Omkostningerne ved nedlukningen er ikke kun monetære

Når man politisk tager beslutninger om motorvejsbyggeri, fartgrænser og prioriteringer i sundhedsvæsenet, bruger man en værdi på et såkaldt ’statistisk liv’ på 35 millioner. Mens man naturligvis kan synes, at det er usympatisk og ubehageligt at sætte en økonomisk værdi på liv – og det er svært at være uenig i, at det er et ubehageligt emne – er det ekstremt vigtigt. Hvis investeringer i én type behandling kan redde liv til 500.000 kroner, er det således en god idé at bruge flere midler på den end på de andre, der er dyrere. Man får flere liv reddet for pengene, mens investeringer der indebærer en pris over 35 millioner ganske enkelt vil føre til flere dødsfald for de givne ressourcer.

Som en kollega pointerede for mig forleden dag, indebærer den helt almindelige værdisætning af et statistisk liv, at vi værdisætter danskere, der tilfældigt er blevet syge af Covid-19, langt højere end andre danskere. Hvis man for eksemplets skyld antager, at vi ender på 600 dødsfald, bruger italienske erfaringer, der viser at 12 % af de indlagte patienter med corona faktisk dør af corona, og kombinerer dette med Otto Brøns-Petersens meget forsigtige estimat af de totale økonomiske omkostninger ved nedlukningen på 150 milliarder, ender man på et forbløffende tal. Regeringens reaktion indikerer en værdi af et statistisk coronatilfælde på to milliarder kroner. Lad os gentage tallet: Regningen er to milliarder – 2000 millioner – per coronadødsfald. Det vil sige, at man for tiden reagerer som om disse danskere er 60 gange mere værdifulde end andre danskere.

Dén type beregning er ganske svær at få i medierne, men der er andre måder at overveje, om vi ikke gør alting værre ved at lukke samfundet ned for de relativt få coronarelaterede dødsfald. Som vi skrev forleden, er den totale dødelighed i Danmark ikke væsentligt højere end normalt – den ligger solidt indenfor den statistiske usikkerhed og antallet af døde de første 17 uger af året er faktisk lidt lavere end normalt. Spørgsmålet er desværre, om det bliver ved med at være tilfældet pga. de andre omkostninger, der er ved en nedlukning af samfundet. Statsministeren og hendes fagøkonomisk udfordrede regering har nemlig glemt, at der er noget der hedder alternativomkostninger, og at de også gælder udenfor snævert økonomiske sammenhænge.

Sygeplejersken skrev for eksempel i sidste uge, at Region Nordjylland har oplevet et fald på 40 % i henvisninger til udredning i kardiologien. Adskillige læger er allerede begyndt at advare mod, at dette fald sandsynligvis fører til flere dødsfald på sigt, ligesom mange er stærkt bekymrede for udviklingen, hvor langt færre patienter bliver undersøgt for mulig kræft. I begge tilfælde er folks dødsrisiko langt lavere, jo tidligere sygdom bliver opdaget. Med den måde, sygehusvæsenet fungerer under et såkaldt coronaberedskab, er der en overhængende risiko for at mange kræftsygdomme og hjerte- og karsygdomme ikke opdages i tide.

De danske regioner rapporterer også om langt færre indlagte på de psykiatriske afdelinger, hvilket burde være stærkt bekymrende, da forskning utvetydigt peger på, at økonomiske kriser fører til flere depressioner og større psykiske problemer. Et studie publiceret i 2014 i det prestigiøse British Journal of Psychiatry viser for eksempel, at den økonomiske nedgang under finanskrisen førte til mindst 10.000 ekstra selvmord i Europa og Nordamerika.

Audrey Redford og Thomas Duncan skrev forleden for the American Institute for Economic Research om de mange sundhedsproblemer, som forstærkes væsentligt af den økonomiske krise, som de fleste regeringers adfærd har udløst: Øget risiko ved brug af opioider, alkoholrelaterede problemer, selvmord og forøget kriminalitet. Derudover kan man lægge de alvorlige sociale problemer, der allerede er tydelige. I både Danmark og Frankrig kan man se en voldsom stigning af vold i hjemmet og søgningen til bl.a. centre for voldsramte kvinder er steget i bekymrende grad, et problem som ledere i kvindecentre tidligt var opmærksomme på.

Vores fokus her på stedet er ofte på den økonomiske side af problemstillinger, og på et udgangspunkt hvor individuel frihed har en stor værdi i sig selv. Men selvom man skulle komme fra et helt anderledes politisk eller værdimæssigt ståsted, er disse ikke-økonomiske omkostninger så væsentlige, at jeg personligt har svært ved at se, hvordan man – bortset folk med f.eks. neonazistiske sympatier – kan være uenig i, at det er en alvorlig politisk fejl, at Mette Frederiksen og mange andre regeringsledere har gjort som om disse problemer ikke eksisterer. Vi ved stadig ikke om nedlukningen af samfundet overhovedet har løst noget sundhedsmæssigt problem, men vi kan være ganske sikre på, at den har skabt alvorlige skadevirkninger. Disse problemer bør også blive en del af fortællingen om hvad den vestlige verden gjorde ved sig selv i foråret 2020.

16 thoughts on “Omkostningerne ved nedlukningen er ikke kun monetære

  1. kjeldflarup

    Det holder vel ikke helt at bruge 600 døde som målestok. Det skal vel være hvor mange der ville være døde, hvis man ikke lukkede ned. Et tal som vi selvsagt ikke kender.
    Jeg er dog sikker på, at også det tal vil vise en overpris.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg er helt enig. En del af de 0.12*600 = 72 ville sandsynligvis være døde af influenza i normale år, så af den grund undervurderer vi nok omkostningerne per coronaliv. Derudover har argumentet været, at hvis man når over sygehusvæsenets kapacitetsgrænse, kan der komme flere dødsfald. Men så længe man er under kapacitetsgrænsen på omkring 1000-1200 respiratorer kan man ikke regne med, at nedlukning påvirker det endelige dødstal. Og det bør huskes, at de værste dag var der 138 på respirator i Danmark. Så vi har lige været oppe at røre 11-14 % af kapaciteten, og har med andre ord ikke været i nærheden af den grænse, hvor smitteraten påvirker dødelighedsraten. Alt i alt peger det for mig på, at de to milliarder per coronaliv er i underkanten af den egentlige omkostning.

      Svar
      1. Anders Bo

        Hvorfor kun 72???

        30% af Coronadøde er/var fra plejehjem, +85 år…
        33% af de Coronasmittede på plejehjem dør.

        Men vi må se på underdøligheden af A- og B-influenza, når DS´s opgørelse over dødsårsager for i 2020 kommer.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Svaret er meget enkelt: Italienske studier har indikeret, at 12 % af dem der er døde_med_Covid 19 er døde_af_Covid 19. Med andre ord finder de, at 88 % af dem der er døde og testet positive, faktisk døde af noget andet.

          Svar
      2. Ramon Harud (@ScorkCrew)

        @Bjørnskov, jeg synes ikke, at din kommentar rigtigt giver svar til Kjeld Flarup. Du sætter omkostningerne i forhold til antallet afgået ved døden, hvor det bør være antallet af afværgede dødstal.

        Selv hvis vi ser bort fra worst case-scenariet, hvor sundhedsvæsenet ikke ville kunne følge med, er antal afværgede dødsfald med stor sandsynlighed langt større end antal registrerede COVID-19 dødsfald i Danmark. I flere hårdt nedlukkede lande har vi set så kraftig overdødelighed på ugebasis (se bl.a. http://www.euromomo.eu), at det er svært at forestille sig, at der blot er tale om dødsfald, der er rykket nogle uger og måneder frem. Og vi er endnu på et punkt, hvor andelen af smittede på nationalt niveau i de fleste lande er relativt lavt.

        Du skriver desuden, at “så længe man er under kapacitetsgrænsen på omkring 1000-1200 respiratorer kan man ikke regne med, at nedlukning påvirker det endelige dødstal.”

        Jeg havde samme opfattelse tidligere, men det er mit klare indtryk, at man ikke længere arbejder ud fra, at vi som befolkning skal gennem smittepuklen ved naturlig smitte. Nedlukningen slog smittetrykket så langt ned, at det nu er muligt, at bedre behandling og på sigt vaccine kan bidrage til et lavere samlet dødstal. Det er vel også derfor, at man investerer i test og opsporing nu?

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Det der er svært her, er at man sagtens kan have overdødelighed på ugebasis uden at man får overdødelighed på længere sigt. Det er et spørgsmål om_timingen_af dødsfaldene. Hvis der kommer klart bedre behandling meget hurtigt, har du naturligvis en pointe i, at en forsinkelse af smitten kan sænke dødeligheden. Men den slags effekter er stadig ‘fugle på taget’.
          Derudover er de 72 dødsfald faktisk højt sat. Taler man med sundhedsfaglige eksperter – som ofte er meget tilbageholdende med at komme i medierne for tiden – er det ret sikkert, at en hel del af dem ville være døde af influenza i almindelige år. Det italienske estimat, der giver 12 % faktisk dødelighed af dem, der registreres som døde med Covid-19, er derfor med relativt stor sikkerhed for højt. Det er den slags usikkerhed, man må leve med for tiden.

          Svar
          1. Ramon Harud (@ScorkCrew)

            Ja, overdødelighed skal ses over en længere periode, hvilket jeg forhåbentlig også gav udtryk for.

            Den afgørende pointe var dog, at det ikke handler om antallet af dødsfald, men antal afværgede dødsfald (eller forhindrede forkortede liv).

            Du nævner og bruger tallet 72. Endnu færre kunne være afgået ved døden, hvis regeringen havde lukket hårdere og tidligere ned. Men det giver jo ikke mening, at jo mere omkostningsful en nedlukning er, jo færre liv berører det. Nævneren må være sidste sidste led i nedenstående.

            antal dødsfald uden intervention = antal faktiske dødsfald under intervention + antal afværgede dødsfald ved intervention

            Svar
  2. Kresten Bruhn

    Er det nødvendigt at trække nazikortet her i en ellers tilsyneladende underbygget artikel.
    Ønskes at skabe et A og B hold i befolkningen?
    Man kan være enig eller uenig men bør begge synspunkter ikke respekteres.
    Vi lever jo i et demokrati eller er forfatteren af en anden opfattelse?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Vil du forklare, hvor jeg trækker noget nazikort og hvor jeg på nogen måde deler befolkningen i grupper? Hvis det gælder min omtale af et ubehageligt emne, er det ubehageligt at tale om på et personligt plan – det gælder folks liv – men også både nødvendigt og vigtigt.

      Svar
    2. Anders Bo

      Nacister = Rødfacister, så…

      Ved tvivl så undersøg hvad – og for hvem – Hitler lavede i München, da han vendte tilbage til sin garnison i 1919.

      Bonusinfo: Min fader var brunskjorte, for det var farven påuniformerne i slut-50´erne.

      Svar
  3. Kresten Bruhn

    Citerer” at jeg personligt har svært ved at se, hvordan man- bortset fra folk med neonazistiske sympatier- kan være uenig i, at det er en alvorlig politisk fejl at Mette F osv”
    Læser det som om dem er enige og dermed uenig med Dem tilhører omtalte gruppe.
    Eller kan jeg blot ikke læse og forstå det danske sprog mere.
    Mht grupperingen så ligger den implicit
    i uenig/enig
    Selv jeg er klar over situationens alvor
    men har altid været imod sort hvidt men mindre der foreligger endegyldige beviser og disse får vi først at se lang tid efter virussen er kommer undet kontrol.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Så er jeg med. Min pointe er meget simpel, at det vil være et meget mærkværdigt synspunkt at man skal bruge enorme ressourcer på at redde én bestemt gruppe mennesker – dem der får komplikationer af Covic-19 – men ikke bruge væsentligt færre ressourcer på andre mennesker med andre lidelser. Rent ideologisk er der næppe mange andre synspunkter, hvorudfra man kan argumentere med at det er rimeligt at prioritere én og kun én helt bestemt gruppe borgere fremfor alle andre. Det moralske udgangspunkt for praktisk taget alle andre ideologier, inklusive alle former for liberalisme, er at hver borger har lige værd.

      Svar
  4. Kresten Bruhn

    Er ikke uenig. Ville det ikke havde været nemmere at skrive ovenstående som indledning og undlade de uheldige
    bemærkninger om andre ideologier versus den neonazistiske og sidenhen underbygge pointen med tal og referencer.
    Så ville indlægget være sammenhængende og forståelig selv almindelige mennesker.
    PS. Har i hele mit arbejdsliv været beskæftiget indenfor det private erhvervsliv med fokus på cost benefit
    så jo “I get the point”

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jo, det havde sikker været bedre end mit lidt uheldige forsøg på at understrege, at det er svært at være uenig. Det er taget ad notam.

      Svar
  5. Pingback: Fill the box-strategien | Punditokraterne

  6. kjeldflarup

    Ved man egentligt hvor mange statistiske liv COVID-19 har kostet?
    Så vidt jeg lige kan læse mig til, så indgår tabte leveår i den beregning.

    I betragtning af at langt de fleste dødsfald blandt ældre og svagelige, så må tallet komme meget langt ned.
    Og bagefter, kommer så diskussionen om det faktisk var COVID-19.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.