Har nedlukningerne gjort en forskel?

Torsdag aften kunne man igen se statsministeren rose sig selv for at have reddet danskere ved hjælp af den massive nedlukning af det danske samfund. Argumentet er sært i og med, at hele baggrunden for nedlukningen var et forsøg på at skærme sundhedsvæsenet mod alt for mange intensivpatienter med respiratorbehov på en gang. Med andre ord var det halvofficielle formål med nedlukningen, hvis man spurgte sundhedsmyndighederne – statsministeren og hendes sundhedsminister har hele vejen igennem nægtet at definere en klar strategi – at blive på den ’grønne kurve’. Men med 138 patienter i respirator den allerværste dag Danmark lå mere end 900 patienter under den grønne kurve på den værste dag.

Sundhedseksperter har gentagne gange understreget, at man kun redder folk fra at dø i det omfang at man undgår kapacitetsproblemer, og dem har de færreste lande oplevet. Mens de fleste kommentatorer og politikere meget simpelt regner med, at nedlukning har virket – og derefter har enkelte vovet at stille spørgsmålet, om den måske var for dyr – er det ikke sådan forskning virker. Punditokraterne er lige så forskningsbaseret som værdibaseret, og vi stiller derfor det store spørgsmål i dag: Ser det ud til, at nedlukningerne af de vestlige samfund har haft effekt udover de enorme økonomiske omkostninger? Det gør vi på to forskellige måder.

Vi fokuserer først på en sammenligning af 32 lande, der har haft tilstrækkeligt mange dødsfald til at man kan ’se’ en klar kurve, og hvor man kan se en klar top på kurven. Det sidste er således grunden til, at f.eks. Chile ikke er med. Vi ser her på tre forhold: 1) Det samlede dødstal per million; 2) hvor hurtigt virussen udviklede sig (målt på hvor mange dage det tog fra det første dødsfald til toppen af kurven); og 3) hvor alvorlig udviklingen var (målt på antal døde per million på den værste dag, dvs. på toppen af kurven). Disse tre serier holder vi op mod et mål for, hvor streng en nedlukning lande har indført. Indekset er fra the Coronavirus Government Response Tracker, udviklet af Oxford Universitys Blavatnik Centre. For at undgå kausalitetsproblemer, og fordi ethvert politisk tiltag mod virus tager omtrent 14 dage at manifestere sig i data, plotter vi vores outcome-variable overfor Blavatnik-centrets indeks 25 dage tidligere.

Hvis nedlukningerne havde virket, burde man kunne se en tydelig, negativ sammenhæng mellem hvor strengt der er lukket ned, og hvor slemt virussen har udviklet sig. De tre figurer umiddelbart nedenfor illustrerer derimod, at den slags sammenhæng ikke er der. Ser man på det samlede antal dødsfald, er der nærmere den modsatte, positive sammenhæng. Mere præcist finder man høje og lave dødstal i lande, der lukkede hårdt ned relativt tidligt, men kun få dødsfald blandt dem, der ikke gjorde, eller gjorde det sent. Den kombination, der ville indikere at nedlukningerne virkede – hård og tidlig nedlukning med lave dødstal – er ikke at finde i data. Fortsætter man til de to næste figurer, er manglen på sammenhæng slående, særligt når man ser bort fra de to åbenlyse outliers (Japan og Belgien). Regulære landesammenligninger, som bruges i stort omfang i samfundsvidenskabelig forskning, indikerer således at nedlukningerne har været helt uden den tilsigtede effekt, og muligvis endda kan have gjort skade. Mens den frivillige, sociale distancering med stor sandsynlighed har gjort en forskel, har politikken været ligegyldig.

Det vil dog næppe forhindre mange politikere i at hævde, at den danske nedlukning virkede, fordi vi ’bare’ kan sammenligne med Sverige. Lad os derfor først få de svenske fakta på plads. Mens dødstallet i Sverige er markant højere end i Danmark, dækker det også over stor heterogenitet. Dødstallet per million indbyggere udenfor regionen omkring Stockholm er 148, i de tidligere danske områder Skåne, Halland og Blekinge er det 100, og i Skåne er det 91. Disse tal skal sammenlignes med 96 døde per million i Danmark og 169 i den danske hovedstadsregion. Det høje svenske dødstal er koncentreret omkring hovedstaden, og som Lone Frank påpegede i Weekendavisen fredag, er det i betydelig grad et resultat af, at svenskerne var uheldige at få smitte allerede tidligt på flere af de meget store plejehjem i Stockholm. Dette eksempel indikerer, at de svenske dødstal, der er langt højere end de danske og norske, måske er et resultat af uheld i stedet for en ’mangel’ på politisk respons.

Dette syn understøttes nu af ny forskning fra Benjamin Born, Alexander M. Dietrich og Gernot J. Müller, der i Do Lockdowns Work? A Counterfactual for Sweden bruger den syntetiske kontrolmetode til at vurdere, hvor mange flere dødsfald, Sverige har fået fordi landet ikke lukkede økonomien ned (ungated version her). Metoden, som vi har skrevet om metoden tidligere (læs her), virker ved at den skaber en dobbeltgænger for det land, man vil se på. Det sker ved at man matcher et vægtet gennemsnit af sammenlignelige lande til udviklingen i ens land før en vis politik indføres (eller som her, netop ikke indføres). Man kan derfor sammenligne den faktiske udvikling efter det politiske skift med udviklingen i dobbeltgængeren, der viser hvad der ville være sket uden skiftet.

Resultatet kan aflæses i de to figurer ovenfor, der begge er taget direkte fra papiret. Som den første viser, finder Born, Dietrich og Müller absolut intet, der tyder på at Sverige har oplevet flere tilfælde end hvis landet havde lukket ned. På den anden figur kan man også tydeligt se, at dødstallet faktisk ikke er højere end i den syntetiske counterfactual. Den svenske kurve er ganske enkelt nogle dage foran kurven uden en nedlukning, men på ingen måde anderledes, og dens udvikling indikerer også konvergens til det samme, endelige dødstal.

Konklusionen er klar og så velunderbygget som det kan lade sig gøre: Sveriges valg ikke at lukke samfundet ned har ikke ført til flere dødsfald. Eller sagt på en anden måde: Det ser ikke ud til, at Sveriges naboer – der alle valgte at lukke samfundet ned på cirka samme tidspunkt – har oplevet nogen sundhedseffekt af nedlukningerne. Om man ser på landesammenligninger som vi har gjort ovenfor, eller stiller skarpt på det land, der har gjort det anderledes, når man samme konklusion. Nedlukningerne har ikke virket.

13 thoughts on “Har nedlukningerne gjort en forskel?

  1. Ove Junne

    Spændende forskning, som jeg sagtens kan se nytten af i mange forskellige sammenhænge.

    Det forekommer mig imidlertid, at du komme til at blande a priori og a posteriori lidt sammen.

    Du kommenterer TV partilederdebatten (som jeg p.gr.a. et digitalt nedbrud ikke fik set) således: »Torsdag aften kunne man igen se statsministeren rose sig selv for at have reddet danskere ved hjælp af den massive nedlukning af det danske samfund.« Det skal nok passe, at hun prøvede at score nogle popularitet-points, men det ændrer ikke ved, at langt hovedparten af kriselovgivningen er blevet vedtaget af et samlet Folketing. Landets ansvarlige politikere har altså i det store og hele været enige om, hvordan man på de foreliggende oplysninger mest rationlet beskyttede borgernes sikkerhed. Kodeks har været »Liv før velfærd«, og hvis jeg ikke husker helt galt, er det en tanke, der kan føres tilbage til Thomas Hobbes, der skriver, at Suverænen kun legitimt kan bevare sin magt så længe, som han kan beskytte undersåtternes liv.

    Jeg ved godt at der er et stort spring imellem Hobbes enevældige Suveræn og den danske demokratisk valgte folketing, men netop fordi demokrati er en langsommelig proces, flyder de to styreformer under en krise som den nærværende mere eller mindre sammen.

    I medierne kan man finde utallige eksempler på eksperter, der tolker de foreliggende oplysninger anderledes, og kommer med alternative handlingsforslag. Denne debat er vigtig i et åbent samfund, og eftertiden vil utvivlsomt give en række af dem ret. Men det er jo ikke sådan, det virker, der er som bekendt kun ét skud i bøssen. Blandt den vifte at rationelle handlemuligheder, der kan udledes af informationsgrundlaget, kan der kun vælges én, og dette valg har vi som samfund demokratisk valgt at delegere til Folketinget.

    Allerede nu kan vi høre politikere ytre: »Hvis vi dengang havde vidst, hvad vi véd i dag, så havde vi truffet andre beslutninger«, men man kan jo ikke lave fortiden om, måske kun blive dygtigere til i fremtiden at rette sin opmærksomhed mod kritiske informations-elementer.

    Det er her, jeg ser et kæmpe potentiale i »den syntetiske kontrolmetode«, som du præsenterer i dagens artikel. For tænk, hvis vi kan bruge læringen fra denne krise til at blive dygtigere til at stille skarpt på de rigtige ting, når vi lige om lidt skal i gang med at forholde os til den store krise, nemlig klimaforandringerne.

    Tak for et godt indlæg.

    Svar
    1. Brian Høck Mandau

      [Allerede nu kan vi høre politikere ytre: »Hvis vi dengang havde vidst, hvad vi véd i dag, så havde vi truffet andre beslutninger«]. Men politikerne tager jo netop ikke udgangspunkt i det man ved på det pågældende tidspunkt. Ifølge to notater, som Sundhedsstyrelsen sender til regeringen i dagene op til nedlukningen, anbefaler de at man følger en strategi der ligner den svenske. Der opfordres til at man informerer og vejleder befolkningen og til frivillig social distancering.

      I notatet fra den 8. marts bruges vendinger som “tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smittespredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter der mindsker smittespredning i samfundet, fx opfordre til at isolere sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe antallet af sociale kontakter, hygiejneråd mv”. En nedlukning af samfundet er på intet tidspunkt nævnt, (se bilag 3, fra notatet dateret den 10. marts) det der kommer tættest på, er i fase 3 og 4 hvor man skal “nedbringe sociale kontakter.” Men den 10. marts er vi stadig i fase 1, til nød på grænsen til fase 2, og vi er på intet tidspunkt i hele forløbet nærheden af fase 3 der blandt andet defineres ved “Udbredt vedvarende smittespredning med stigende pres på sundhedsvæsnet” og milevidt fra fase 4, hvor følgende vending indgår i definitionen “med utilstrækkelig behandlingskapacitet”.

      Regeringen vælger netop ikke at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så det er en ren politisk beslutning. Regeringen har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation, der retfærdiggør at føre en anden og væsentligt mere restriktiv strategi end den Sundhedsstyrelsen foreslår. At regeringen vælger at ignorere Sundhedsstyrelsens anbefalinger fører til at Søren Brostrøm direkte adspurgt på landsdækkende tv, tydeligt understreger dette.

      Notat fra 10. marts: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Strategi-for-COVID-19.ashx?la=da&hash=067BF6AF0A95D88B3E0A329ABB3C8935E12DDDFF&fbclid=IwAR2L862LlUTdoBAbUgGnf0_VQxj3plK1qbtqI-cr_N7yKCtawz5-O1Ce6C4

      Notat fra 8. Marts: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L158/spm/34/svar/1647042/2171077/index.htm

      Svar
      1. Ove Junne

        Jeg hævder ikke, at vores folkevalgte er ufejlbarlige, langt mindre, at der ikke samtidigt er magtpolitiske motiver på spil.

        Jeg er bare så naiv, at jeg tror, at flertallet af dem, vi har valgt til Folketinget, dybest set har befolkningens velbefindende i tankerne.

        Og jeg vil bare igen erindre om, at det ikke er regeringen, men et næsten enigt Folketing, der står bag kriselovgivningen.

        Svar
    2. kjeldflarup

      Jeg ser mest artiklen som et forsvar for den svenske COVID-19 strategi.

      Spørgsmålet er så om resultatet kan overføres til andre lande som er hårdt ramt som f.eks. USA og UK.
      Ville de heller ikke have haft gavn af en tidligere nedlukning?

      Svar
      1. Bo Andersen

        Hej Kjeld, du laver da en voldsom generalisering her naar du naevner USA. USA generelt er jo netop ikke blevet haardt ramt. Jeg bor i Texas og vi har ikke vaeret underlagt saerligt mange restriktioner i en nedlukning. Restauranter og nogle faa andre butikker har vaeret lukkede. Ellers har dagligdagen ikke vaeret anderledes alt andet lige. Naturligivs har vi alle taget tiltag som afstand, ingen haandtryk og naturlig god hygiene. I Texas har vi app. 30 millioner indbyggere og et doedstal af folk MED Corona virus paa 1272. 90% over 80 aar gamle med 80% med en anden sygdom. Jeg tror ikke flere ville have vaeret “reddet” med en haardere nedlukning.

        Svar
  2. Kurt Dejgaard

    Der er to centrale problemer i de sammenlignende konklussioner:

    1) Smittespredning er ikke homogen, hvilket i sig selv gør sammenlignelighed problematisk.

    2) (Påvirket af 1)) Vi ved ikke meget om smittegraden, de forskellige lande og forskellige områder imellem.

    Skribenten er godt klar over problemet i 1), idet han skriver (citat)
    “Mens dødstallet i Sverige er markant højere end i Danmark, dækker det også over stor heterogenitet.”

    Jep!
    Og det samme gælder ikke kun for smittespredning og dødsfald i Sverige, men for smittespredning og dødsfald i Danmark, Tyskland, Italien, UK, USA, Canada, o.s.v.
    Man sammenligner æbler, pærer og appelsiner med bananer.

    (Der findes kun løsninger på N ligninger med N-eller-færre ubekendte. Flere-end-N ubekendte, har uendeligt mange løsninger og man kan selv vælge den man bedst ka’ li’).

    Derudover:

    Citat:
    “Det ser ikke ud til, at Sveriges naboer – der alle valgte at lukke samfundet ned på cirka samme tidspunkt – har oplevet nogen sundhedseffekt af nedlukningerne.”

    Kommentar:
    Det er for det første ikke en eentydig korrekt konklussion, med forhåndenværende data. Og for det andet er det alt for tidligt at konkludere på det, når antallet af både nye smittede og dødsfald for øjeblikket falder mod nul i Danmark og Norge, mens nye smittede stadig ikke falder i Sverige, og dødstal i Sverige derfor må forventes at forblive høje, længe endnu.

    Svar
  3. Pingback: Smittede tanker 43, d. 16. maj - Thomas Aastrup RømerThomas Aastrup Rømer

  4. Theis Dekkers Gjedsted

    Artiklens konklusion er, at ”nedlukninger ikke har virket” og indirekte derfor, at Danmark ikke skulle have lukket ned. Den konklusion er bl.a. baseret på, at: ”Mere præcist finder man høje og lave dødstal i lande, der lukkede hårdt ned relativt tidligt, men kun få dødsfald blandt dem, der ikke gjorde, eller gjorde det sent.” Og hvilke lande ligger så i den sidste gruppe med lave dødstal og ingen/sen nedlukning – Danmark, Tyskland, Ecuador og Tjekkiet. Så er artiklens pointe, at Danmark ikke skulle have lukket ned, fordi lande som Danmark, der ikke nedlukkede, har lave dødstal?

    Noget der umiddelbart skærer i øjnene, er de anvendte Blavatnik-værdier. Artiklen skriver, at vi plotter ”vores outcome-variable overfor Blavatnik-centrets indeks 25 dage tidligere”. Af figurerne fremgår det, at man har anvendt ”Blavatnik-indekset 25 dage før top”. Som jeg forstår det, så har man anvendt Blavatnik-værdien 25 dage før antallet af daglige dødsfald toppede. Men jeg er ikke helt sikker.

    I figurerne har Danmark en Blavatnik-værdi på 0. På Blavatnik-siden, som artiklen henviser til, kan man se, at Danmark senest havde en Blavatnik-værdi på 0 den 26. februar (siden steg den). Skæringsdatoen for toppen 25 dage efter kan altså senest ligge den 22. marts. Denne dag havde Danmark 3 corona-dødsfald. De daglige dødsfald toppede ifølge SSI først den 1. april med 22 døde. Den 7. marts (25 dage før 1. april) var Danmarks Blavatnik-værdi steget til 37,57 (kun en uge senere var den 79,49). Er der noget galt med figurernes Blavatnik-værdi, eller har jeg misforstået noget?

    Andre Blavatnik-værdier der ser mærkelige ud:

    Tjekkiet har i figurerne en Blavatnik-værdi omkring 10. Sidst Tjekkiet havde en så lav værdi var 29. januar, hvilket er flere måneder før, landets dødstal toppede i april.

    Tyskland har på figurerne en Blavatnik-værdi omkring 15. Ifølge Blavatnik-hjemmesiden har Tyskland imidlertid aldrig ligget på en værdi omkring 15. Tættest på var 11,11 den 25. februar og 19,05 den 26. februar. Disse datoer ligger også langt længere tilbage, end 25 dage før kurven over daglige dødsfald toppede.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Theis, mht. din første pointe så er det faktisk ligegyldigt præcist hvor lang en lag man vælger. Jeg har eksperimenteret med at mål Blavatnik-indekset på den dag, toppen på kurven nås, 7,14 eller 25 dage tidligere, eller endnu tidligere. Alle figurerne ser cirka ens ud, og man ser_aldrig_en negativ sammenhæng.
      Mht. værdierne er problemet nok, at Blavatnik-centrets data har ændret sig over forskellige udgaver. Vi har en meget stor datafil til et forskningsprojekt, hvor de er med, og vi har måttet opdatere den af flere omgange fordi de datoer, indekset ændrer sig, desværre ser ud til at have ændret sig lidt på tværs af versioner.

      Svar
  5. Pingback: 24Nyt | Har Danmarks nedlukning virket? | 24NYT – HasToSee.com

  6. Pingback: Dansk nedlukning: Hvor er effekten henne? | Punditokraterne

  7. Nicolai Foss

    Christian: Ang det svenske syntetisk kontrol-studie: To ting virker problematiske: 1) Holland får en meget høj vægt. Men Holland er jo helt forskellig fra SE hvad angår befolkningstæthed og Corona-incidensen (mere massiv, tidligere end SE). 2) De stopper med at tælle primo april. Det synes jeg er urimeligt tidligt i betragtning af, hvordan de svenske dødstal har udviklet sig.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Nicolai: Det kan virke mærkeligt, men det er jo ikke forfatternes eget valg. Syntetiske kontroller virker sådan, at den statistiske procedure vælger den bedste fit før et bestemt tidspunkt. Det viser sig, at et syntetisk land, der har en relativt stor vægt fra Holland, giver det bedste sammenfald med den svenske udvikling før nedlukningen.
      Men umiddelbart tror jeg nu ikke, at resultaterne falder sammen hvis man ikke tager Holland med i sin pulje af donorer til den syntetiske kontrol. Derudover skal man lige huske, at en helt uforholdsmæssig del af de svenske dødsfald er sket i Stockholm-regionen, der faktisk ligner Holland en del mere rent geografisk / demografisk end resten af Sverige.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.