Den diffuse ‘neoliberalisme’

Der udspinder sig en længere diskussion i Dagbladet Information om ‘neoliberalisme’. Min kollega Jonas Herby har leveret et bidrag (her), og man inviterede også mig til at være med (her).

Både Jonas og jeg anfører, at begrebet stort set kun bruges af kritikerne og da i vidt forskellige betydninger (jeg optalte selv en halv snes uden at få sved på panden). ‘Neoliberalisme’ er kort sagt venstrefløjens synonym for ‘ondt’. Desuden anvendes en taktik, hvor ‘neoliberalismen’ som system erklæres død, hvis blot man kan hævdes at have fået skovlen under én betydning.

Det har ikke fået lov at være imodsagt. Men på forunderlig vis føler jeg mig alligevel bekræftet. Kritikerne har godt nok påpeget, at ‘neoliberalisme’ betyder noget ganske bestemt. Men de har hver deres definition!

Her er blot nogle stykker fra debatten i Information: Kontrol med offentligt ansatte (New Public Management), kontrol med modtagere af overførselsindkomster, mindre offentlig sektor, større offentlig sektor. neoklassisk økonomisk teori, Hayeks politiske filosofi, en politisk tidsånd, en rationalitet defineret og kritiseret af Foucault, klassisk liberalisme, interventionistisk liberalisme, public choice, økonomiske modeller.

 

3 Kommentarer

  1. Ordet kapitalist kan også sættes i samme båd. Det måtte jeg fortælle min datter den anden dag. Jeg har en stor opgave foran mig, men heldigvis er hun ikke dum.

    Men jeg får næsten lyst til at blande mig i debatten. Tænk sig, at kalde mennesker der vil tage 40% af min løn for liberale!

  2. Nu handler det jo om “NEOliberalisme” (eller “NYliberalisme” hvis man ønsker at undgå det sproglige sammenfald med begrebet “NEOnazister”, som venstrefløjen ved konsekvent at bruge præfixet “NEO” tydeligvis har ønsket at forbinde “liberalismen” med) .

    Men hvis vi nu holder os til begrebet “liberalisme” så undgår jeg selv faktisk at bruge denne term.

    Det er der hovedsageligt 3 grunde til.

    Den ENE er at begrebet “liberalisme” er så tvetydigt. I Danmark betyder det et samfund med en lille stat. Men i USA betyder det nærmest venstreorienteret.

    Den ANDEN grund er at man, ved at definere sig så tydeligt for en bestemt isme, efter min mening går imod hele ideen om at frihed kræver et samfund med en lille stat (“minimalstat” om man vil).
    Jeg bruger hellere begreber som “anti-totalitær” og “anti-autoritær”.

    Den TREDJE grund er, at man ved at definere vores fælles bestræbelse med et enkelt begreb, risikerer at lukke bestræbelsen ift noget tekstligt, og dermed risikerer at LUKKE den som praksis.

    Ved altså at holde definitionen i negative termer (“anti-” ) holder man altså bestræbelsen åben og praktisk og dermed mere i den ånd som er bestræbelsens mål.

    Jeg benytter i øvrigt heller aldrig terminologien “FOLKET” om “BEFOLKNINGEN”

    MVH
    Rengørings- og kasseassistent,
    Ane Due

Skriv et svar

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑