CSU og SPD taber jordskredsvalg i Bayern. AfD og De grønne de store vindere

Søndagens valg i den tyske delstat, Bayern, blev et katastrofevalg for CSU. Partiet har siddet tungt på magten i Tysklands største og rigeste delstat, og har ved samtlige valg siden krigen   typisk har fået omkring 50% af stemmerne eller mere, således at det har kunnet regere alene.  I Tyskland er CDU og CSU  søsterpartier, hvilket betyder, at CSU  kun stiller op i Bayern, mens CDU stiller op i alle andre delstater.

CSU fik 47,7% af stemmerne ved det sidste delstatsvalg i  2013, men står til en tilbagegang til omkring 37,5 %. CSU’s tilbagegang er dramatisk og skelsættende. Partiet har primært mistet stemmer til både højre  til det indvandrerkritiske AfD (Alternative für Deutschland), som ikke var opstillingsberettiget i 2013, eftersom partiet først lige var blevet skabt nogle få måneder før det valg. AfD står  til at komme ind i det bayerske  parlament med ca. 10%, hvilket faktisk er noget mindre, end hvad partiet fik ved forbundsvalget i 2017 (12,6%). AfD har sine højborge i delstater, som før var en del af DDR: Brandenburg, Sachsen og Thüringen. 

 

CSU’s partiformand, Horst Seehofer har været en af de skarpeste  kritikere af kansler Angela Merkels immigrationspolitik, som tillod over 1 million flygtninge og migranter at komme til Tyskland i 2015.  Seehofers meget stramme politik i udlændingepolitikken skyldes dels, at  CSU  udfordres af AfD’s  eksplosive fremgang i meningsmålingerne, siden partiet blev dannet, men også at Bayern grundet dets nærhed til Østrig og dermed den såkaldte ‘Balkan’-flygtningerute, blev meget belastet af de mange hundredtusinde flygtninge- og migranter, der krydsede Tysklands sydligste grænse i tiden omkring 2015. Seehofer har dels insisteret på indførsel af grænsekontrol, dels på hjemsendelse af personer, om ikke er flygtninge, men slet  og ret migranter. Dette er dog svært at afgøre, og derfor er der blevet oprettet  transitlejre, mens de tyske immigrationsmyndigheder behandler de mange asylansøgninger.

Seehofers stramme kurs har  faktisk delvist båret frugt, idet Tyskland har indgået bilaterale aftaler med Grækenland om hastig hjemsendelse af migranter (inden for 48 timer), hvilket gør det svært for det økonomisk belastede sydeuropæiske land. I disse dage forhandler Tyskland med Italien om en lignende aftale.

At Seehofer  har haft nogen succes med sin stramme kurs, er måske årsagen til, at CSU’s tilbagegang  ikke er blevet så stor som frygtet.  I en række af de seneste meningsmålinger, fra fx. INSA og Infratest, har partiet været helt  nede på 32-33%.

I den næste valgperiode frem til 2023 vil CSU ikk længere kunne regere alene, men må dele magten med en koalitionspartner.  Valgresultatet peger i retning af en koalition med De frie vælgere i Bayern (FW) og  muligvis FDP. En sådan sort-gul koalitionsregering har Tyskland lange traditioner med.

Det tyske Socialdemokrati (SPD) er den anden store taber ved delstatsvalget i Bayern.  SPD’s tilbagegang er endnu mere dramatisk, idet partiet står til at blive end halveret fra 20,6% af stemmerne i 2013 til  omkring 10,5%. Dermed fortsætter SPD’s store nedgang i snart mange år. SPD har bestemt ikke haft gavn af deltagelsen  i den store tyske regeringskoalition (CDU/CSU – SPD), som har regeret Tyskland siden 2013.

I SPD’s tilfælde er vælgerne vandret til De Grønne, som har fået et kanonvalg med ca. 18% af stemmerne; en kæmpe fremgang fra de 8,6% af stemmerne, partiet fik i 2013.

Valgresultatet i Bayern vil ganske sikkert få betydning for tysk politik fremover: Først og fremmest er det tvivlsomt, om SPD vil fortsætte som regeringspartner i den store koalition. For det andet vil De Grønnes store succes skabe forøget næring til idéen om en regeringskoalition mellem CDU, De Grønne og  De Frie Demokrater (FDP) — den såkaldte ‘Jamaica-koalition’, som er afledt fra partiernes partifarver (sort, grøn og gul). Denne  politisk kulørte  kombination afprøvede Merkel under regeringsforhandlingerne efter valget i 2017, men den viste sig ikke at være gangbar.

Ved forbundsvalget i 2017 fik FDP et godt valg, om blev repræsenteret i Forbundsdagen igen.  I Bayern passerede partiet i 2013 ikke spærregrænsen  på 5%, og ved valget  i 2018 har det dog kunne notere en vis fremgang, men det er endnu usikkert, om det denne gang klarer spærregrænsen. FDP står lige præcis til 5,0%. At det ikke er gået mere frem, skyldes det, at partiet i Bayern konkurrerer med et andet regulært centrumparti, ‘De Frie Vælgere’ i Bayern (FW), som står til en ganske markant fremgang fra 9% til ca.12%.

Nogle medier spekulerer over, om valgresultatet i Bayern også vil sprænge familiebåndet mellem CDU og CSU, som har eksisteret siden Forbundsrepublikkens oprettelse i 1949. Dette er imidlertid ekstremt usandsynligt, eftersom det vil isolere CSU, så det ikke længere får direkte indflydelse på tysk politik.

Set i et dansk perspektiv vil resultat af valget i Bayern sikkert skuffe danske nationalkonservative, som stemmer på eller tænker at stemme på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.  Dette segment  har på de sociale medier også haft naive forestillinger om, Merkel ville tabe forbundsvalget i 2017 eller tvunget til at træde af som kansler.

Men de overser ét vigtigt aspekt ved tysk politik, som gør Tyskland forskellig fra Danmark og andre europæiske lande, hvor højrepopulismens vinde blæser. Dét er, at tysk politik er meget stabilitetsorienteret. og at tyske regeringer har været gode til at foretage nødvendige justeringer i den førte politik.  Dette har bl.a. afspejlet sig i, at Tyskland i modsætning til Sverige, det andet land som tog imod flest flygtninge og migranter i 2015-16 aktivt har ændret sin udlændingepolitik, men uden at ty til yderligheder som i Østrig, Ungarn og Schweiz.

Tysklands stabilitetspolitik (Stabilitätspolitik)  og villigheden og evnen til at foretage politiske justeringer bunder i de smertelige erfaringer fra perioden mellem 1919 og 1945. Historien skræmmer.  Orienteringen mod stabilitet er også iboende i langt hovedparten af de tyske vælgere. Og derfor har højrepopulismen svære  vilkår i Tyskland, når det kommer til stykket.

Dette forklarer mere end noget andet, hvorfor AfD’s himmelflugt i meningsmålingerne synes at være ved at toppe. Det næste delstatsvalg er i Hessen d. 28. oktober, og dér viser prognoserne , at valget vil resultere i det samme mønster som   i Bayern: store tab for CDU og SPD, og stor fremgang for AfD og De grønne.

 

1 Kommentar

  1. Er det at få 10% af stemmerne lig med et jordkredsvalg? Tja, alt er vel relativt. Hvis AfD havde fået 5%, så var det vel også et jordskredsvalg, hvis man fik 0% ved valget i 2013.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑