Flokimmunitet er den eneste strategi – men ikke Frederiksens

Statsminister Mette Frederiksen holdt et bemærkelsesværdigt pressemøde mandag aften, hvor hun meddelte at den planlagte åbning af Danmark foreløbig kommer til at begrænse sig til vuggestuer, børnehaver og 0-5. klasse. De økonomiske skadevirkninger kommer man således ikke til at gøre noget ved indtil videre, og der vil heller ikke blive gjort noget ved folkeskolens afgangsklasser, hvor eksamen simpelthen er aflyst. Frederiksen afviste efterfølgende også, at regeringen forfølger en strategi, der sigter på at opnå flokimmunitet – en tilstand, hvor så mange danskere har været smittede, at virussen forsvinder – men at man mere eller mindre venter på en behandling eller vaccine. Hun var også aldeles afvisende overfor bl.a. Henrik Qvortrups spørgsmål til hendes åbenlyst egenrådige politiske valg.

Pressemødet svarede ikke på spørgsmålet om, hvad regeringens strategi i virkeligheden er, for udmeldingen i går aftes, og hendes afvisning at man styrer efter flokimmunitet, gav meget lidt mening. Problemet set fra en faglig vinkel er, at når smitten først er i landet, kan det simpelthen ikke lade sig gøre at sigte efter at begrænse den til et bestemt område eller segment af befolkningen. Der vil derfor kun eksistere to logiske strategier: 1) Enten at forsøge at holde landet lukket ned, indtil der enten er en behandling eller en vaccine, eller 2) at opnå flokimmunitet. Med hensyn til at vente på en behandling, må man spørge sig selv om det overhovedet er en mulighed, man burde overveje.

100 år efter den Spanske Syge, der var en voldsom influenzaepidemi, der slog flere millioner ihjel, er der stadig ingen effektiv behandling af influenza. Som flere læger og forskere også har understreget, vælter influenza ofte det sundhedsmæssige læs, som mange ældre bærer på, og man må derfor spørge, om mange influenzarelaterede dødsfald ikke blot afspejler andre problemer, som ville have slået folk ihjel indenfor få måneder. Vi har således vænnet os til, at der i almindelige år dør cirka 1000 danskere med influenza – i den særligt hårde influenzasæson 2017-18 døde der 1644 – og at vi ikke kan gøre noget ved det. At vente på en behandling er således ikke en reel mulighed.

Det samme gælder for en strategi, hvor man venter på at en vaccine bliver tilgængelig. Eksperter på området vurderer, at der vil gå mindst 12-18 måneder, før en vaccine er udviklet, testet og godkendt, selvom myndighederne på begge sider af Atlanten sandsynligvis vil gøre hvad de kan for at hjælpe. De 12-18 måneder forudsætter endda, at man ikke støder på uforudsete videnskabelige problemer i udviklingen.

Det helt store problem med en strategi, hvor man venter på en behandling eller en vaccine, er således at den kræver en delvis nedlukning af samfundet i langt over et år. De økonomiske skadevirkninger af strategien vil være gigantiske, uanset om man bruger modelforecasts fra Nationalbanken, vismændene eller Cepos, og sandsynligvis i omegnen eller over 500 milliarder kroner. Vi ved, at større økonomiske kriser typisk også medfører større dødelighed af en række andre sygdomme, ligesom de kan føre til flere selvmord (hattip: Niclas Berggren). Spørgsmålet er derfor, om en strategi der fokuserer på at vente på en vaccine ikke i virkeligheden fører til langt større generel dødelighed blandt danskerne. Derudover skal man holde sig for øje, at strategien indebærer en langt mere permanent undertrykkelse af danskernes grundlovssikrede rettigheder til bl.a. forsamlingsfrihed, ligesom man kan være ganske bekymret for, hvor lang tid en stigende autokratisk socialdemokratisk regering vil acceptere fuld pressefrihed, når låget kommer af den politiske kritik.

Bundlinjen er således, at den eneste strategi, der giver nogen som helst reel mening, er at satse på flokimmunitiet: At cirka 60 % af danskerne skal smittes, så virussen naturligt dør ud i befolkningen. Den strategi indebærer derfor også, at Covid-19 kommer til at indgå som en af de mange influenza- og forkølelsesvira, som danskerne og andre kan få i løbet af vintersæsonen. Mens mange kan gå i panik over tanken om, at Covid-19 skal blive ’almindeligt’, er de bedste bud på dens fatalitetsrate for tiden faktisk, at den i første bølge har fatalitet som en alvorlig influenza, og at de næste bølger – ligesom den Spanske Syge og andre tilsvarende vira – giver lavere fatalitet. Interesserede læsere kan f.eks. se det fremragende entimes-interview med John Ioannidis fra forleden eller det nye studie i BMJ, der indikerer at 80 % af de smittede ingen tydelige symptomer har.

Så hvorfor indrømmer regeringen ikke, at den skal styre efter at opnå flokimmunitet uden at overbelaste sundhedsvæsenets kapacitet (som man ikke er tæt på at nå)? Der kan i princippet være to svar, og ingen af dem er videre behagelige. Den første forklaring er, at statsministeren føler sig hævet over ekspertråd, selvom hun hverken har nogen sundhedsfaglig eller økonomisk indsigt. Denne forklaring hviler derfor på, at Frederiksen udviser hvad Friedrich Hayek i sin Nobelforelæsning kaldte ’the pretense of knowledge’ – at politikere ofte gør som om (og tror på) at de har viden, som de ikke har og nogle gange ikke kan have. Frederiksen mener således muligvis, at hun ved bedre – en adfærd, der minder om bosserne fra the WeSaySo corporation fra 90’erserien Dinosaurs. Den adfærd vil også være konsistent med, hvad man ellers ved om den nuværende regering, og i særlig grad statsministerens, dybe mistillid og afsky for eksperter og upolitisk faglighed.

Den anden type forklaring, der vil være konsistent med hvad statsministeren har gjort indtil nu, er at hun slet ikke navigerer efter et sundhedsmæssigt, men et eksplicit politisk mål. Hendes adfærd under pressemøder, den præsidentielt egenrådige opførsel, og forlængelsen af begrænsninger og politisk styring på ubestemt tid, kan nemlig også tolkes som en måde at maksimere hendes stemmetal ved det næste valg. Denne forklaring giver mening, hvis man regner med at regeringen sigter efter et valg midt på næste år, og satser på at nok vælgere til den tid har en opfattelse af Frederiksen og hendes valg under krisen som ’handlekraftige’ eller andet. En forlængelse af de drakoniske krisetiltage, politiske ændringer med jævne mellemrum, stadige pressemøder, og en kontinuert kriseopfattelse hjælper hende med at vinde næste valg. Selv planen om at lukke op for daginstitutioner og de små klasser passer på denne strategi, da hjælp til ’de pressede børnefamilier’ har været en del af regeringens fortælling siden valgkampen. Som Peter Kurrild-Klitgaard skrev i Berlingske forleden, vil politikere sjældent lade en  god krise gå til spilde.

Som de skruppelløse og selvovervurderende magtmennesker, som toppolitikere typisk er, vil det være helt i tråd med deres karakter, hvis de to mekanismer ovenfor er de virkelige forklaringer på regeringens strategi. Det er ikke behagelige overvejelser, men det er svært at se hvordan andre forklaringer giver nogen mening. Og specielt i en krisesituation er det vigtigt at minde en selv om, at romantiske forklaringer på politik sjældent svarer til virkeligheden.

12 thoughts on “Flokimmunitet er den eneste strategi – men ikke Frederiksens

  1. kjeldflarup

    Flystyrt koster færre menneskeliv end biltrafikken, men det er flystyrtene vi hører om.

    Flok immunitet gennem smitte, koster menneskeliv, og det kan man ikke forsvare.
    Så det gør regeringen ikke!

    Problemet ved flokimmunitet via smitte er at det tager lang tid at opnå. Jeg har selv regnet på, at ved 100.000 samtidigt smittede, ville vi nå 40% til jul. Og det er ikke i mål.

    Nedlukningen forlænger kun processen, og koster.
    Så er Sydkoreas strategi mere fornuftig, hvor man laver en aktiv test strategi for at holde de smittede væk fra andre. Det forlænger dog også.

    Ellers skal man til at være kynisk, og ikke regne tabte liv men tabte leveår. Men det kan jo ikke forsvares, da det er et “flystyrt”.

    Skal men se positivt på det, så bliver dette måske den sidste pandemi. Der vil blive postet milliarder i udviklingen af RNA vacciner efter det her, og så udrydder vi både COVID-19 og senere alle de andre influenzaer.

    Svar
  2. Peder Møller

    Det er sikkert en realistisk analyse af statsministerens bevæggrunde. Jeg synes dog, at indlægget kommer meget hurtigt hen over, hvorfor test, opsporing og inddæmning, som Sydkorea og Taiwan ser ud til at have noget succes med, ikke er en farbar vej for Danmark.
    Sundhedsmyndighederne forholder sig også tavse i forhold til dette spørgsmål. Det kan være, at de har gennemanalyseret disse landes metoder og konkluderet, at det aldrig vil virke i Danmark, og glemt at fortælle befolkningen om deres konklusioner. Mere sandsynligt er det nok, at man ikke tager det, der foregår i asiatiske lande, særlig alvorligt. Det sidste er der ihvertfald stærk evidens for.

    Svar
  3. Ove Junne

    Forleden hørte jeg: “Hvis nogen vil argumentere for flokimmunitet som strategi, bliver argumentet først gyldigt, når det konkret inkluderer talerens egne nærmeste kære; forældre, søskende og børn.”
    Det er jeg enig i.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg vil helt personligt foretrække at blive smittet nu, så det er overstået. Særligt med den fatalitetsrate, som nye estimater på mørketallet indikerer, vil det være en god og meget sikker idé.

      Svar
      1. Kjeld Flarup

        Jeg har det lidt på samme måde Christian, så ville de da være overstået om man får lidt af sin frihed igen.

        Men der er et par grunde til at vente.
        For det første er det sandsynligt at virus muterer og bliver mindre farlige.
        Dernæst kan der komme medicin, som kan behandle COVID-19. Dette er ikke uvæsentligt, da der formodentligt kan komme permanente lungeskader, hvis man bliver ramt hårdt.

        Svar
  4. E. Frederiksen

    “Den anden type forklaring, der vil være konsistent med hvad statsministeren har gjort indtil nu, er at hun slet ikke navigerer efter et sundhedsmæssigt, men et eksplicit politisk mål. Hendes adfærd under pressemøder, den præsidentielt egenrådige opførsel, og forlængelsen af begrænsninger og politisk styring på ubestemt tid, kan nemlig også tolkes som en måde at maksimere hendes stemmetal ved det næste valg. Denne forklaring giver mening,……. osv.
    Mette bør tænke økonomisk, hvilket godt kan gøres samtidig med at vi overholder regler for ikke unødig smitte. Desuden bør der større gang i tester og værnemidler. At nogle af os dør, det er jo livet og sker også i mange andre sammenhænge (jfr. indlægget). Jeg er selv en dame i 70’erne, så det er ikke egoistisk ment. Det er blot vigtigere nu, at Danmark fungerer, da det ellers kan være lige meget med livet, hvis alt er ødelagt og brudt sammen.

    Svar
  5. Gert Schroder

    Ved at tage Tyren ved hornene og faa Folkeimmunitet, forhindrer vi en evig frygt for fremtiden. Jeg er selv oppe i 70erne, overlever jeg, saa er det fint. Hvis ikke, ja saa er det jo den vej det gaar under alle omstaendigheder, men den yngre generation kan leve et normalt liv og det maa jo vaere, det vigtigste

    Svar
  6. Knud Ramian

    Man skal vel holde befolkningen i skak, til man er sikker på at der er en respirator til alle. Når vi dertil, kan meget andet lade sig gøre. Hun har faktisk Seruminstituttet med sig. Selvfølgelig tænker hun også magtpolitisk, men det er for primitivt at se det som den afgørende faktor.
    NB! Så vidt jeg har læst mig til, var en anden bølge af den spanske syge, mere dødelig end den første. “Den spanske syge Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark af Tommy Heisz” Hvor har du det andet fra?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Lad mig lige understrege, at Danmark gennem hele forløbet har brugt mindre end 20 procent af landets samlede respiratorkapacitet. Så det kan simpelthen_ikke_være et logisk argument.
      Mht. den Spanske Syge var den markant mere dødelig internationalt i første bølge. Men man bliver nødt til at huske på, at der også i den Spanske Syge var præcist de samme problemer med mørketal, som man har nu i forbindelse med at vurdere fatalitetsrater for Covid-19.

      Svar
      1. Knud Ramian

        Taler vi om to forskellige slags dødelighed? Der var et større antal døde i første bølge, men virussen var dødeligere – altså mere aggressiv i anden bølge, men færre døde.

        Svar
  7. Pingback: 24Nyt | Flokimmunitet er den eneste logiske strategi – HasToSee.com

  8. Historyman

    “Dette er ikke influenza”

    Ideen om eller troen på flok-immunitet/herd immunity har et grundlag på muligheden for at opnå immunitet. Men den her virus SARS 2-Covi-19, er lidt anderledes, det viser denne artikel fra South China Morning Post ; https://www.scmp.com/news/china/science/article/3078840/coronavirus-low-antibody-levels-raise-questions-about

    Artiklens titel er ” Coronavirus: low antibody levels raise questions about reinfection risk” og er skrevet af Stephen Chen. Man kan selvfølgelig have sine mening om dennes uafhængighed af forskellige politiske regimer. Men jeg tror, at man kan tage ham for gode vare. Hans artikel bygger på undersøgelser fra universitetet i Shanghai, men samme resultater er fundet i sydkorea.

    Derfor må man på nuværende tidspunkt sige at flokimmunitet er en god tanke, men intet andet. Boris Johnson i UK gik jo også i starten ind for dette princip/løsning lige indtil en rapport fra Imperial college viste at UK ville få over 200.000 døde. Derfor trak det også ud i tid, med at få lukket ned i UK. Den gode
    premierminister har nu i og på egen krop følt den “influenza”, jeg tror at han har skiftet mening.

    Flokimmunitet er et fatamorgana der navnlig lever i økonomers hjerner. Og vi kan takke vores skaber for, at det er Mette Fredriksen der er statsminister, og ikke Lars Løkke Rasmussen. Med den opfattelse og ideer han er kommet med i BT og i Berlingske Tidende ville antallet af døde være betydeligere højere.
    mvh.
    Historyman

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.