Ifølge Credit Suisse årlige opgørelse over de globale nettoformuer ejer verdens 43 rigeste mennesker nu lige så meget som den fattigste halvdel af verdens (voksne) befolkning.

Tallet fremkommer ved at sammenholde Forbes liste over verdens rigeste (20. november) med den akkumulerede nettoformue for de nederste 5 deciler i Credit Suisse opgørelse over de globale nettoformuer medio 2017. Om denne udvikling – i 2016 krævede det kun 8 superrige at have en nettoformue der var lige så stor som som verdens fattigste halvdel – nu indebærer at Ibis/Oxfam i deres årlige rapport om verdens uretfærdighed – vil finde noget andet at sælge deres årlige rapport, som normalt udkommer op til det årlige topmøde i Davos i januar,  er ikke til at vide. Men nu læste du det her først.

De superrige er ikke så superrige i forhold til verdens fattigste (målt på nettoformue), som de var sidste år.

Den slags opgørelser er naturligvis noget pjat. Med mindre man altså mener at det er meningsfyldt at et gadebarn i Delhi er rigere end de 40 procent fattigste (voksne) danskere tilsammen – også i år.

Vi har tidligere skrevet om både Credit Suisse opgørelse over verdens nettoformue og Oxfam/Ibis (mis)brug af denne i deres fortsatte propaganda, se bl. a, her og her.

Stigende priser på værdipapirer og bolig afgørende

Når man ser på udviklingen i nettoformuerne, kan perioden 2000-2016 groft indeles i to dele – før og efter finanskrisen i 2008. Perioden frem til krisen i 2008 var ud over generelt voksende globale nettoformuer – ikke mindst i Kina og Indien – også karakteriseret ved at formuerne for den halvdel af den globale befolkning med de mindste formuer, voksede hurtigere end den globale gennemsnitlige nettoformue. Førstnævnte voksede i gennemsnit med 12 procent om året, mens sidstnævnte “kun” steg med 7 procent om året.

Som det fremgår af nedenstående figur oplevede man derefter et kortvarig,  omend betydeligt, fald i nettoformuerne i 2008. Det er her forøvrigt værd at bemærke sig at opgørelsen finder sted medio året, og at faldet fra 2007 til 2008 altså finder sted inden “sammenbruddet” i efteråret 2008. Herefter er de globale nettoformuer steget igen, omend væksten generelt har været lavere. Det er også værd at påpege at udviklingen i høj grad prægedes af dollarens appreciering. Betydningen af valutaudsving påpegede jeg forrige år (et forhold som Ibis/Oxfam sjovt nok ikke forholder sig til i deres årlige rapporter).

 

Credit Suisse rapport dette år viser, at udviklingen det seneste år i højere grad ligner det billede man så før finanskrisen. I de tolv måneder frem til midten af ​​2017, har robust fremgang på  verdens aktiemarkeder sammen med stigende boligpriser (den væsentligste komponent i ikke-finansiel formue) medført en global vækst på 6,4 procent i nettoformuerne, med USA som det land der oplevede den største fremgang.


Nu ser vi frem til hvordan Ibis/Oxfam vil udlægge teksten. Mon ikke de vil fokusere på at medianformuen i Afrika faldt? At nettoformuer og deres fordeling så ikke rigtigt kan anvendes til at sige noget begavet om velstand og velstandsudvikling er en anden sag. Således er lande som USA og Danmark voldsomt overrepræsenterede blandt verdens fattigste, opgjort på formue, ligesom Danmark tilhører gruppen med høj ulighed i formuefordeling. At dette primært skyldes at vi har et velfungerende finansielt system, som gør det muligt for os at flytte forbrug/investering frem i tiden og indebærer at en stor del af os går fra at være blandt de fattigste målt på nettoformue i vores unge år, til at være blandt de rigeste i verden på vores ældre dage, kommer næppe til at fylde i Oxfam/Ibis rapporten til januar. Det er til gengæld en af fordelene ved at leve i et af verdens frieste og mest stabile markedsøkonomier i verden.

Selve Credit Suisse rapport finder du her