Hvad foregår der i Schweiz?

Det diskuteres heftigt i disse dage, hvilke indsatser der virker overfor spredningen og dødeligheden af coronavirus. Mens det er alt for tidligt at sige noget konkret – det må vente på forskning, der først kan laves når vi er ude på den anden side (og vi har planer om det) – er der et særligt eksempel, som man allerede nu kan begynde at undre sig alvorligt over: Schweiz.

Det virkeligt mærkværdige i Schweiz er, at corona både er væsentligt mere udbredt i den italiensktalende del end den fransktalende, som igen har relativt flere tilfælde end den tysktalende, og at dødeligheden er noget højere i den italiensktalende del. De officielle data er her og opdateres dagligt. Per 1. april indikerede de schweiziske sundhedsmyndigheders tal, at 895 var smittede per million indbyggere i den tysktalende del, mens de tilsvarende tal for de fransk- og italiensktalende dele var 2409 og 3965. De tilsvarende dødelighedsrater var 2,1 %, 2,4 % og 3,9 % for den italienske del. Udviklingen er illustreret i figuren nedenfor, der også viser at antallet af tilfælde begyndte at vokse på cirka samme tid i alle tre dele. Det helt store spørgsmål er derfor, hvorfor schweizere i Ticino har så meget større coronadødelighed end i resten af Schweiz.

Allerførst kunne man tro, som problemet er når man forsøger at sammenligne tal på tværs af lande eller vurdere virussens faktiske dødelighed, at man testede mindre i den italienske del end i resten af Schweiz, og at nævneren i den officielle dødelighedsrate (der jo er antal døde delt med antal smittede) var væsentligt lavere. Men her taler alt hvad vi ved om Schweiz imod forklaringen: Der er intet, der peger på at der er store testforskelle på de schweiziske kantoner, og de officielle smitterate er også meget højere i den italiensktalende del. Man kunne også tro, at det fordi der er mindre kapacitet i sundhedsvæsenet i syd end resten af landet, men her taler fakta også imod forklaringen. Den italienske del af Schweiz har endda det største antal læger og flere hospitalssenge per 100.000 indbyggere end gennemsnittet. Om noget er der større kapacitet og bedre mulighed for at teste flere i Ticino end resten af landet. Hvis der er en forskel i kapacitet, trækker den således i retning af, at forskellene i Schweiz undervurderes. Denne bekymrende konklusion understøttes af, at der faktisk er en stærk positiv sammenhæng på tværs af kantonerne mellem antallet af læger og det officielle antal af smittede (r = 0,58).

Nogen kommentatorer har foreslået, at befolkningstæthed er en vigtig parameter, baseret på den intuitive idé om, at jo tættere folk bor på hinanden, jo nemmere smitter de. Den forklaring dur dog heller ikke, når man ser på tværs af Schweiz. I den første figur er det tydeligt, at når man tager hensyn til den italiensk-talende del – den sorte markør – er der ingen klar sammenhæng mellem hverken dødelighedsrater og befolkningstæthed, eller mellem smitterater og tæthed (i den anden figur).

En anden mulig forklaring, som en række kommentatorer har bekymret sig om, er om fattigere dele har mindre såkaldt statskapacitet eller en befolkning, der opfører sig anderledes. Det ser vi på i de næste to figurer, der heller ikke indikerer at det er en forklaring, der kan holde i retten. Figurerne plotter henholdsvis dødelighed og smitterate mod kantonernes bruttonationalprodukt per indbygger.* Selv når man tager hensyn til de to indlysende outliers – den italiensktalende del og byen Basel (BS) – er der ingen klar sammenhæng mellem hverken smitterater eller dødelighed. Økonomi er således ikke en forklaring, ligesom flere tests peger på, at det heller ikke drejer sig om f.eks. økonomisk frihed (fra Avenir Suisse), befolkningsstørrelse eller andelen af ældre i befolkningen.

Forskellene i udbredelsen og dødeligheden af corona i Schweiz er således et virkeligt mysterium. Det er dog et særdeles vigtigt mysterium, da de ’manglende’ sammenhænge på tværs af Schweiz stiller store spørgsmål ved nogle af de forklaringer og forecasts, som nogle kommentatorer har udtrykt for forskelle på tværs af Europa og af verden. Og det er et mysterium, der efterlader os med mulige kulturelle forklaringer: Er de italiensktalende schweizere ligesom italienerne mere tilbøjelige til at kindkysse, stå tæt når de mødes, bo sammen med deres forældre, og slappere når det gælder personlig hygiejne? Eller skal man lede efter en helt anderledes forklaring? Mens vi ikke er sundhedsfaglige eksperter her på stedet, er vores samfundsfaglighed en kompetence, når det gælder at skyde simple forklaringer ned. Og det er åbenbart det tætteste man kan komme på, at forstå de mystiske – men meget store – forskelle på tværs af Schweiz.

* Da der ikke eksisterer prisindeks på kantonniveau i Schweiz har vi valgt at deflatere BNP-tallene med data på kvadratmeterprisen på leje af lejligheder, der giver et rimeligt indtryk af forskelle i leveomkostninger.

7 thoughts on “Hvad foregår der i Schweiz?

  1. Claus Østby Nielsen

    I glemmer helt en vigtig parameter vedr Ticino – nærheden og integrationen med norditalien. Hver dag passerer 60.000 italienere grænsen til Ticino for at arbejde så det er ikke overraskende at smitten kom hurtigt og hårdt til Ticino. Specielt er store dele af sundhedssektoren bemandet af Italienere så man må forvente en stor smitterisiko for de mest sårbare grupper af samfundet. Hvad angår dødeligheden så husk også at Ticino er 1-2 måneder foran de øvrige kantoner pga den tætte integration med italien.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er ikke noget, vi ignorerer. For det første grænser både Valais også op til Italien og har tætte økonomiske kontakter. For det andet bredte smitten sig i løbet af få dage til resten af landet. Det tog således kun to dage, før der var tilfælde i Geneve og Graubünden. Se figuren i den opdaterede post.

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Der findes data for rygning fra 19 af de 16 kantoner. Det er rigtigt, at der er flere der ryger i Ticino end de fleste andre steder i Schweiz, men der er faktisk ingen klar sammenhæng mellem hverken smitte- eller dødsrater og rygning på tværs af kantonerne. Så selv en så intuitiv sammenhæng ser ikke ud til at være der.

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Vi har også testet sammenhængen mellem luftforurening og dødelighed. Ticino har Schweizs næsthøjeste niveau, kun overgået af Schaffhausen, men der er ingen_generel_sammenhæng mellem luftforurening og dødelighed på tværs af Schweiz. Man kan også bemærke, at de to kantoner med de næsthøjeste dødelighedsrater – Graubünden og Valais – begge har forureningsniveauer under gennemsnittet. Det er, ligesom de andre sammenhænge her, derfor ingen forklaring på hvorfor den italiensk-talende del er så meget hårdere ramt.

      Svar
  2. Pingback: En COVID-19-model med geografi (og adfærd) | Punditokraterne

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.