Dansk korruption og misforståelser om mål for korruption

I går udkom den årlige korruptionsvurdering fra Transparency International (TI). Det såkaldte CPI – the Corruption Perception Index – viser igen i år, at Danmark er verdens mindst korrupte land. Som figuren nedenfor illustrerer, er der store forskelle i korruptionsproblemer på tværs af Europa, og endnu større i verden som helhed. Danmark topper indekset med en score på 88 af 100 mulige, hvilket på den ene side er imponerende og meget positivt, men på den anden side også indikerer, at TI ikke ser Danmark som permanent og fuldstændigt frit for korruption og korruptionslignende problemer.

Det var derfor forbløffende at se adskillige vurderinger, som DR for eksempel skrev i går, at det således ser ud til at ”sager om blandt andet svindel i Socialstyrelsen og hvidvask i Danske Bank” ikke har påvirket indekset synderligt. Natascha Linn Felix, der pt. er den danske formand i TI ved siden af sit job som anti-korruptionsrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, udtalte at korruptionsindekset ”siger derfor ikke noget om, hvor korrupt et land i virkeligheden er.” Hun fortsatte med at pointere, at ”først og fremmest afspejler indekset ikke enkeltsager. Dernæst måler det på det opfattede korruptionsniveau i den offentlige sektor” og at ”sager, der foregår i banksektoren, ikke vil være afspejlet i indekset.”

Problemet er, at Felix åbenbart ikke forstår hvad det indeks, som hendes egen organisation udgiver hvert år, faktisk måler. En score omkring 90 ligesom den danske indikerer ikke, at landet er fuldstændigt frit for korruption – det ville kræve en perfekt indeksscore på 100 – men at der vil være sjældne sager, og at de bliver håndteret effektivt af retsvæsenet. Der er derfor ingen grund til at forvente, at en enkelt sag i ny og næ, som håndteres korrekt af retsvæsenet, burde føre til en lavere korruptionsvurdering. Den forventning er allerede bygget ind i indekset.

Derudover falder sager som den omfattende svindel i Socialstyrelsen ikke ind under de mest normale definitioner af korruption. Korruption er, i det mindste i den etablerede forskning, altid defineret som en slags ulovlig transaktion mellem to parter. Svindelsager er således ikke korruptionssager, når der er tale om en person, der har svindlet uden hjælp fra for eksempel overordnede. Atea-sagen var derimod et klart eksempel, da der var tale om direkte bestikkelse af blandt andet Region Sjællands IT-driftschef: Nogen hos Atea tilbød bestikkelse, og driftschefen modtog.

Uanset hvad Natascha Linn Felix og andre NGO-ansatte fortæller medierne, er der således ikke rigtigt nogen problemer i Danmark. Det samme gælder de seks lande, som har vurderinger fra Transparency International, der ikke er statistisk lavere end Danmarks (vurderingerne ligger indenfor det danske 95 % konfidensinterval: New Zealand, Finland

Singapore, Sverige, Schweiz og Norge. Disse lande ligger år efter år i toppen, og solid forskning peger på en række forklaringer på, hvorfor det netop er dem. Det egentlige spørgsmål, man må stille til årets undersøgelse er, hvorfor Island ikke er blandt dem.

3 Kommentarer

  1. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, der er problemet her. Altså hvad er det Natascha Felix har sagt, der ikke stemmer overens med rapporten? Hun står da hvert fald i artiklen ikke citeret for at skulle have sagt at Danmark er korruptionsfrit?

    Derudover er der to fejltagelser i artiklen her.
    1. Selv en score på 100 er ikke ensbetydende med at et land er korruptionsfrit.

    2. Det er IKKE den almene fortolkning inde for forskerverden, at korruption er defineret som en transaktion mellem to parter. Den gængse definition, der klart rammer bedst er faktisk også den som TI bruger. “The misuse of public/entrusted power for personal gain”.

    Og efter at have kigget artiklen igennem igen er jeg endnu mere forvirret. Du starter med at redegøre for, hvad Natascha Felix har sagt, proklamerer bagefter at hun ikke forstår sit eget index og siger derefter PRÆCIS det samme, som Felix lige har sagt?! At enkeltsager ikke gør en forskel og at indekset ikke måler faktisk korruption. Hvad er det jeg overser her?!

    • Christian Bjørnskov

      2. februar 2019 at 10:40

      Det hun gav udtryk for i medierne forleden, var at indekset ikke var følsomt overfor enkeltsager, og at de dermed ikke betød noget for konstruktionen af indekset. Og det er det, der er forkert. Min pointe var, at risikoen for disse få enkeltsager allerede er bygget ind i indekset – der ligger en sandsynlighedsvægtet forventning om det. Så når Felix påstår, at ”sager, der foregår i banksektoren, ikke vil være afspejlet i indekset.”, er det fundamentalt forkert.
      Derudover er der masser af diskussion om den korrekte definition, selv i forskermiljøet. Men der er enighed – i det mindste blandt økonomer, der beskæftiger sig med det – at korruption må indeholde to parter. Ellers bliver al kriminel adfærd i den offentlige sektor pludselig til ‘korruption’.

  2. Nuvel så forstår jeg bedre. Jeg tror at vi i så fald forstår hendes pointe forskelligt. Når man har haft sager som Britta-sagen og hvidvask i Danske Bank, vil det ligge de fleste, der ikke er bekendte med indekset konstruktion, for, at Danmarks score naturligvis vil falde – der er jo tale om noget korrupt, der nu er kommet frem i lyset. Hendes pointe her er jo, at Britta sagen ikke i sig selv lige trækker 4 point fra Danmarks tidligere score. Men at man samlet set ser på, hvor ofte den slags sker og hvordan samfundet reagerer på det. Det er en ret væsentlig pointe at få med, hvis man ønsker at kommunikere bredt og få danskere til at forstå, hvad det er for en slags korruption vi faktisk bør være opmærksomme på – partistøtte, køb af indflydelse og robuste whistleblower ordninger.

    Nu er du økonom og læner dig derfor naturligvis op af den definition, der bruges inden for dit eget miljø. Man skal bare være opmærksom på, at “ulovlig transaktion” udelukker en lang række “korrupte” mønstre i det offentlige herunder nepotisme og sociale forretningsmodeller – og tilsyneladende også underslæb, hvis man derudover ikke vil definere Britta-sagen som korruption.

    Derfor giver det ikke meget mening at bebrejde Transparency International for at bruge en anden og bredere definition, der trods alt bruges i praksis af de organisationer, der arbejder med området.

Skriv et svar til MrBlaumann Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑