Kommunisme ødelægger tillid – også i Kina

Et af de mest robuste resultater i al forskning i social tillid er, at tidligere kommunistiske lande er karakteriseret ved markant lavere tillidsniveauer. Jeg har selv været med til at dokumentere forskellen i flere artikler (læs f.eks. her), der er både stor og robust. Sammenligner man lande, når man til en forskel på cirka ti procentpoint, der ser ud til at være stabil over tid. Den samme forskel kan man se i sammenligninger mellem lande, der før jerntæppet umiddelbart så ret ens ud – Østrig og Tjekkiet er ofte den indlysende sammenligning – og internt i Tyskland. Selv i de nyeste tal fra the European Values Survey er folk i det tidligere Østtyskland ti procentpoint mindre tilbøjelige til at stole på andre mennesker end i Vesttyskland. Forskellen reflektere det, tyskerne kalder Die Mauer im Kopf (Muren i hovedet), som også giver sig udslag i markant forskellig politisk adfærd (læs f.eks. her).

Et nyt studie med titlen ”Political Movement and Trust Formation: Evidence from the Cultural Revolution (1966-76)” er nu på vej ud i European Economic Review, hvor Liang Bai og Lingwei Wu demonstrerer, at Kina ikke er anderledes end Central- og Østeuropa (hattip: Niclas Berggren). Landet, der først led usigeligt under formand Maos Store Spring Fremad i 1958-62, og derefter under excesserne i Kulturrevolutionen fra 1966, burde være et klart eksempel. Det er det også, selv internt i Kina. Som de to forskere konkluderer: ”Our findings indicate that individuals in counties with higher revolutionary intensity and of trust formation cohorts report significantly lower levels of trust more than three decades later. This effect is more pronounced for those more likely to have been targeted during the revolution as well as those with greater exposure to its early years (1966-71).”

I disse uger, hvor vi – eller i det mindste nogle af os – fejrer Berlinmurens fald og Centraleuropas tilbagevenden til den civiliserede verden, er det værd at huske, at kommunismen ikke blot gjorde folk fattigere. Ufriheden, undertrykkelsen, og forsøgene på at kontrollere folks inderste tanker har kostet langt mere end blot penge. De ar på sjælen, som generationer af mennesker lever med, kan ikke undskyldes eller kompenseres, uanset hvor folk bor eller hvordan de ser ud.

2 Kommentarer

  1. Angående Kina og tillid, må man spørge om der er grund til at kineserne ikke skulle have tillid til hinanden. Her går der jo mange historier som f.eks. hvor man har kommet melamin i mælkerstatning. Kort sagt, så forventer de fleste at blive snydt når de køber noget fra Kina på Alibaba.

    For mit vedkommende er det ikke bare rygter. Er der nogen som gerne vil have en USB stick med 2TB?Der påstår den i hvert fald den har men der er højst et par hundrede MB. Ebay refunderede købet da jeg klagede.

    Så ja, de svindler i Kina. Ved man hvorfor, er det også en konsekvens af kommunismen, eller har de altid været sådan?

    • Christian Bjørnskov

      20. november 2019 at 12:55

      Problemerne, du beskriver her, er selvfølgelig tillidsproblemer. Men de opstår kun meget sjældent i økonomier med høj grad af økonomisk frihed, da deres virksomheder meget hurtigt lider konkurrencetab hvis de snyder.
      Det store problem i Kina er den sociale tillid – dvs. folks tillid til hinanden, og ikke deres tillid til virksomheder eller myndigheder. Det er en mere grundlæggende form, og en som ikke bare sådan kan skabes af politik.
      Mht. om det er en konsekvens af kommunisme, har vi stærk evidens fra Central- og Østeuropa for at deres tillidstab var forårsaget af kommunismen. For Kina kan man måske bedst sammenligne situationen i Fastlandskina med Taiwan, hvor tillidsniveaet er cirka 34 %. Det er omtrent Spaniens niveau, og væsenligt højere end f.eks. Frankrig, Grækenland og Portugal.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑