Er Brexit virkelig dårligt for briternes økonomi?

Brexit er et af de mest omdiskuterede emner for tiden, og mange kommentatorer forudser at det kommer til at være en næsten katastrofal beslutning for den britiske økonomi. Enkelte andre mener omvendt, at det kan blive en væsentlig fordel. Men som jeg selv skrev her på stedet efter afstemningen, afhænger udfaldet fuldstændigt af EU’s opførsel og briternes egne policy-valg efter de har forladt EU. Et klart svar blæser således stadig i vinden.

Det er derfor værd at forsøge at se, hvad markederne umiddelbart regner med. Som Friedrich Hayek understregede for år tilbage i hans måske mest indflydelsesrige (og indsigtsfulde) artikel nogensinde, er markeder glimrende som skabere og brugere af information. Vi har alle nogen information, mens et marked består af al den information, som er distribueret mellem alle dets deltagere.

Markeder reagerer derfor på al tilgængelig information hos deltagerne, og kan derfor under de fleste omstændigheder være langt mere effektive end selv de dygtigste enkelt-analytikere. Et nyt indlæg på FEE af Paul Whiteley , Matthew Goodwin og Harold Clarke bruger netop denne indsigt til at pege på, at Brexit ikke ser ud til at være den katastrofe for briterne, som mange har påstået. De tre statskundskabsforskere starter med at notere, at ingen af de eksisterende forecasts for økonomiens langsigtede udvikling giver megen mening.

In our book Brexit: Why Britain Voted to Leave the European Union, we criticize the Treasury report on several grounds and conclude that the long-term forecasts of the consequences of Brexit were essentially meaningless. This is largely because economic futures in 10 to 15 years are unknowable.

The same point, however, can be made about overly optimistic forecasts that the economy will be boosted by a precise amount from Brexit. Any long-term forecast of the consequences of Brexit, whether optimistic or pessimistic, is purely speculative. Your guess is as good as ours.

Whiteley, Goodwin og Clarke fokuserer i stedet på, at aktiepriserne er steget omkring og efter briterne stemte for Brexit. De stiller derefter det nødvendige spørgsmål, om aktiepriser overhovedet har noget med udvikling at gøre på lidt længere sigt. For at svare på det, har de foretaget en række analyser af såkaldt Granger-kausalitet på aktieprisudvikling og efterfølgende udvikling i økonomiske indikatorer. Og her finder de tre forskere, at aktiepriserne faktisk giver et ganske godt bud på, hvordan økonomien kommer til at udvikle sig, om end aktiepriserne rykker sig noget før de andre indikatorer. De er dermed en god forward indikator for den mellemlange udvikling.

Forskerne er omhyggelige med at understrege, at aktiemarkedet faktisk tager fejl nogle gange, selvom de generelt giver solide indikationer. Enkelte fejlskøn bør ikke overskygge generelt robuste sammenhænge. Implikationen af deres diskussion er således stadig, at ”so far, Brexit is turning out to be a good thing for important aspects of the British economy.”

6 Kommentarer

  1. Eller også er det det faktum, at man stadig er med i EU, der påvirker økonomien. Ikke, at der har været en folkeafstemning.

    • Christian Bjørnskov

      20. januar 2018 at 11:18

      Det kunne i princippet godt være tilfældet, men der er dansk forskning, der modsiger det. Vi har tidligere her på stedet omtalt et studie af Thomas Barnebeck og kolleger, der ikke fandt nogen økonomisk virkning af at være medlem af EU.

      • Markedet er jo ikke blot deltagernes samlede viden, men også deltaegenes forventninger og hvad disse betyder for dem selv. Jeg tror ikke at nogen forventer at UK ryger væsentligt ud af EU som frihandels område. Og det er vel det der tæller.
        UK kommer ikke til at sidde med ved bordet, er det så det som ikke har en økonomisk effekt.

        • Christian Bjørnskov

          21. januar 2018 at 16:32

          Hvis man har lov til at gætte, vil jeg faktisk tro, at er en korrekt vurdering fra markedets side, at det “at sidde med ved bordet” ikke har gjort nogen som helst forskel. Personligt mener jeg, at påstande om værdien med “at sidde med ved bordet” – f.eks. i forbindelse med euro-medlemsskab – er at af de argumenter som politikere overvurderer mest. Jeg ser ingen værdi af det i EU, hvor vi ligesom briterne ofte har synspunkter og præferencer langt fra medianen.

      • “Det kunne i princippet godt være tilfældet”. Så det holder jeg mig til.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑