Kristne og nationale identiteter i Europa

Politikere, ikke mindst fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og det Konservative Folkeparti, og adskillige stærkt nationalkonservative kommentatorer, påstår ofte at Danmark er et kristent land og har en kristen identitet. Fænomenet er ikke begrænset til Danmark, men ses i en række europæiske lande. Polske politikere har for eksempel presset for at få EU til at erklære, at den er bygget på et kristent grundlag. I mange lande har adskillige partier også brugt en identifikation med kristendom som argument for, hvorfor man ikke ønsker at overveje et tyrkisk medlemskab af EU. Men hvor mange vælgere deler denne opfattelse af, at en religiøs identitet som kristendom er en vigtig del af den nationale identitet? Det giver svar fra en række spørgeskemaundersøgelser fra the Pew Research Center nu et svar på (hattip: Niclas Berggren).

Pew spurgte i 2015-2017 respondenter i 34 europæiske lande, om ”hvor vigtigt det er at være kristen for virkelig at dele den nationale identitet” (f.eks. at være dansk). Figuren nedenfor illustrerer andelen af respondenterne, der svarede at det var vigtigt eller meget vigtigt. Det viser sig, at denne andel varierer meget markant på tværs af Europa, med 82 % i Armenien som ser kristendom som en vigtig del af den nationale identitet, mod 11 % i Letland. Danskerne viser sig også at være relativt ligeglade med religion som en del af en dansk identitet, da kun 19 % ser det som vigtigt, og 80 % mener det er uvigtigt (1 % ved ikke).

Markedet for påstande, der hviler på en religiøs identitet, burde således relativt småt i lande som Danmark, Sverige og Belgien, eller Estland og Letland. Den næste figur nedenfor indikerer også, at der er en ganske god forklaring på landeforskellene: Jo færre der tror på gud, jo færre mener at kristendom har noget med den nationale identitet at gøre. Disse data kommer også fra Pews undersøgelser, og med samme variation: Andelen der tror fast på en gud rækker fra 79 % i Armenien til 10 % i Tyskland. For Danmarks vedkommende er det 15 % af respondenterne, der er sikre på, de tror på en gud, 10 % der beder dagligt, og kun 8 %, der mener at religion er meget vigtigt i deres dagligdag.

Selvom argumenter baseret på ideen om en kristen nationalidentitet bestemt ikke re usædvanlige – heller ikke i den danske debat – er det derfor en overraskelse, at de tages alvorligt. Danskerne er generelt uenige med argumentet, og er blandt de mindst religiøse i Europa. Selvom det typisk er nationalkonservative, og ikke mindst politikere og kommentatorer med forbindelse til DF, der fremfører denne type argumenter, er der ingen grund til at tro, at DFs vælgere er særligt påvirkelige. Ifølge European Social Survey er DF-vælgere endda en smule mindre religiøse end de andre store partiers vælgere.

Folk har naturligvis ret til deres egne meninger, om de baserer dem på videnskab, ideologi, eller overtro. For mit eget vedkommende har jeg svært ved at forstå, at basalt set religiøse argumenter og påstande stadig synes at have deres gang i dele af dansk politik. Er den danske nationale identitet virkelig så skrøbelig, at den har brug for religiøs overtro, som næsten ingen praktiserer længere?

15 Kommentarer

  1. Henrik Fugmann

    7. januar 2019 at 17:01

    Man behøver ikke at være troende for at finde kristendommen som en del af sin identitet. Alle vesteuropæiske lande har kristendommen som en central del af vores kultur. Samfundet i dag er jo uomtvisteligt præget af kristne værdier, uanset om man i dag er troende. Derfor forekommer undersøgelsen utilstrækkelig.

    • Christian Bjørnskov

      7. januar 2019 at 21:02

      Henrik, hvis det er sagen, så bliver du og flere andre kommentatorer nødt til at definere, hvad ‘kristne værdier’ er.

      • Stefan Hebsgaard

        8. januar 2019 at 11:35

        Christian, når du nu udfordre Henrik til at definere kristne værdier, så synes jeg også at det er rimeligt at du definere hvordan dit moralske ståsted er funderet hvis du skriver kristendommen ud af ligningen.

        • Christian Bjørnskov

          8. januar 2019 at 22:33

          Jeg er dansk og deler de fleste værdier med andre danskere. Men jeg er også ateist og forsker, og kan ikke acceptere påstande uden en faktisk argumentation. Jeg stejler invendigt, når jeg ser udtalelser som at noget er indlysende, eller at man ikke kan stille spørgsmål ved ting.

          • Christian, er du kristen, muslimsk eller buddistisk ateist?

            • Christian Bjørnskov

              9. januar 2019 at 21:27

              Kjeld, det spørgsmål har vist ikke ret meget mening. Jeg tror ikke på nogen religion, og jeg har heller ikke nogen særlig respekt for nogen af dem.

              • Det er lidt et drille spørgsmål, for nok kan manden forlade religionen, men religionen forlader aldrig manden. Religion er jo ikke blot en tro på en gud, men en større pakke af kultur og traditioner pænt vævet ind i hinanden.

          • Christian Bjørnskov

            13. januar 2019 at 12:41

            Hej Kjeld. Det er bestemt et drilsk spørgsmål. Du skriver, at religion er “en større pakke af kultur og traditioner pænt vævet ind i hinanden.” Problemet med det argument er, at det lynhurtigt bliver et elastikargument, for hvornår er noget så_ikke_religion? Jeg har været ateist siden jeg overhovedet begyndte at tænke over den slags – jeg valgte f.eks. selv ikke at blive konfirmeret som den eneste i min klasse. Mine forældre har heller aldrig gået i kirke, og min mormor og morfar var så vidt jeg ved også agnostiske; de havde ikke noget med kirken at gøre. Mit spørgsmål er derfor, hvornår dit argument holder op med at ‘virke’: Hvornår bliver de traditioner og normer, jeg har lært i min familie op med at have noget at gøre med religion, hvis de nogensinde har haft det? Og hvis vi taler generationer, hvorfor har det så ikke noget at gøre med ikke-religiøse forhold?

            • Vi taler om en tusindårig kristen tradition. Den vil holde længe. Vi er jo heller ikke kommer over 1864 endnu.

    • Carl-peter@poulsen

      8. januar 2019 at 22:28

      Helt enig

      Undersøgelsen rammer ikke rddamcen.

  2. ”hvor vigtigt det er at være kristen for virkelig at dele den nationale identitet”

    er naturligvis ikke et modbevis til påstanden om:
    ” at Danmark er et kristent land og har en kristen identitet”

    Det er ret beset svært at forstå, hvis du selv tager det du skriver alvorligt.

    Man kan f.eks. ret let mene at kristendommen har været et helt centralt element i landets historie, at normer, symboler, sprog m.m. stadigvæk er enormt påvirket deraf, at dette fælles udgangspunkt er en del af den nationale identitet, og så samtidig anerkende at f.eks. ateister eller jøder sagtens kan dele den nationale identitet.
    Det er ret bizart at sammenrode et bredt begreb som “national identitet” med at det så for hvert enkelt afkræver at de gør sådan og sådan. Få lidt proportioner ind i billedet eller prøv at undgå vilde stråmænd.

  3. Trist når økonomer ikke forstår Europas politiske udvikling. Kan det være noget med at europæer er glade for friheder og ikke har lyst til at leve i det autoritære middelalderlige præstestyre som vokser rasant i lavindkomst-Europa? Skribenten bør søge dybere.

  4. Jeg prøvede at lægge en linje med religion som national identitet = tro på gud.
    Lidt bemærkelsesværdigt, så ligger næsten alle punkterne over denne linje. Altså der må være nogen som mener at national identitet er religiøs, selvom de ikke tror på gud.

    Og så er det mig som er lidt amatør teolog.Jeg undrer mig altså over at religiøse, som i dette tilfælde må anses for at være kristne, ikke kender til at give Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er. Man kan godt få en mistanke om, at man får svar som man spørger.

    Man kunne også spørge om straffesystemet mest skulle basere sig på øje for øje, eller tilgivelse. Så tror jeg man ville få et resultat, som viser at Europa er kristent.
    Men det ville nok ikke være de nationalkonservative, som trækker i den kristne retning.

  5. Rasmus Jensen

    8. januar 2019 at 02:43

    Kristendommen ligger i vort “DNA”. Den påvirker ubemærket vore værdier og opførsel, så spørgsmålet må retteligt være om kristendommens etik har sat sig spor i den nationale identitet.
    Det kan der vist ikke være nogen tvivl om, at den har.
    Det har ikke noget at gøre med om man også tror på gud, men om man tror på den etik og de leveregler der gælder i religionen.
    Halvdelen af fængselspladserne i DK er fyldt op med folk med en anden mere aggressiv religion som dårligt lader sig forene med danske værdier og traditioner, dansk identitet.

    • Om det så er Kristendommen der sætter sit aftryk på nationen, eller den nationale/Europæiske identitet der sætter sit aftryk på fortolkningen af Kristendommen, kan så egentligt være hip som hap.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑