Black Friday er godt for verdens fattige

Billedresultat for black friday

Det er formentlig gået de færreste forbi, at fænomet “Black Friday” er kommet til Danmark. Og det er er jo noget værre noget, hvis man skal tro nutidens prædikanter. I gamle dage var det primært præsterne som skældte ud over sognebørnenes skørlevned og glæde ved bordets glæder. I dag er det debattører, kulturredaktører og den politiske forbruger,  eller den “bevidste forbruger” som de vist gerne kalder sig selv (et primært fællestræk hos disse synes dog at være nationaløkonomisk analfabetisme), der vrænger på næsen af den gemene hobs glæde over de materielle goder, som det moderne forbrugersamfund tilbyder sine borgere.

Som Politikens kulturredaktor Mette Davidsen-Nielsen skriver i dagens anledning under overskriften

Derfor hader jeg black friday

 

Black friday repræsenterer næsten alt, hvad der er galt med verden. Dagen er indbegrebet af en amerikansk konsumkultur, der sætter sit store, fede kulstof-fodaftryk så eftertrykkeligt, at polerne smelter ekstra hurtigt fredagen efter Thanksgiving.

Slagtilbud på konsumvarer produceret af asiatere under slavelignede forhold slæbes hjem i milliarder af poser, der senere bliver til vuggende plastikøer på verdenshavene. Hurtige forbrugslån falbydes og gældsætter især de unge. Banker sender pushbeskeder om kviklån til udvalgte kundesegmenter.

Mens debatøren Diette Giese på twitter opfordrer til at man husker sit “røde kritiske hjerte” og i stedet anbefaler,  at man holder “køb slet ingenting dag” – et fænomen (buy nothing day), som vi tidligere har skrevet om for år tilbage.
Niels Westys billede.

Vi gør os ingen forestillinger om hvad der er bedst for andre, og vi har ingen bud på hvad der menes med “hjernedødt forbrug”. Vi har dog en ide om hvad man kan betegne som “hjernedøde udtalelser”, og dem er Politiken med tilknyttede debattører storleverandør i. Begge udsagn er grundlæggende drevet af forestillinger som har århundrede på bagen, og oser langt væk af foragt for ganske “almindelige borger”, måske især de af dem, der ikke har rigeligt med penge, men nok rigeligt med tid.

Vores forbrug er godt for verdens fattige

Ser vi på både vareudvalg og hvilke dele af detailhandlen, som primært har taget Black Friday konceptet til sig, er der al mulig grund til at tro, at omsætningen på Black Friday primært er drevet af forbrugere med relativt beskedne indkomster. Det være sig unge, folk på overførselsindkomst eller pensionister. Det Politikens kulturredaktør ikke forstår (og hvordan skulle hun også det? hun har næppe nogensinde læst en lødig bog om emnet) er hvorledes vores forbrug er forudsætningen for den hastigt stigende levestandard bl. a. de asiater, som med  Mette Davidsen-Nielsens ord arbejder “under slavelignede forhold”, har oplevet de senere årtier.

Det historiske fald i fattigdom og samtidige stigning i både antal og andel af jordens befolkning, som er blevet del af den globale middelklasse de seneste årtier, skyldes hverken genbrug eller selvvalgt afholdenhed. Tværtimod. Til gengæld har den almindelige forbruger og hans eller hendes “hjernedøde forbrug” og barnlige glæde ved at gøre et godt køb, været helt afgørende.

Det er værd at huske, nu hvor vi går ind i julemåneden. For kritik af forbrugersamfundet og kommercialiseringen er som nævnt af gammel dato og mens vi formentlig sætter rekord (igen igen) under dette års julehandel, vil vi blive bombarderet af løftede pegefingre og kritik af vores høje forbrug, mens vi vil blive opfordret til at give penge til velgørenhed i stedet.

Det er der ingen grund til. For netop ved at forfølge vores egeninteresse og gøre det som vi nu i vores del af verden rent faktisk har råd til (og som resten af verden drømmer om), nemlig at have et forbrug som rækker langt ud over blot det at holde os selv i live, hjælper vi bedst til at sikre vækst og velstand i den 3. verden.

Det gælder ikke mindst de laveste indkomsters forbrug i vores del af verden, som i langt højere grad består af handlede varer, end hvad der gælder for de højeste indkomster.

Som Adam Smith skrev i et af sine mest berømte citater:

It is not from the benevolence of the butcher, the brewer, or the baker that we expect our dinner, but from their regard to their own interest.

Det gælder i lige så høj grad for betydningen af vores forbrug. Nej, vi køber ikke ind for at hjælpe andre (heller ikke den politiske forbruger). Vi køber ind for at opfylde egne behov. Men effekten af vores forbrug er at det skaber velstand i andre dele af verden, ligesom egeninteressen hos slagteren, bryggeren og bageren sikrer at der er kød, øl og brød i butikkerne. Det er det fine ved markedskapitalismen. Noget som ikke mindst den “bevidste forbruger” ikke evner at forstå.

1 Kommentar

  1. Skønt skriv at læse lige før sengetid. Tak Niels Westy.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑