De svenske regeringsforhandlinger foregår stadig med Stefan Löven som forhandlingsleder. Han har 14 dage til at skabe enighed om en regering, og den første udløber weekenden.

Idag offenliggjordes den første meningsmåling efter valget. Den er foretaget af Instituttet Sifo, som har spurgt 8.583 vælgere om, hvilket parti de vil stemme på, hvis der afholdes valg nu. 8,500 vælgere er meget  — det er faktisk omtrent 5-8 gange mere end, de danske institutter bruger i deres målinger. Og det reducerer den statistiske usikkerhed betragteligt. Det skal understreges, at der kun er tale om én måling. Et vægtet gennemsnit af flere målinger vil have været bedre, men på den anden side ramte de fleste målinger med undtagelse  af YouGov ganske præcist. De svenske synes ikke at have så store house effects om de danske.

 

 

Målingen viser, at styrkeforholdet mellem blokkene ikke har forskudt sig markant siden valget. Den rød-grønne blok er stadig lidt større end den borgerlige alliance, men de er stadig et stort stykke fra at have flertal. En regering på tværs af blokkene synes uundgåeligt. 

Ser man på forskydningerne mellem de enkelte partier fremgår det, at SD er gået frem med 1,1%. Partierne kan tage nok så meget afstand fra SD, men de kan ikke slippe af med partiet og dets betydelige størrelse.

Samtidigt  afspejler målingen, at Ulf Kristerssons parti, Moderaterne straffes for hans fiasko som regeringsforhandlingerne. Partiet taber 1%, mens Socialdemokraterne går frem (også med 1,1%). Måske profiterer S af, at Löfven er tilbage som forhandlingsleder.

Centerpartiet fortsætter sin fremgang, men den opvejes af Liberalernas  tilbagegang. Samlet går den rødgrønne blok 0,7% frem, mens Alliancen går 1,4% tilbage. Miljöpartiet, som er Socialdemokraternas allierede i den rød-grønne blok er dog betænkeligt nær på spærregrænsen på 4%

Löfven har stadig tid at løbe på, især hvis parterne nærmer sig hinanden. Så kan forsætte som forhandlingsleder 3 uger endnu. Hvis han fejler igen, fører det til nyvalg.

Det er fortsat umuligt at spå om i hvilken retning pilen peger. Det eneste vi ved med sikkerhed, er, at Kristersson har udspillet sin rolle som forhandler.  Der kommer ikke flere forhandlingsrunder (talmannsrunder). Hermed ikke være sagt, at han ikke bliver statsminister.