for meget om. Det er derfor det er så interessant, når der kommer ny og omhyggelig forskning som papiret af Bergh og Öhrvall. Min informerede holdning er, at institutioner, velfærdsstat osv. overhovedet ikke påvirker folks tillid. Men det betyder ikke, at_andre_menneskers_tillid kan påvirke immigranters tillid. Med andre ord ser det ud til at et samfunds tillid i en vis grad kan smitte af på immigranterne. Det er det, der ser ud til at være sket for bosnierne i Danmark. Hvorfor det ikke sker som mere generelt fænomen er at af de spørgsmål, vi enormt gerne ville kunne svare på.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑