Hvor rige er danskerne egentlig?

I løbet af efteråret er det så småt gået op for flere folk, at den danske økonomi – på trods af positive som fuld beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen og stigende huspriser – faktisk udvikler sig ganske langsomt. Der er muligvis en gryende forståelse for, at den type nøgletal er aldeles ubrugelige og potentielt direkte misvisende, hvis man vil vide noget om den dynamiske udvikling. Flere politikere er også begyndt at advare om, at Danmark risikerer at falde ud af verdens top ti, hvis det fortsætter fremover som hidtil, mens andre synes at insistere på at tro, at alt er godt.

Men et er, hvad man tror, og andet er fakta. Som Peter Kurrild-Klitgaard tweetede forleden, er det på tide at minde om, hvor rige danskerne rent faktisk er. Kurrild gjorde det ved at henvise til sin fremragende klumme i Berlingske for to år siden.. Vi gør det med opdaterede tal fra CIAs World Factbook i det følgende.

Ser man på den købekraftsjusterede nationalindkomst per indbygger, er Danmark ganske langt fra top 10 – vi er nummer 21 i verden. Man skal dog tage hensyn til, at det danske offentlige forbrug er ganske stort, ligesom det heller ikke er sikkert, at vi får specielt meget ud af investeringerne i Danmark. Ser man derfor i stedet på privatforbruget – dvs. den del af nationalindkomsten, som er tilgængelig for borgerne – rykker Danmark fire pladser ned til nummer 25.* Figuren nedenfor illustrerer, hvor vi (den røde søjle) lå i forhold til de 64 andre lande i verden med en nationalindkomst per indbygger over 24000 (købekraftsjusterede) dollars i 2017.

De tre lande umiddelbart under Danmark er Belgien, Holland og Japan, dvs. lande vi normalt sammenligner os med. Interessant nok er de tre lande umiddelbart foran os Finland, Trinidad og Tobago, og de Amerikanske Jomfruøer – det tidligere Dansk Vestindien. Af andre lande, som man normalt tror vi er rigere end, men ikke længere er det, kan man nævne Taiwan (nr. 17), Canada (nr. 14) og Storbritannien (nr. 11).

Den vigtige pointe, som vi har understreget før, er at danskerne slet ikke er så rige, som vi går og tror. En væsentligt del af problemet skyldes den meget store offentlige sektor, som på flere måder begrænser den indkomst, almindelige danskere kan disponere over. Den er også en del af forklaringen på, hvorfor den danske økonomi har vokset så langsomt i snart 25 år – det, Martin Ågerup på det sidste ganske passende har døbt den danske ’vækstkrise. Som f.eks. Andreas Bergh og Magnus Henrekson viste for år tilbage, er en stor offentlige sektor praktisk taget altid forbundet med lavere vækst. Selvom man, som adskillige af mine studerende gør, kan finde på typer af offentligt forbrug, der kan være gavnligt for væksten, er den faktiske situation, at politikere typisk bruger langt flere midler på ting, der begrænser den.

Vi har ingen umiddelbare trylleformularer til at ordne problemet. Baggrunden for dagens post er i stedet, at disse problemer burde være et hovedtema i den valgkamp, der har raset siden i sommers og næppe er slut før juni. Om der er en eneste politiker på Christiansborg, der er moden og ansvarlig nok til at sige det offentlige, er et helt andet spørgsmål.

 

* Bruger man i stedet verdensbankens tilsvarende tal, er Danmark nummer 19. Det bør dog noteres, at der er fire lande i CIAs database, der ikke er tal for hos Verdensbanken. To af disse har privatforbrug meget tæt på det danske. I bedste fald kan man således ved hjælp af den alternative kilde ’snige’ Danmark op på plads nummer 21.

9 Kommentarer

  1. Frederik Due Jensen

    3. november 2018 at 17:06

    Kan man sige noget om, hvordan det ville se ud, hvis man korrigerer for de services, vi som danskere får igennem skatten: Skolegang, sundhedssystem, ældrepleje, arbejdsløshedsforsikring etc.
    Eller indgår disse elementer ikke som en del af privatforbruget, når man f.eks. kigger på USA, sådan at sammenligningsgrundlaget faktisk er lige?

    • Christian Bjørnskov

      4. november 2018 at 13:28

      Frederik: Det kan man ikke sige noget om. Problemet er, at på den ene side er der skattebetalt skolegang, sundhed osv. som trækker opad i den danske velstand, da det ikke indgår som del af privatforbruget fordi det er offentligt produceret. På den anden side trækker en række forhold nedad fordi kvaliteten af det man betaler for over skatten – tænk f.eks. folkeskolen og del af sundhedsvæsenet – er væsentligt lavere end den, man kunne have fået i et privat marked til samme pris. Overordnet er det således umuligt at sige, om en ‘korrigeret velstand’ for danskerne ville ligge lidt højere eller lidt lavere end her.

  2. Super klumme§ Hvor lå vi i denne ranking for 10, 20 og 30 år siden? Hvis andre lande vokser mere end os, kan man så sige at vores laveste indkomstgrupper er blevet relativt fattigere fordi staten er for stor? Altså: den danske velfærdsstat medfører at den nederste halvdel bliver fattigere på sigt? (Trumps teori)

  3. Christian Bjørnskov

    4. november 2018 at 13:30

    Vi ved sådan cirka hvor vi lå for år tilbage – se f.eks. her http://punditokraterne.dk/2018/09/14/dansk-udvikling-skuffer-stadig/. Mht. de laveste indkomstgrupper er fordelingen i Danmark ligesom andre lande ret stabil. Så jeg tror ikke, at Trumps teori har noget som helst på sig.

    • Hvis vækst er kongevejen fremad for den fattige del, og Danmark vokser langsommere end andre lande, alt andet lige, så har Trump ret.

  4. I følge listen ligger vi under Bermuda; Puerto Rico; Cypern; Trinidad og Tobago; og det tidlige Dansk Vestindien.
    Og vi ligger lidt over Japan og Holland.

    Hvordan kan Danmark ligge under Puerto Rico i en seriøs opgørelse?

    • Christian Bjørnskov

      5. november 2018 at 20:47

      Vi bruger CIAs opgørelser, som er blandt de bedste og altid de mest opdaterede. Det betyder ikke, at der ikke er overraskelser. Mht. Puerto Rico er det en overraskelse, men man skal huske hvor_billigt_det er at bo der. En af de væsentligste grunde til at Danmark ligger så relativt lavt er, at det er meget, meget dyrt at bo i Danmark, og at vores varer og services kvalitet ikke er proportional med prisen. Med Puerto Rico går det den anden vej.

  5. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på revisionen af DK’s BNP-vækst (op ad) for 2015 og 16:
    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-07-revideret-nationalregnskab

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑