Mange politikere, omend kun relativt få i Danmark, påstår at man bliver nødt til at begrænse ytringsfriheden for at undgå terrorisme. Spanien har således siden en lovændring i 2015 forbudt ytringer, der ”forherliger terrorisme” eller ”ydmyger terrorismens ofre.” Den spanske lovgivning, og så vidt kan ses også de spanske domstoles praksis, lægger sig således op ad lignende lovgivning i bl.a. Rusland og adskillige andre diktaturer. Danmark har foreløbig holdt stand og forsvaret ytringsfriheden, også selvom politikere fra begge sider af Folketinget advarer imod såkaldt uansvarlige eller uigennemtænkte ytringer.

Argumentet for begrænsninger i ytringsfriheden er, at en ubegrænset frihed til at ytre sig skaber kløfter i befolkningen, når folk frit kan fornærme hinandens religioner, krænke hinandens følelser, eller udtrykke disrespekt for hinandens traditioner eller politiske holdninger. Fortalerne for begrænsninger regner med andre ord med, at frie ytringer kan radikalisere nogle borgere, som kan ende med at begå terrorhandlinger.

Der findes dog to modsatrettede argumenter, der taler for fuld ytringsfrihed. Det første går på, at ytringsfrihed kan fungere som en slags ’sikkerhedsventil’ for folks frustration: Hvis man kan ytre sine holdninger, sit mishag og sin utilfredshed frit, går man ikke til yderligheder som terrorisme eller anden vold. Det andet argument er, at fuld ytringsfrihed indebærer at både radikale ytringer og anden information bliver offentlig, hvilket hjælper politi og efterretningstjenester i deres arbejde. Med andre ord er argumentet, at begrænsninger på ytringsfriheden også medfører begrænsninger på, hvad myndighederne ved om det faktiske trusselsbillede.

Teoretisk er det således et åbent spørgsmål, om begrænset ytringsfrihed fører til flere eller færre terrorangreb. Det er dette spørgsmål, Lasse Eskildsen og jeg behandler i papiret ”Does Freedom of Expression Cause Less Terrorism?” der nu ligger tilgængeligt på SSRN. Med Lasses speciale fra Syddansk Universitet som udgangspunkt har vi undersøgt, hvordan ytringsfrihed og terrorisme er forbundet på tværs af op til 162 samfund i verden siden 1970. Terrordataene er fra den omfattende Global Terrorism Database, og vurderinger af to aspekter af landenes ytringsfrihed kommer fra Varieties of Democracy-databasen (læs mere her). Det kombinerer vi med økonomiske data og oplysning om forhold som demokrati, regimetyper og andet, for at nå frem til omhyggelige statistiske estimater på sammenhængen.

Figuren nedenfor, der er Figur 4 fra papiret, illustrerer det generelle billede: Jo større en grad af diskussionsfrihed der er i et land, jo lavere er terrorrisikoen. Mere avanceret økonometri bekræfter også det simple billede i figuren. Vi finder konkret, at på tværs af de fleste typer terrorisme, er øget diskussionsfrihed forbundet med en væsentligt lavere terrorrisiko, så længe ens samfund er demokratisk. Billedet er langt mere mudret i autokratier, hvilket næppe burde komme som en overraskelse. Uden et moderne demokratis vetoinstitutioner og risiko for, at man bliver smidt af regeringstaburetten ved næste valg, er der ingen garanti for at regimet ikke pludseligt ændrer kurs og slår ned på ytringer.

Papiret er naturligvis på et tidligt stadie, men Lasse og jeg glæder os til at udsætte det for kritik fra kolleger og andre interesserede. Planen er som altid at lade kolleger og andre læse papiret, ligesom det skal præsenteres ved en eller flere konferencer, før vi sender det til et tidsskrift. Vi er dog sikre på, at vores hovedresultater holder vand og kan stå for kritik. Punditokraternes læsere er derfor blandt de første til at få budskabet: En større grad af ytringsfrihed er forbundet med mindre terrorrisiko. Der er med andre ord ingen god grund til at begrænse borgernes frihed til at ytre sig.