Dansk udvikling skuffer stadig

I går bragte Børsen en klumme om dansk udvikling, skrevet af undertegnede. Pointen i klummen, som kan læses her og som vi adskillige gange har skrevet om her på stedet, er at dansk udvikling er skuffende. Vores økonomiske udvikling følger ganske enkelt ikke med vores nabolandes. Centralt i klummen er dokumentation for det faktum, som de færreste politikere vil tale om:

Bruger man Verdensbankens sammenlignelige data på udviklingen i borgernes købekraft siden 1995, er danskernes vokset 1,1 % i gennemsnit. Samme vækstrate var 1,4 % i vores nabolande Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, og Holland som vi ofte sammenlignes med, og 1,5 % i EU som helhed. Forskellene kan lyde meget små og relativt ligegyldige, men som enhver kapabel økonom ved, ser selv væsentlige vækstforskelle ofte besnærende små ud.

Problemet er illustreret i figuren nedenfor, hvor det der nok umiddelbart ligner en mindre forskel, over årene mellem 1995 og 2017 bliver ret betragtelig. Den optrukne, sorte linje viser Danmarks faktiske udvikling i købekraftskorrigeret BNP per indbygger (tal fra Verdensbanken), den røde er et gennemsnit af vores nabolande, mens den stiplede sort linje indikerer, hvordan Danmarks udvikling havde været, hvis vi havde haft samme vækst som naboerne. Som jeg noterer mig i Børsen, ville det danske BNP per indbygger have været 23.500 kroner større, hvis Danmark havde haft samme vækstrate – dvs. fulgt den stiplede linje – som vores naboer. Den småstiplede linje indikerer derfor, hvor stor den danske nationalindkomst er relativt til naboernes.

Det grundlæggende problem er tydeligvis et produktivitetsproblem: Ser man på OECDs indikator for multifaktorproduktivitet, er den danske i gennemsnit vokset med 0,27 % om året siden 1995, mens vores naboers er vokset med 0,78 %. Produktivitetskommissionen skrev om problemet for få år siden, men uden at politikerne på Christiansborg gjorde noget som helst ved det eller blot gjorde som om, de var interesserede. Produktivitetsproblemer er åbenbart så langsigtede, at de er politisk irrelevante – de manifesterer sig jo ikke før efter næste valg – og så længe de fleste vælgere ikke rigtigt opdager, at vi er ved at blive de fattigste i Norden, gør det åbenbart ikke noget.

10 thoughts on “Dansk udvikling skuffer stadig

    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Produktivitet er hvad man får ud af sine ressourcer. Sagt på en anden måde er produktivitet hvor meget økonomisk værdi – dvs. produktion – man får med et givent input af ressourcer. Man bliver således mere produktiv, når f.eks. ens arbejdskraft bliver dygtigere, når ens kapitalapparat bliver mere effektivt, og når man bliver bedre til at tilrettelægge arbejdsgange osv.

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      De havde været en smule mindre, men jeg har med vilje ikke taget de tidlige 90ere med. Grunden er, at der var valutakrise i Sverige og Storbritannien, hvilket giver en del støj i udviklingen der er irrelevant for Danmark.

      Svar
      1. Kjeld Flarup

        Kan man helt udelukke at svensk “ustabilitet” i perioder giver mere vækst.
        Og hvordan påvirker den kraftige indvandring til Sverige tallene på kort og lang sigt.

        Svar
  1. Lasse Aaskoven

    Tallene er jo hvad de er, men at den ikke-imponerende vækst er politisk irrelevant, er jeg ikke helt enig med dig i. Det har jo til dels været været noget, der har optaget især visse toppolitikere fra begge blokke og har jo givet sig udslag i konkrete tiltag, eks. nedsættelse af selskabsbeskatningen og en række mindre liberaliseringer.

    Det er ikke store ting og ikke noget, der føres valgkamp på, men det er sådan set på den politiske dagsorden, selvom der er nok ikke er hovedprioriteten og der er signifikante barrierer for større tiltag såsom særinteresser (taxaområdet springer i øjnene), partifragmentering og muligvis også den opfattelse hos mange politikere (som du jo har vist er fejlagtig) at vælgerne ikke bryder sig om eksempelvis liberaliserende reformer. Så vil jeg sig, at det er lidt mere nuanceret.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Hej Lasse
      Jeg er sådan set enig med dig i, at der er enkelte toppolitikere, der har bragt den slags op. Men som jeg har hørt deres argumentation, har det ikke været forsøg på at ændre_trendvækst_men kun kortsigtet udvikling. I det hele taget er min klare fornemmelse, at der praktisk taget ingen politikere er for tiden, der forstår forskellen.
      Christian
      PS: Håber du kommer til pubic choice workshoppen 1. februar.

      Svar
  2. Pingback: Verdens økonomiske frihed 2018 – Punditokraterne

Leave a Reply to Niels OCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.