Jeg stemmer blankt

Forleden tirsdag krøb statsministeren endelig til korset og udskrev valg til grundlovsdag, den 5. juni. Danskerne har nu et valg mellem venstrefløjen, bestående af Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale, en nominel højrefløj som pt. består af Venstre, de Konservative og Liberal Alliance, Kristendemokraterne – der sår lidt udenfor det normale spektrum – og fire åbenlyst populistiske partier: Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Stram Kurs, og Klaus Riskær Pedersen. Med 13 partier skulle man tro, at der være noget at vælge imellem. Det er desværre ikke tilfældet.

Jeg har for ganske længe siden besluttet, hvem jeg stemmer på: Jeg stemmer blankt. Grunden er den meget simple, at der i dag ikke findes et eneste politisk parti i Danmark, som jeg ikke ville væmmes ved at stemme på. Her er grundene.

Venstre – i partiets egen optik ”Danmarks Liberale Parti” – lyder i dag som Mogens Lykketofts hedeste drømme om et sandt socialdemokratisk parti, og fører en helt indlysende overbudspolitik mod S. Hvordan kan man for eksempel tage det alvorligt, at statsministeren påstår han er borgerlig, mens han stolt forsikrer vælgerne om, at der ikke kommer skattesænkninger i hans tid? De Konservative ved man ikke hvor man har, da de det ene øjeblik virker traditionelt fokuserede på retssikkerhed og respekt for Grundloven, og det næste ikke synes at have nogen grænser for, hvad de kunne overveje at regulere eller forbyde. Sidst, men ikke mindst, har Liberal Alliance, efter de gik i regering med V og K, forladt næsten ethvert liberalt princip i bytte for ministerbiler og illusionen af indflydelse. Ole Birk Olesens luftfartspolitik med sin åbenlyse favorisering af Københavns Lufthavn og et ønske om at regulere den tæt fra politisk side til fordel for SAS, er måske det bedste eksempel på en tidligere kerneliberal, der fuldstændigt har forladt enhver støtte til markedsøkonomi (og i øvrigt ifølge insiders var rasende, da vi påpegede det i Børsen).

På den populistiske højrefløj efterlader det to fremmedfjendske partier med essentielt socialdemokratiske ideer om statslig omfordeling og normdiktat, og to partier med programmer helt uden hold i virkeligheden. Jeg kan heller ikke få mig selv til at stemme radikalt, da de nok med jævne mellemrum har relativt fornuftige idéer om økonomi, men også er blindt ’grønne’ og naivt tillidsfulde overfor ethvert initiativ, der kalder sig selv ’internationalt’. Det efterlader rød blok, som ligger ekstremt langt fra mine politiske præferencer på næsten alle punkter. Den logiske konsekvens for mig er, at der ingen er at stemme på.

Derudover har jeg svært ved at forestille mig, at jeg ville stemme på nogen, jeg opfatter som inkompetent. Det repræsenterer et andet, og lige så stort problem, ved valget. Min oplevelse er, at mange politikere – sandsynligvis de fleste og måske en stigende andel – blatant overvurderer deres egne evner og indsigt i det danske samfund. Mange af dem er decideret vokset op i ungdomspolitik – de har haft deres gang i VU, DSU og andre organisationer siden gymnasiet, har haft deres venner der, og er således ofte blevet adskilt fra almindelige menneskers liv og muligheden for at lære, hvad der driver de fleste – og har kun lidt eller ingen relevant, privat erhvervserfaring. De har også levet i og er vokset op i et miljø, hvor selvovervurdering og evnen til at synes kompetent – og det er nu engang lettere at virke kompetent når man selv tror, man er det – er karakteristika, der gavner ens karriere. Denne udvikling efterlader en generation politikere, der ikke blot er socialiseret til en forestilling om, at de har ret til at regere andre, men også har rent ud sagt latterlige idéer om deres egen viden og kompetence. De har, som en god ven på et tidspunkt udtrykte problemet, simpelthen ikke fået nok 2-taller i deres liv til at opdage, hvor ringe de er. På den måde lider mange danske politikere af et fænomen, der ligner Dunning-Kreger effekten.

 I et demokrati er idealet altid, at politikerne er folkets kompetente tjenere, men sådan er situationen på ingen måde i Danmark i dag. De fleste politikere opfører sig i stedet som om, folket er deres tjenere som ikke kan finde ud af, hvordan de skal leve deres egne liv, og som man ikke blot kan, men bør flytte rundt og beskatte som robotter uden vilje eller værd. Opfører politikere sig på den måde, mener jeg ikke de har gjort sig fortjent til min stemme. Som jeg ser det, er der ingen partier i dansk politik, der længere står for andet.

11 Kommentarer

  1. Er Tommy Ahlers (som kandidat) ikke den mindst væmmelige tanke set med dit perspektiv? Jeg tænker umiddelbart her på den relativt succesfulde tid som minister, og han opfylder om nogen dit krav til at være kompetent. Eller kan man ikke på den måde skille politikeren fra partiet, da man de facto altid stemmer efter partiets linje?

    • Christian Bjørnskov

      16. maj 2019 at 12:19

      Helt præcist formuleret: Han kommer altid til at stemme efter partiets linje, og en stemme på ham er derfor en stemme på parties politik. Jeg kunne nævne et par andre eksempler på kandidater, men det er samme problem.

      • Jeg tror vel det er et symbol på medianvælger-teoremet, hvor Venstre i øjeblikket er i dyb krise (set på meningsmålingerne). Så sent som i dag er det også kommet frem, at der åbnes op for en V-S regering, hvilket man jo ikke har set siden Anker Jørgensen. Så jeg forstår derfor godt, at man som liberal føler sig ladt i stikken, men Keynes fik da ret i, at folket både i kriser og gode tider ønsker et højere offentlig forbrug.

  2. Kjeld Flarup

    16. maj 2019 at 13:11

    Jeg synes ikke lige jeg kan finde (eller genkende) din kritik af nye borgerlige. Det er et parti der har mange gode takter, og hvis ikke det var for deres indvandrerpolitik der ikke stemmer over ens med resten af deres liberale tanker, så ville de have fået min stemme.

    Ellers er min stemmeafgivning nok mest præget af et fravalg af rød blok.

  3. Meget modne og afbalancerede overvejelser fra et menneske der virker…….(indsæt selv nedladende psykologiske profil).

    Du væmmes simpelthen? Intet mindre?
    Det var vel sådan noget man forventede at høre fra Paludans kernevælgere – tabere der er vrede på systemet osv.
    Men fra en succesfuld professor. Og så begrundelserne – små ting?

    Lufthavnspolitik? Seriøst. Det er din begrundelse for ikke at stemme på det parti som ellers tydeligvis er klart tættest på dine præferencer, og som trods alt trækker klart i din ønskede retning.

    Lufthavnen?

    Jeg er mere bekymret for demokratiets fremtid, hvis et sådant hysteri kommer fra selv vores bedst uddannede, højest lønnede, mest succesfulde. Hvad kan man så ikke forvente at barnligheder, ekstreme vredesudbrud, m.m. fra de store dele af befolkningen som ikke bare er uenige i et eller andet, men som tilhører en dårligt uddannet underklasse der rituelt ydmyges i medier og kulturlivet.

    Og en blank stemme. Sikke en markering. Jeg tror socialisterne gør sig dybe overvejelser om begrundelserne bag. Eller også medfører tankegangen bare en større sejr for venstrefløjen så de trækker endnu længere ud i rodet……

  4. Ulrik Hermann

    16. maj 2019 at 21:56

    Du må stemme på Nye Borgerlige, det er et liberalt parti, der nok skal blive et stabilt parti. Vermund har kæmpet for det, og NB er på vej ind. Mange er kommet til som jeg selv fra LA og andre fra DF. Partiet fokuserer nu mest på udlændingepolitikken, også fordi det er det journalisterne vil høre om, men når NB er valgt ind, vil partiet sprede sig ud på andre emner også, for de er også med i programmet. Og NB er et reelt borgerligt parti.

  5. Fuldstændig enig i beskrivelser og forklaringer. Særligt populismepartierne.

    Jeg har overvejet KrD for første gang i mit liv. Men det parti vurderer du ikke. Har du et par ord om dem?

  6. Problemet er mere fundamentalt end blot uduelige politikere – det afgørende er HVAD der kan stemmes om. Nemlig andre folks ejendom. Når det er tilfældet kommer det til at handle om hvilke grupper der skal plyndre og hvilke der skal plyndres (med legale midler – ganske som Frederic Bastiat beskrev i Loven). Dertil kommer at ingen politiker kan ‘repræsentere’ de forskellige præferencer som tusindvis af forskellige personer har.
    Uden respekt for den private ejendomsret er demokratiet blot et moralsk fallitbo.

    Læse mere her (hvor Bastiats Loven kan købes i dansk oversættelse):
    https://tunecedemalis.dk/daemonkrati-med-lov-skal-land-bygges-ikke-plyndres/

    • Christian Bjørnskov

      18. maj 2019 at 09:21

      Jeg er meget enig, og morer mig lidt over det. Din pointe er nemlig meget tæt på en, vi kommer til at lave i en post i næste uge.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑