Fill the box-strategien

I den danske debat om det ’bedste’ respons til en ny epidemi som corona, har langt de fleste antaget, at det danske respons er rigtigt: At man lukke store dele af samfundet ned for at flade kurven ud, så sygehusvæsenet ikke belastes udover dets beredskabskapacitet. Rent praktisk har den diskussion været, at man burde lukke så meget af økonomien og civilsamfundet ned, så man ikke kom i en situation hvor folk døde af virussen, fordi der ikke var respiratorer til rådighed. At man så meget tydeligt har overreageret – mens der er 1000-1200 respiratorer til rådighed i Danmark, har man den absolut værste dag kun haft 138 danskere i respirator og i skrivende stund er tallet 39 patienter – er en anden diskussion om panikreaktioner og et problematisk politisk behov for såkaldt ’handlekraft’.

Et nyt og stærkt interessant studie peger nu på, at den danske diskussion måske har været misvisende (hattip: Niclas Berggren). Forleden dag foreslog den franske matematiker Laurent Miclo sammen med de svenske økonomer Daniel Spiro og Jörgen Weibull, at en strategi, hvor man flader kurven ud med en kontinuert nedlukning er langt fra optimal. Deres bud på den bedste strategi, hvor man på samme tid holder dødstallet nede ved at undgå at sygehusene belastes over kapacitet og minimerer de økonomiske tab, kalder de ’fill the box’.

Idéen kan illustreres i figuren, som vi gør nedenfor. De to bløde kurver i figuren illustrerer det valg, de fleste danskere kender og har set sundhedsministeren vifte med gentagne gange. Den skarpe kurve opad, som ministeren kalder den røde kurve, er sygdomsforløbet som man regner med, hvis man ikke gør noget. Problemet med det er, at der kommer en periode, hvor antallet af indlagte vil overstige sygehusenes kapacitet – den stiplede, horisontale linje – og der således kommer til at dø for mange. Den flade kurve opnår man, hvis man lukker samfundet ned og således bremser smittespredningen ned. Som Martin Ågerup og adskillige sundhedseksperter har understreget, gælder det her om at holde smitten under kapacitetsgrænsen, men ikke alt for langt under. På den måde er idéen, at man begrænser dødstallet til det, man får når alle kan behandles.

Miclo, Spiro og Weibulls pointe er, at denne strategi faktisk ikke er optimal, fordi man lukker ned for tidligt og åbner for sent i forhold til hvad man kunne have gjort uden at nå over kapacitetsgrænsen. Deres fill the box-strategi er illustreret i den kantede, fedt optrukne kurve her på stedet. Den består i at holde økonomien åben indtil man nærmer sig beredskabets kapacitetsgrænse – i starten er man derfor med strategien på samme kurve som en ureguleret virusudvikling – og man derefter bør lukke hårdt ned. Efter man har gjort det, skal nedlukningen gradvist fjernes, så man lukker økonomien op igen med et relativt højt dagligt dødstal i en periode. På et tidspunkt falder smitte- og dødsfaldet derfor igen af sig selv når man har nået en fuld oplukning og dermed almindelige tilstande.

Som de tre forskere viser med ganske avanceret modelmatematik, og som man ganske tydeligt kan se på figuren, betyder det at man holder dødstallet lavt, mens man på samme tid lukker minimalt ned for samfundet, og lukker ned den kortest mulige tid. En fill the box-strategi er derfor en måde at håndtere en alvorlig, ny epidemi med de mindste økonomiske og sociale skadevirkninger. Tricket er, at holde hovedet koldt til at starte med, så man ikke starter for tidligt, og derefter lukke op mens man holder et højt smittetal. Strategien er nok mod mange menneskers umiddelbare intuition om, at det gælder om at forhindre folk i at dø nu og her, men er bedre end alle alternativer, fordi man både begrænser det endelige dødstal og de voldsomme følgevirkninger (der også omfatter dødsfald af andre årsager).

7 thoughts on “Fill the box-strategien

  1. Ramon Harud (@ScorkCrew)

    Interessant. Men at det gælder om “at holde smitten under kapacitetsgrænsen, men ikke alt for langt under” er med udgangspunkt i, at det ikke er muligt at inddæmme smitten – eller i hvert fald holde den nede. Er det ikke punditokraternes opfattelse, at DK har sporet sig ind på en hammer and dance-strategi?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Jeg må indrømme, at vores klare indtryk er, at der ikke er nogen strategi i Danmark. For mig virker det som om regeringen fra starten lukkede ned uden nogen form for strategi for at åbne op igen, og uden nogen klar sundhedsstrategi. Der blev jo ændret udmeldinger gentagne gange de første uger, og der har ikke været nogen klar linje i kommunikationen udover en besked om, at danskerne bare skal stole på MF. Den nye teststrategi er jo også kørt af Novo, og ikke regeringen eller SSI.

      Svar
  2. Kurt Dejgaard

    1) Epidemier er ikke homogene, forløber ikke homogent og justering for at ”fylde kassen” er ikke en eksakt videnskab (f.eks. har man ikke kunnet knække kurven i Quebec, trods hårdere nedlukning end i DK). Derfor dur ideen om at ”fylde kassen” ikke. Den lader sig simpelthen ikke omsætte i praksis.

    2) Hvis ikke hele verden følger den samme model, får det ingen netto-gevinst. I en global verden, handler det ikke kun om hvordan og hvor længe vi har restriktioner og hvilke. Den globale samhandel er påvirket af væsentligere faktorer (resten af verdens egne reaktioner) som vi ikke har indflydelse på. Det er og bliver ikke lukkede boghandler eller cafeer i 2 måneder, eller biografer i 4 eller 5 der kommer til at fylde de fleste røde tal i regnskabet, efter denne pandemi. Langt de fleste folk i produktionserhvervene i DK passer deres arbejde. Mere lukket er DK heller ikke. Men ordrebøgerne i virksomhederne er ved at være tomme, nu. Der kommer ingen nye ind. Og det er ikke fordi DK er gået istå, men fordi verden er gået istå – en nedtur som vil ramme, uanset hvad man vælger at gøre og har valgt at gøre i DK. Også produktion til hjemmemarkedet er påvirket af det globale marked via import af komponenter og halvfabrikata m.v.

    Så fint nok at kritisere hjemlige politikerne. Men deres indflydelse paa det stoerre billede er nok ret brgrænset.

    Svar
  3. Pingback: Corona: Alt detcost-benefit-analyser ikke ser - Critique

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.