Når demokrati holder ejendomsret tilbage

West Virginia er en af USA’s fattigste stater, og den dårligst uddannede. Der foregår ikke meget i West Virginia, der mest kendes for kulminer og skovning og derfor har lidt en krank økonomisk skæbne i efterkrigstiden. Der er dog én undtagelse: West Virginia University (WVU) i Morgantown – en by på størrelse med Kolding og et metroområde som Odense – har udviklet sig til at blive lidt af et powerhouse for forskning i public choice og politisk økonomi.

WVU har tiltrukket gode folk som professorerne Roger Congleton og Joshua Hall, og yngre folk som Bryan McCannon. Det er dog ofte deres PhD-studerende, der imponerer, og ikke mindst Perry Ferrell. Perry er et af de meget lovende navne, som man støder på ved konferencer. Han er skæg og hyggelig, men også idérig og meget kapabel. Det demonstrerer han i det nye nummer af Public Choice i artiklen Titles for me but not for thee. Artiklen med undertitlen “Transitional gains trap of property rights extension in Colombia” handler om to ting, der på en interessant måde viser sig at være forbundne: Den colombianske befolknings nej i en demokratisk folkeafstemning til fredsaftalen med FARC, og en styrkelse og udvidelse af den private ejendomsret.

Kernen i problemet er, at der er land med og uden formelt ejerskab i Colombia: Nogle mennesker har papir på deres ejerskab, mens andre ikke har. Jord, der er papir på, er mere værd, da det kan sælges på et åbent marked, mens jord uden papir stadig har en værdi i kraft af hvad der kan høstes. Der er således hvad man kunne kalde en formel ejerskabspræmie på jord med papir. Udvider man det formelle ejerskab til flere mennesker og mere jord – man giver dem helt konkret officielt papir på det, de i forvejen faktisk ejer – udvider man derfor udbuddet af jord med papir. For dem, der tidligere de facto ejede jord, men nu får papir på det, indebærer ændringen, at deres jord nu er mere værd. Som enhver studerende, der har været gennem grundlæggende mikroøkonomi ved, betyder det dog også, at den overordnede pris på jord med papir vil falde. Folk, der allerede ejer jord med papir har derfor et konkret, økonomisk incitament til at stemme nej til forslag, der udvider det officielle ejerskab af jord.

Som Perry ser, er der derfor tale om et fint eksempel på Gordon Tullocks ‘transitional gains trap’. Fredsaftalen med den kommunistiske terrororganisation FARC indebærer, at tusinder af colombianere kan få papir på den jord, de faktisk ejer. Med fred i områder, der tidligere blev kontrolleret af FARC, kan man også udvide det almindelige, formelle ejerskab til jord, så folk i hele Colombia kan få papir på, hvad de ejer.

Det betyder dog, at andre tusinder risikerer at se deres jord miste værdi for en tid når der kommer mere ’formel’ jord på markedet. Perry viser i en analyse på tværs af 914 colombianske kommuner, at kommuner hvor flere folk havde papir på deres jord før freden, var væsentligt mere tilbøjelige til at stemme nej til fredsaftalen. På samme måde viser det sig, at kommuner med større bedrifter – hvor folk dermed har mere at miste – også var mere tilbøjelige til at stemme nej, mens kommuner med mere jord uden formelt ejerskab stemte væsentligt mere for fredsaftalen.

Uanset at fredsaftalen er vigtig for Colombia, og udvidelsen af den formelle ejendomsret på sigt vil gøre landet rigere, er der således en politisk relevant gruppe colombianere som har en midlertidig økonomisk interesse i, at aftalen ikke bekræftes. Den faldt da også med et snævert flertal, og Colombia er derfor stadig uden en afklaring på et af de største problemer siden 1960erne. Perrys artikel er derfor ikke kun en sjov kuriositet, men et glimrende eksempel på, hvordan en demokratisk dynamik kan forhindre objektivt gode ændringer i at blive gennemført. Den er også på sin vis et eksempel på, hvordan reformtiming måske kan være vigtig: Får man etableret privat ejendomsret og stærke juridiske institutioner før demokratisering (som i Danmark), eller håber man på at en demokratisering skaber politisk støtte til bedre institutioner? En del tyder på, at lande der først indførte gode institutioner historisk har klaret sig væsentligt bedre, og at demokratiet efterfølgende også har været mere stabilt.

Om fire uger løber den årlige amerikanske public choice-konference af stablen i Louisville . Som altid er jeg med sammen med glimrende kolleger som Niclas Berggren og Andreas Bergh – og som altid kommer der til den tid et kort indlæg om konferencen – og Perry er der også med “Beat cops and beat reporters: The impact of local press on police behavior.” Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan den lokale presse kan påvirke politiets opførsel og vil se, om jeg ikke kan komme til hans session. Det samme gælder flere af hans PhD-kolleger fra WVU som Yang Zhou. De er værd at holde øje med.

5 Kommentarer

  1. At der kan påvises en sammenhæng er ikke et sandhedsbevis, tænk blot på klassikeren med den tidslige udviklng af storkebestand og fødselstal i Skåne.
    En anden hypotese kunne være, at en lovlig fraktion af FARC kunne få en opbakning, som truede hidtidige magtstrukturer.
    For mig er det lidt fortænkt, at den almindelige småbruger skulle frygte den nævnte sammenhæng til prisdannelse på jord. Hvor skulle hin dog få den indsigt fra? Og hvilken betydning skulle hin tillægge det, når det bærende rationale hidtil har været sikkerhed for fortsat ret tl at producere på egen bedrift?
    Beskrivelsen ligner det helt urealistiske postulat omkrng “economic man”. Han har aldrig eksisteret, og uanset hvor mange prisportaler man i fremtiden kan finde på internettet vil han aldrig forekomme.

    • Christian Bjørnskov

      20. februar 2019 at 21:52

      Hvis du er i tvivl om validiteten af studiet, vil jeg anbefale at du læser det først. Jeg mener, at Perry håndterer de alternative forklaringer ret godt. For eksempel kunne man da tænke, at lovlige dele af FARC fik indflydelse. Problemet er blot, at de var voldsomt upopulære i netop de påvirkede områder, så om noget vender den effekt den anden vej.

      • Enig i det principielt rigtige i at læse artiklen. Men det kræver jo lidt ekstra, når adgang kræver særskilt logn. I den situation må dit referat bære reflektionen.
        I diskussion/referat mangler jeg en vurdering af andre faktorer. Jeg formoder at håb om fred henholdsvis krav om hævn fylder langt, langt mere hos den almindelige Colombianer end de nævnte økonomiske overvejelser.

  2. Det svarer vel nærmest præcis til det, vi vil se i især København, hvis man fjernede huslejereguleringen. Ejerboliger (og ikke-regulerede lejeboliger) ville falde i pris, mens prisen på regulerede lejeboliger ville stige.

    Som boligejer kan man argumentere for, at huslejereguleringen er skadelig og af den grund bør fjernes. Men privatøkonomisk kan det komme til at gøre ret ondt…

    • og som lejer i en reguleret bolig har man heller ingen interesse i at ændre på tingenes tilstand. Det er vel den klassiske med to ulve og et får, der skal stemme om hvem, der skal ædes.

Skriv et svar til Niels Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑