Warning: Use of undefined constant W3TC_POWERED_BY - assumed 'W3TC_POWERED_BY' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/punditokraterne.dk/public_html/wp-content/plugins/google-webfont-optimizer/google-webfont-optimizer.php on line 342
Hvordan har dansk økonomi det? – Punditokraterne

Hvordan har dansk økonomi det?

Valgkampen er fuld af påstande om, at Danmarks økonomi har det godt. Der er helt åbenlyst fuld beskæftigelse, og der er endda historier i medierne om mangel på arbejdskraft nogle steder i landet. Statsministeren praler også af, at der er vækst igen, og oppositionen fortæller samme historie som baggrund for, at man så kan bruge nogle flere penge. Og om det er regeringen eller oppositionen, betyder flere penge, at det offentlige skal bruge flere penge. De fleste almindelige danskere jeg taler med, er ligeledes overbeviste om at det går godt i Danmark. Det var derfor kærkomment, da et tweet fra punditokraternes med-redacteur Niels Westy i weekenden mindede læserne om, at det faktisk ikke går særligt godt.

Bruger man den helt nye version af the Penn World Tables, der udkom i sidste måned, viser billedet sig at være meget anderledes end det, medierne skriver om. Som PKK’s tweet viser, er BNP per indbygger helt overordnet steget med 11,6 % i Danmark siden 2000. Nok er danskerne dermed blevet rigere, men vores svensker naboer på den anden side af Øresund har i samme periode set en indkomststigning på 25,1 %. Svensk økonomi er med andre ord vokset mere end dobbelt så hurtigt som den danske siden 2000. Udvider man sammenligningen, som vi gør i figuren nedenfor, viser det sig at Danmark ikke blot vokser langsommere end Sverige. Landet er blandt de langsomst voksende økonomier i Vesteuropa: Kun Grækenland og Portugal, der begge oplevede voldsomme kollaps i den finansielle krise, og Italien, hvis økonomi har være gået i stå i lang tid, har haft ringere vækst. Gennemsnitsvæksten på tværs af de 20 lande var 17,7 % og således en halv gang højere end den danske. Danmark har med andre ord helt tydeligt klaret sig forbløffende ringe økonomisk.

Hvad er der så galt? Skal man svare på det, kan en sammenligning med Sverige – det samfund, der allermest ligner det danske – give en række indikationer. Beskæftigelsesfrekvensen (for hele befolkningen) er gennem perioden 2000-2017 steget med 2,8 % i Sverige, men faldet med 1,9 % i Danmark. Ser man i stedet på antallet af arbejdstimer per indbygger, er det kun steget med 0,7 % i Sverige, mens det er faldet med 6,5 % i Danmark. Forskellen i væksten i arbejdsudbuddet – den parameter, forskellige regeringer har holdt øjnene på siden slutningen af 90erne – er der således et gab på 7,2 procentpoint mellem Danmark og Sverige. Det forklarer dermed ikke vækstforskellen på 13,5 procentpoint. Selv når man ser på udviklingen i BNP per medarbejder, er den svenske arbejdsproduktivitet steget 50 % hurtigere end den danske.

Et af de problemer, man hurtigt kan se i de nye tal fra the Penn World Tables, er således at det samlede danske arbejdsudbud er faldet siden 2000, på trods af flere reformer med det modsatte formål. Nok har reformerne gjort en forskel, som flere studier har peget på, men de har ikke formået at opveje de demografiske ændringer, der fører til flere mennesker på pension og efterløn, ligesom man kan overveje om flere andre helt har forladt det danske arbejdsmarked. Det er dog, som tallene viser, kun en del af historien. Den anden del handler om produktivitet.

Det er derfor, vi viser det simple plot i den anden figur. Nogle økonomer, inklusive mindst en som jeg har stor respekt for, har hævdet at arbejdsudbudsreformerne også påvirker den danske produktivitet. Andre ser på spørgsmålet på samme måde som jeg gør: Der er ingen grund til at tro, at flere mennesker på arbejdsmarkedet vil gøre dem, der allerede var der, mere produktive. Og som det er relativt let at se i figuren, er der ingen generel sammenhæng mellem udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen og udviklingen i nationalindkomst per indbygger.

Der er med andre ord ikke noget, der peger på at arbejdsudbudsændringer har påvirket økonomiens dynamik, selvom reformerne nok har haft den officielle hensigt at øge statens skatteindtægter og sænke dens overførselsudgifter. Det er således svært ikke at konstatere, at den vigtige faktor til at forstå den meget lave vækst i Danmark er, at vi i det mindste siden 2000 – og sandsynligvis noget før – ikke er fulgt med den internationale produktivitetsudvikling. Og det værste er, at der ikke er noget det tyder på, at vi har ordnet problemet.

19 Kommentarer

  1. Interessant læsning. Hvordan ser billedet ud med en kortere tidshorisont – som de fleste politikere nok henviser til?

    • Christian Bjørnskov

      14. maj 2019 at 12:30

      Det er lidt sværere at se, og heller ikke så interessant. Det store problem er netop de såkaldte ‘trendvækst’ som man ikke kan se på kort sigt. Hvis man fokuserer på kortere perioder får man f.eks. også en recovery fra finanskrisen med i sine sammenligninger. Men selv hvis man gør det, er den svenske økonomi vokset cirka 25% hurtigere end den danske siden 2010.

  2. Ture Larsen

    14. maj 2019 at 13:03

    Tak for en god artikel!
    Kan du komme med et forsigtigt bud på, hvorfor produktiviteten ikke er fulgt med i Danmark, og måske også nogle forsigtige bud på, hvilke redskaber fra værktøjskassen man skal bruge for at komme i den rigtige retning?

    • Christian Bjørnskov

      14. maj 2019 at 13:39

      Jeg kan henvise til Produktivitetskommissionens rapport fra nogle få år siden. De pegede blandt andet på regulering af serviceerhvervene som et overset problem. Derudover vil jeg nok selv pege på politisk beskyttelse af en lang række offentlige selskaber, ofte kommunalt ejede, som effektivt har monopol. Boligmarkedet er et andet område, der er voldsomt reguleret, og hvor der sagtens kunne skabes mere konkurrence.

  3. Hvad siger du til Nationalbankens sammenligninger, hvor de korrigerer for befolkningstilvækst, formueindkomst mv?

    • Christian Bjørnskov

      15. maj 2019 at 09:50

      Tallene her er jo per indbygger, så ded er også ‘korrigerede’ for befolkningstilvækst. Alt andet ville være tåbeligt. Mht. at korrigere for formueindkomst er jeg ikke sikker. Det er jo indkomst et sted fra, og pengene ‘arbejder’ også i form af investeringer. Så det ville være ganske mærkeligt ikke at tælle dem med.

      • Ah ja, min fejl ang indbyggere. Tak

        • Christian Bjørnskov

          16. maj 2019 at 17:47

          Det var stadig en god pointe. De tal, som politikerne tit taler om, er_ikke_per indbygger. Det er derfor man tit skal træke omkring en halv procent fra dem, man hører i medierne.

  4. Jeg kan rigtig godt lide, at dine artikler er så veldokumenterede som de er.

    Umiddelbart forestiller jeg mig, at det ikke er Tim Jackson (»Prosperity Without Growth«), som er den økonom, du nærer stor respekt for?

    Hvad nu, hvis det fantisk er sådan, at dansk økonomi er længere fremme i tilpasningen til en situation, hvor økonomisk vækst ikke længere er afhængig af menneskelig arbejdskraft. Hvor vi er nødt til at overveje andre modeller for velstandsfordeling end lønindkomst?

    • Christian Bjørnskov

      15. maj 2019 at 09:52

      Det er meget enkelt: Jeg mener at Jakcsons hele idé er rendyrket hokus pokus. At forestille sig økonomisk vækst uden menneskeligt input er fuldstændigt ulogisk.

  5. Når millardæren bliver rigere end multimillionæren, som også er blevet rigere, er det så alligevel synd for multimillionæren?

  6. Torben Lindhardt-Larsen

    20. maj 2019 at 07:37

    Hvorfor bruge 2000 som udgangspunkt. Hvad er BNP per capita i den aktuelle alder f.eks. 24 til 65 og hvad er produktividiteten per leveret time. De aktuelle tal viser BNP væksten generelt er helt i bund for Sverige og Tyskland ligesom svenske kommuner har underskud.

    • Christian Bjørnskov

      20. maj 2019 at 09:11

      Baggrunden for at bruge 2000 er, at man da er tilstrækkeligt langt fra den postkommunistiske transition og de virkninger, den havde, og tilstrækkeligt tidligere end boomet før finanskrisen. Det er dermed et nogenlunde neutralt år. Men man kan rykke på startåret, og den danske trendvækst er stadig langsom.
      Det giver ikke meget mening at beregne BNP i forhold til antallet af 24-65-årige, fordi tallene dermed kommer til at påvirkes meget af tilbagetrækningsalder og alderen, man går ind på arbejdsmarkedet i.
      Mht. produktiviteten per leveret time bemærker vi faktisk dynamikken i teksten: Der er en 13,5 % forskel o vækst mellem Danmark og Sverige, og 7,2 % forskel i udviklingen i arbejdsudbud. VIl man se på BNP per arbejdstimer, er vækstforskellen derfor 6,3 % i Sveriges favør.
      Sidst, men ikke mindst, må vi understrege at problemet er_langsigtet. Det er derfor helt ligegyldigt, hvordan det går lige nu og her – det handler om konjunkturer, og ikke vækst – og niveauet i BNP eller produktivitet er også ligegyldigt. Det er cirka det samme som i vores naboer, men det vigtige er, at vi plejede at være foran. Fordi vores trendvækst er lavere, har de indhentet os og er igang med at overhale Danmark.

  7. Johannes Polemicus

    20. maj 2019 at 20:41

    Har du et bud på forskellen mellem GNI og GNP? Når vi kigger på indkomsttallene ligger DK særdeles flot – lige bag Tyskland blandt de lande, hvor man ikke kunne forvente en konvergenseffekt, i Europa (Verdensbankens tal).

    • Christian Bjørnskov

      21. maj 2019 at 10:10

      Min fornemmelse af det er, at det eneste land, hvor forskellen på GDP og GNI virkeligt gør en forskel, er Irland. Selv når man ser på GNI har Irland gjort det godt, men slet ikke i samme omfang som når man ser på GDP. Mht. Danmark er_niveauet_omtrent det samme som vores naboer, men udviklingen er væsentlgt svagere.

  8. Flemming Toftdahl-Olesen

    22. maj 2019 at 13:11

    Er produktiviteten i Sverige steget så meget på grund af den store indvandring fra Mellemøsten/Afrika, eller på trods af denne?
    Har vi i Danmark mulighed for at veksle vores indvandring til produktivitet?

    Mvh Flemming

    • Christian Bjørnskov

      22. maj 2019 at 13:20

      Min fornemmelse er, at indvandringen ikke har gjort det helt store. Som jeg kender den svenske litteratur, er konsensus at effekterne af indvandringen er relativt små, selvom de muligvis er negative. Så det er nok ikke noget væsentligt element.
      Mht. Danmark ville vores indvandring sandsynligvis kunne være en stor fordel, hvis vi kom af med flere barrierer for integration på arbejdsmarkedet. Dansk Flygtningshjælps forslag for et par år siden om en indslusningsløn for flygtninge med asyl og andre indvandrere kunne for eksempel være ret effektivt, men fagbevægelsen var voldsomme modstandere af det.

      • kjeldflarup

        23. maj 2019 at 20:50

        Måske man skulle kigge på barrierer generelt. Jeg kan ikke lige det aktuelle tal, men der har været henimod en million personer i den arbejdsdygtige alder, som var på offentlig forsørgelse. Hvis arbejdsmarkedet ikke kan udnytte disse mennesker, hvordan skulle det så være muligt at udnytte indvandrere.

        Mere interessant er det at Nationalbanken for nogle år siden lavede en udregning der viste at en nyfødt dansker var en underskudsforretning. Og der var endda så galt at en indvandrer som kom med en færdig uddannelse, skulle helst forlade landet igen inden pensionen, for ikke at blive en underskudsforretning.
        Hvis vi kunne fikse det problem, så ville indvandrere nok også blive en større fordel.

  9. Christian Bjørnskov

    23. maj 2019 at 20:57

    @Kjeld: Det kunne bestemt være en idé at se på barriererne. Men læg mærke til, at den diskussion i det store og hele er om et_statisk_problem: I hvor høj grad udnytter vi de ressourcer, vi har adgang til? Danmarks grundlæggende problem (som jeg også skriver om i Børsen idag) er dynamisk. Vi bliver over tid bedre til at udnytte de ressourcer, vi nu engang har, men den læring / udvikling sker langt hurtigere i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑


Warning: Use of undefined constant W3TC_POWERED_BY - assumed 'W3TC_POWERED_BY' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/punditokraterne.dk/public_html/wp-content/plugins/google-webfont-optimizer/google-webfont-optimizer.php on line 342