Handel kræver ikke politiske aftaler

Niels leverede et glimrende indlæg i går om handel, med budskabet om at import er mindst lige så vigtigt som eksport. Niels og jeg tænker ofte ens, hvilket viste sig endnu en gang i morges, da min klumme kunne læses i Børsen. Baggrunden for begge indlæg er Anders Samuelsens ellers meget prisværdige støtte til øget frihandel, som ministeren luftede offentlige i sidste uge. Problemet er, at Samuelsen ligesom de fleste uden nationaløkonomisk skoling tror, at gevinsterne kommer gennem eksport. Men som jeg skriver i Børsen:

Gevinsten af handel kommer ikke gennem flere arbejdspladser eller større eksportindtægter, men fordi de nye arbejdspladser er mere produktive og dermed skaber mere værdi for samfundet såvel som for den enkelte arbejdstager. De nye arbejdspladser er med andre ord bedre end de gamle.

Det er på høje tid, at også politikere slipper af med de gamle merkantilistiske ideer om, at eksport er godt og import er ondt. De store gevinster ved handel kommer, hvis man selv åbner op for handel! De kommer ikke, når politikere prøver at vinde eksportgevinster for ’deres’ virksomheder, og sniger alskens ’rettigheder’ og andre dybt protektionistiske krav ind.

Hele klummen kan læses her og kan særligt anbefales, hvis man er udenrigsminister.

4 thoughts on “Handel kræver ikke politiske aftaler

  1. Jan Madsen

    Passer klummen i Børsen bedre med blogoverskriften? For bloggen har desværre ikke noget med overskriften at gøre. Sagt på en anden måde: Jeg vil gerne læse en blog til dén overskrift.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Ja, overskriften passer med konklusionen i klummen. Det er nok ikke sidste gang, vi skriver om emnet, men vi kan jo desværre ikke bringe hele klummen.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.